§ 1.§-link ↗
Fodtøj må kun sælges eller udbydes til salg, hvis det er mærket i overensstemmelse med forskrifterne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/11/EØF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende mærkning af materialer anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i detailleddet. Direktivet er optrykt som bilag A til nærværende bekendtgørelse.
§ 2.§-link ↗
Såfremt mærkningen sker ved hjælp af tekstangivelse, og fodtøjet sælges eller udbydes til salg i detailleddet her i landet eller med henblik på sådant salg, skal tekstangivelsen være på dansk.
§ 3.§-link ↗
I forretninger, der sælger fodtøj, skal der ophænges et for kunderne synligt skilt med information om betydningen af piktogrammerne.
§ 4.§-link ↗
Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. september 1996.
Stk. 2. Lagerbeholdninger, som er faktureret eller leveret til detailhandlere inden dette tidspunkt, omfattes først af bestemmelserne fra den 23. september 1997.