Bekendtgørelse nr. 968 · 1995

Historisk

Bekendtgørelse om forretningsorden for Thule-nævnet

Bekendtgørelse om forretningsorden for Thule-nævnet

Dokumentdato: 12. dec. 1995Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Thule-nævnet

§ 1.§-link ↗

Thule-nævnet består af en formand, der skal være dommer, styrelseschefen for Den Sociale Ankestyrelse og en repræsentant udpeget af Grønlands Hjemmestyre.

Stk. 2. Thule-nævnet bistås af et sekretariat, jf. kapitel 3.

§ 2.§-link ↗

Nævnet behandler ansøgninger om kulancemæssig godtgørelse i henhold til aktstykke nr. 58, som er tiltrådt af Finansudvalget den 8. november 1995.

§ 3.§-link ↗

Ved nævnets behandling af en sag medvirker alle nævnets medlemmer.

Stk. 2. Nævnets medlemmer kan dog møde ved stedfortræder.

§ 4.§-link ↗

Nævnets formand tilrettelægger med sekretariatets bistand nævnets arbejde og fastlægger mødedagene.

§ 5.§-link ↗

Nævnets møder er ikke offentlige.

Kapitel 2 · Thule-nævnets sekretariat

§ 6.§-link ↗

Sundhedsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.

Kapitel 3 · Sagsforberedelse

§ 7.§-link ↗

Ansøgning om godtgørelse indbringes for nævnet, der bekræfter modtagelsen inden for 1 måned.

§ 8.§-link ↗

Når en ansøgning om godtgørelse er indbragt for nævnet, påser sekretariatet, at ansøgeren har fremsendt de nødvendige oplysninger.

§ 9.§-link ↗

Sekretariatet gennemgår sagerne og udarbejder om nødvendigt en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder.

Kapitel 4 · Sagsafgørelser

§ 10.§-link ↗

Nævnet træffer beslutning om udbetaling af godtgørelse på grundlag af det skriftlige materiale, herunder sekretariatets redegørelse og den modtagne ansøgning om godtgørelse.

Stk. 2. Nævnet beslutter, om der skal træffes afgørelse om udbetaling af godtgørelse på grundlag af en mundtlig eller skriftlig forhandling i nævnet.

§ 11.§-link ↗

Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed.

Stk. 2. Nævnet kan dog bemyndige formanden til at afgøre sager, der åbenbart ikke giver anledning til tvivl.

§ 12.§-link ↗

Nævnets afgørelse meddeles snarest muligt den, som har ansøgt om godtgørelse. Afgørelsen meddeles skriftligt. Afgørelsen underskrives af formanden for nævnet eller den, formanden bemyndiger hertil.

Kapitel 5 · Ikrafttræden

§ 13.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.