§ 1.§-link ↗
Reglerne i denne bekendtgørelse gælder for kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. december 1977 har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte-, eller boligbyggerilovgivningen.
§ 2.§-link ↗
Udlændinge, der er nævnt i bistandslovens § 134 a, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9, har i indtil 18 måneder efter opnået opholdstilladelse samme fortrinsret som unge uddannelsessøgende til de kollegier, der er nævnt i § 1.
§ 3.§-link ↗
Personer som nævnt i § 2, der modtager undervisning med henblik på at bestå Dansk Prøve 2, er berettiget til at opnå bolig på de kollegier, der er nævnt i § 1.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. september 1995.
Stk. 2. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 64 af 24. januar 1995 ophæves.