§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 619 af 26. juni 1992 om fredning og vildtreservat i Vadehavet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 66 af 24. januar 1995, foretages følgende ændringer: 1. I § 10 indsættes som stk. 2 : » Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 6 i bekendtgørelse nr. 44 af 21. januar 1994 om jagtmåder og jagtredskaber, er jagt ved vadning tilladt vest for den linie, der er nævnt i stk. 1.« 2. I § 21, stk. 2 ændres »Jordbrugsdirektoratet« til »Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri«. 3. I § 21, stk. 2 indsættes efter »Sønderjyllands amtskommune,»: »Kommuneforeningen i Ribe amt, Kommuneforeningen i Sønderjyllands amt, Dansk Familielandbrug, De Danske Landboforeninger, Friluftsrådet,». 4. I § 21. stk. 2 ændres »Dansk Motorbåds Union« til »Vadehavets Bådklubber«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.