Bekendtgørelse nr. 643 · 1995

Historisk

Bekendtgørelse om videreuddannelse af malere

Bekendtgørelse om videreuddannelse af malere

Dokumentdato: 24. jul. 1995Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Det er uddannelsens formål at kvalificere deltagerne til at varetage projektering, planlægning, styring, udførelse, kvalitetssikring og drift af arbejdsopgaver inden for maleteknik, æstetik, renovering og virksomhedsdrift.

Stk. 2. Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeriet godkender, hvilke erhvervsskoler der kan udbyde uddannelsen. En godkendelse kan tilbagekaldes.

§ 2.§-link ↗

Adgang til uddannelsen har personer, der har gennemført en uddannelse som bygnings-, skilte- eller vognmaler, eller som har tilsvarende kvalifikationer og efter skolens skøn kan gennemføre uddannelsen.

Stk. 2. Skolen kan fritage for dele af undervisningen, hvis deltageren kan dokumentere tilsvarende tidligere opnåede kvalifikationer.

§ 3.§-link ↗

Skolen yder interesserede oplysning og vejledning om uddannelsens tilrettelæggelse og mål og om de krav, uddannelsen stiller til deltageren. Struktur, mål og indhold

§ 4.§-link ↗

Uddannelsen omfatter fire moduler. Hvert modul har et omfang svarende til en normeret arbejdstid for deltagerne på 25 pct. af et arbejdsår.

Stk. 2. Undervisningens tilrettelæggelse i 2.- 4. modul forudsætter, at det eller de tidligere moduler er gennemført.

Stk. 3. Undervisningen i områderne Design, form og farve og Renovering, jf. § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, afsluttes med et projekt, jf. bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for videregående teknikeruddannelser m.v.

§ 5.§-link ↗

Skolen fastsætter de nærmere retningslinjer for undervisningens tilrettelæggelse inden for rammerne af denne bekendtgørelse, sammenholdt med reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

§ 6.§-link ↗

Uddannelsen omfatter de nedenfor opførte områder, som indgår i uddannelsen med den vægt, der fremgår af de anførte vejledende procentsatser: 1) Design, form og farve 30 pct. 2) Renovering 25 pct. 3) Stilforståelse 5 pct. 4) Materialelære 10 pct. 5) Virksomhedslære 25 pct. 6) Dokumentation og formidlig 5 pct.

Stk. 2. Den uddannede skal have indsigt i og forståelse for beskæftigelsesområdets miljømæssige forhold, herunder håndteringen af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med områdets materialeanvendelse.

§ 7.§-link ↗

Skolen fastsætter undervisningens indhold i en fagplan inden for de rammer, der fremgår af § 6, jf. § 5 og bilag 1.

Stk. 2. Ved fagplanens udformning tages særligt hensyn til opfyldelsen af de i § 6, stk. 2, nævnte krav.

Stk. 3. Et eksemplar af fagplanen opbevares i Undervisningsministeriet.

§ 8.§-link ↗

Skolen påser, at lærerne har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer for at varetage undervisningen, herunder relevant og aktuel erhvervserfaring. Kravene skal mindst svare til krav om lærerkvalifikationer i erhvervsuddannelserne. Eksamen

§ 9.§-link ↗

I eksamen indgår de fagområder, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5.

Stk. 2. Prøverne i de områder, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2 består i udførelse af et projektarbejde, jf. § 4, stk. 3, som bedømmes ved en mundtlig eksamen.

Stk. 3. Prøverne i de områder, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 4 og 5 er skriftlige.

§ 10.§-link ↗

Skolen stiller opgaverne til eksamen. Emnet for projektarbejde stilles af skolen i samråd med deltageren.

§ 11.§-link ↗

Eksamen er bestået, når der ved hver prøve mindst er opnået karakteren 6.

Stk. 2. En eksamensdeltager, der ikke har gennemført eller bestået eksamen, kan deltage i omprøve eller omeksamen 2 gange, jf. dog § 15.

§ 12.§-link ↗

Skolen udvælger censorerne blandt de censorer, der er beskikket af ministeriet. Skolen kan stille forslag til ministeriet om beskikkede censorer.

§ 13.§-link ↗

For afholdelsen af prøverne gælder i øvrigt bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for videregående teknikeruddannelser m.v. for så vidt angår reglerne i kapitel 4-6 og 9-14, dog bortset fra § 9, stk. 1, § 12, stk. 2, § 23, stk. 1, § 26, § 30 og § 33, stk. 2. Skolens fagplan skal indeholde kravene til en bedømmelsesplan.

§ 14.§-link ↗

Skolen udsteder beviser for beståede prøver og for den samlede uddannelse. Andre regler

§ 15.§-link ↗

Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i særlige forhold eller som led i tidsbegrænsede forsøg. Klager

§ 16.§-link ↗

Klager over skolens afgørelse efter denne bekendtgørelse kan for så vidt angår retlige spørgsmål indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Klagen indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse. Skolen skal give ministeriet de nødvendige oplysninger til behandling af sagen. Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 17.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. august 1995.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 325 af 18. juni 1982 om videregående uddannelse af faglærte malere ophæves.

§ 18.§-link ↗

Personer, der har påbegyndt uddannelse i henhold til de regler, der er nævnt i § 17, stk. 2, i januar 1995 eller tidligere, kan afslutte uddannelsen efter de hidtidige regler indtil udgangen af 1997.