§ 1.§-link ↗
Ved racerene avlsfår eller -geder forstås alle dyr af fåre- eller gedearten, hvis afstamning i de to foregående led er indført eller registreret i en stambog for samme race, og som selv enten er indført heri eller er registreret og kan forventes indført heri.
Stk. 2. Ved en stambog forstås enhver bog, ethvert register, kartotek eller enhver databærer 1) der føres af en avlsorganisation eller -forening, som er officielt anerkendt i den EU-medlemsstat, hvori avlsorganisationen eller -foreningen er oprettet, eller af en officiel tjeneste i den pågældende medlemsstat og 2) hvori racerene avlsfår eller -geder af en bestemt race indføres eller registreres med angivelse af deres afstamning.
Stk. 3. Ved tredjeland forstås et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union. Officiel anerkendelse
§ 2.§-link ↗
En avlsorganisation eller -forening vedrørende får eller geder, der fører eller opretter stambøger, og som ønsker at blive anerkendt officielt, skal fremsætte anmodning herom til Veterinærdirektoratet.
Stk. 2. Officiel anerkendelse meddeles den pågældende avlsorganisation eller -forening, uanset hvilken race eller hvilke racer, der stambogføres, såfremt organisationen eller foreningen opfylder bestemmelserne i bilag 1.
Stk. 3. Veterinærdirektoratet kan dog afslå anerkendelse af en avlsorganisation eller -forening, hvis der allerede findes en anerkendt avlsorganisation eller -forening for den pågældende race, såfremt Veterinærdirektoratet skønner, at anerkendelse af ny avlsorganisation eller -forening vil udgøre en fare for racens bevarelse eller for gennemførelsen af en eksisterende avlsorganisations eller -forenings avlsprogram.
Stk. 4. Veterinærdirektoratet kan tilbagekalde anerkendelse meddelt i overensstemmelse med stk. 2, såfremt betingelserne for anerkendelsen ikke efterkommes. Afprøvning, godkendelse og stambogsføring af avlsfår og -geder
§ 3.§-link ↗
Officielt anerkendte avlsorganisationer eller -foreninger skal i forbindelse med afprøvning med henblik på vurdering af racerene avlsfårs og -geders genetiske værdi anvende metoder i overensstemmelse med bilag 2.
§ 4.§-link ↗
Alle racerene avlsfår og -geder, der opfylder kriterierne i bilag 3, skal godkendes som avlsdyr.
Stk. 2. Godkendelse, jf. stk. 1, omfatter også anvendelse af embryoner.
Stk. 3. Enhver raceren vædder eller buk, der opfylder kriterierne i bilag 3, skal godkendes til naturlig bedækning.
Stk. 4. Enhver raceren vædder eller buk kan af officielt anerkendte avlsorganisationer eller -foreninger underkastes afprøvninger, jf. § 3.
Stk. 5. En officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening kan beslutte, at kun væddere eller bukke, der har været underkastet afprøvning, jf. § 3, kan godkendes til kunstig sædoverføring.
Stk. 6. Officielt anerkendte organisationer eller -foreninger skal godkende racerene væddere og bukke til kunstig sædoverføring, såfremt vædderne eller bukkene i overensstemmelse med kriterierne i bilag 2 er godkendt i en anden EU-medlemsstat til kunstig sædoverføring.
§ 5.§-link ↗
Indførelse eller registrering af racerene avlsfår eller -geder i stambøger sker efter kriterierne i bilag 3.
§ 6.§-link ↗
Racerene avlsfår eller -geder, der opfylder betingelserne i bilag 3, skal på begæring indføres eller registreres i vedkommende races stambog, der føres af en her i landet officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening.
Stk. 2. Der kan ikke stilles krav om medlemskab af den stambogsførende organisation eller forening til ejere af racerene får eller geder med henblik på indførsel eller registrering i pågældende stambog.
§ 7.§-link ↗
En anerkendt avlsorganisation eller -forening udarbejder på begæring afstamningscertifikat eller stamtavle for racerene avlsfår eller -geder som dokumentation for, at dyrene og deres afstamning er optaget i stambogen for den pågældende race.
