Bekendtgørelse nr. 807 · 1995

Gældende

Bekendtgørelse om bedømmelse af tjenestemænd i henhold til § 8 i lov om tjenestemænd

Bekendtgørelse om bedømmelse af tjenestemænd i henhold til § 8 i lov om tjenestemænd

Dokumentdato: 10. okt. 1995Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Når en tjenestemand søger en ledig stilling, skal den pågældendes hidtidig nærmeste overordnede chef i henhold til § 8, stk. 1, i lov om tjenestemænd afgive en skriftlig bedømmelse af tjenestemanden til ansættelsesmyndigheden, og tjenestemanden skal have udleveret en kopi af bedømmelsen.

Stk. 2. Bedømmelsen afgives efter anmodning af ansættelsesmyndigheden.

§ 2.§-link ↗

Bedømmelse som nævnt i § 1 afgives ikke i følgende tilfælde: 1) Hvis den hidtidig nærmeste overordnede chef er inhabil, f.eks. som medansøger til stillingen eller på grund af familierelationer. 2) Hvis den hidtidig nærmeste overordnede chef har utilstrækkeligt kendskab til tjenestemanden, f.eks. når chefen eller tjenestemanden kun har været ansat kort tid i stillingen. 3) Hvis den hidtidig nærmeste overordnede chef er fratrådt eller afgået ved døden. 4) Hvis den hidtidig nærmeste foresatte er vedkommende minister.

Stk. 2. Hvis den hidtidig nærmeste overordnede chef ikke kan afgive bedømmelse, jf. stk. 1, nr. 1-3, kan andre i institutionen, f.eks. den nærmeste chefs overordnede, afgive bedømmelsen, hvis pågældende ikke udelukkes efter stk. 1.

§ 3.§-link ↗

Afslag på anmodning om bedømmelse, jf. § 2, skal meddeles skriftligt og skal være ledsaget af en begrundelse. Tjenestemanden skal have udleveret en kopi heraf.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1995.