Stk. 2. En avlsorganisation eller -forening har til enhver tid ret til at foretage kontrol af dyr, for hvilke der, jf. stk. 1, er begæret udstedt afstamningscertifikat eller stamtavle.
Stk. 3. Racerene avlsfår eller -geder eller sæd eller embryoner af racerene avlsfår eller -geder skal ved afsendelse til EU-medlemsstater, hvis nationale bestemmelser indeholder krav herom, ledsages af et afstamningscertifikat på en formular, der er godkendt af Veterinærdirektoratet. Indførsel af racerene avlsfår og -geder fra tredjelande
§ 8.§-link ↗
Racerene avlsfår og -geder skal for at kunne indføres fra tredjelande 1) være indført eller registreret i en stambog eller et register, der føres af en instans, der står på en liste udfærdiget af Den Stående Zootekniske Komite, 2) være ledsaget af et zooteknisk afstamningscertifikat udfærdiget af Den Stående Zootekniske Komite, og 3) være ledsaget af et bevis for, at de vil blive indført eller registreret i en EU-medlemsstats stambog efter nærmere bestemmelser fastsat af Den Stående Zootekniske Komite.
Stk. 2. Indtil de i stk. 1 nævnte foranstaltninger er gennemført, skal racerene avlsfår og -geder ved indførsel fra tredjelande være ledsaget af et afstamningscertifikat, hvori en officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening attesterer, at dyret er indført i tredjelandets stambog.
§ 9.§-link ↗
Sæd fra racerene avlsfår og -geder skal for at kunne indføres fra tredjelande 1) stamme fra et dyr, der er indført eller registreret i en stambog eller et register, der føres af en instans, som findes på en liste udfærdiget af Den Stående Zootekniske Komite og 2) stamme fra et dyr, der har været underkastet kontrol med individprøver og vurdering af den genetiske værdi efter metoder fastsat af Den Stående Zootekniske Komite.
Stk. 2. Indtil de i stk. 1 nævnte foranstaltninger er gennemført, skal sæd fra racerene avlssvin og hybridavlssvin være ledsaget af et afstamningscertifikat, hvori en officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening attesterer, at sæden stammer fra recerene avlsfår eller -geder.
§ 10.§-link ↗
Embryoner fra racerene avlsfår og geder skal for at kunne indføres fra tredjelande 1) stamme fra et dyr, der er indført eller registreret i en stambog eller et register, der føres af en instans, der findes på en liste udfærdiget af Den Stående Zootekniske Komite og 2) være ledsaget af et zooteknisk afstamningscertifikat udfærdiget af Den Stående Zootekniske Komitet.
Stk. 2. Indtil de i stk. 1 nævnte foranstaltninger er gennemført skal embryoner fra racerene avlsfår og -geder være ledsaget af et afstamningscertifikat, hvori en officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening attesterer, at embryonerne stammer fra racerene avlsfår eller -geder. Betaling, oplysning, kontrol og straf
§ 11.§-link ↗
Alle omkostninger i forbindelse med indførsel eller registrering i stambøger og udstedelse af stamtavler eller tilsvarende erklæringer er det offentlige uvedkommende.
Stk. 2. Det er forbudt at kræve betaling af særafgift for indførsel eller registrering i stambøger af racerene avlsfår eller -geder, der allerede er indført eller registreret i en stambog, der føres af en anerkendt avlsorganisation eller -forening i en anden EU-medlemsstat.
Stk. 3. Der må ikke kræves betaling af særafgift for indførsel eller registrering i stambøger af racerene avlsfår eller -geder over for personer, der ikke er medlemmer af organisationen eller foreningen.
§ 12.§-link ↗
Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, § 4, stk. 1, 2, 3, og 6, §§ 5 og 6, § 7, stk. 1 og 3, §§ 8-10 og § 11, stk. 2 og 3, straffes med bøde.
§ 13.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. november 1995.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 156 af 14. marts 1991 om racerene avlsfår og -geder.
§ 14.§-link ↗
Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.