§ 1.§-link ↗
Højere forberedelseseksamen kan aflægges som en samlet eksamen i et 2-årigt kursusforløb, jf. §§ 7 og 8, eller der kan aflægges prøver efter studieforberedende undervisning i enkelte fag. Prøver i enkelte fag kan sammenstykkes til en samlet højere forberedelseseksamen, jf. dog § 4.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte prøver kan aflægges af selvstuderende, der indstiller sig til eksamen helt eller delvis uden forudgående undervisning på et kursus i de(t) pågældende fag.
§ 2.§-link ↗
Fagene til højere forberedelseseksamen er følgende fællesfag og tilvalgsfag: -------------------------------------------------------------------- Tilvalgsfag på Fælles- fællesfagsniveau Tilvalgs- fag (jf.§ 5, fag stk. 3 og 5) -------------------------------------------------------------------- 1. Billedkunst............ 70 - 140 2. Biologi................ 100 100 140 3. Dansk.................. 240 - - 4. Datalogi............... - - 140 5. Design................. - - 140 6. Dramatik............... - - 140 7. Engelsk................ 140 - 140 8. Erhvervsøkonomi........ - - 140 9. Film og tv............. - - 140 10. Filosofi............... - - 140 11a. Fransk fortsættersprog. 140 140 140 11b. Fransk begyndersprog... - - 270 12. Fysik.................. - - 140 13. Fysik-kemi............. 140 140 - 14. Geografi............... 100 100 140 15. Historie............... 200 - - 16. Idræt.................. 70 - 140 17. Italiensk.............. - - 270 18. Japansk................ - - 270 19. Kemi................... - - 140 20. Latin.................. - - 140 21. Matematik.............. 170 - 170 22. Musik.................. 70 - 140 23. Oldtidskundskab........ - - 100 24. Psykologi.............. - - 140 25. Religion............... 100 - - 26. Russisk................ - - 270 27. Samfundsfag............ 100 - 140 28. Spansk................. - - 270 29. Teknikfag.............. - - 140 30a. Tysk fortsættersprog... 140 140 140 30b. Tysk begyndersprog..... - - 270 --------------------------------------------------------------------
Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges med et samlet antal lektioner, som angivet i stk. 1, jf. dog § 7, stk. 1 - 4, samt § 9, stk. 1.
Stk. 3. Tilvalgsfagene på fællesfagsniveau: biologi, fysik-kemi og geografi samt fransk og tysk fortsættersprog er identiske med de tilsvarende fællesfag.
Stk. 4. Om undervisningen og eksamen i de enkelte fag henvises til bestemmelserne i kapitel 2, til bilagene til denne bekendtgørelse samt til bekendtgørelse om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen (studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen).
Stk. 5. Hvor der i bilagene er angivet normalsider (ns), omfatter en normalside prosa 1300 bogstaver og en normalside poesi 30 verslinier.
Stk. 6. Undervisningsministeriet udsender vejledninger om undervisningen i de enkelte fag.
§ 3.§-link ↗
Der kan tilbydes undervisning og prøve i fag fra gymnasiets fagrække efter reglerne i kapitel 6-8 i bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen), jf. endvidere § 11.
§ 4.§-link ↗
Til indvandrere/flygtninge, der i deres hjemland har aflagt en eksamen, som svarer til en dansk studentereksamen, kan der tilbydes undervisning i fagene dansk for fremmedsprogede med et samlet antal lektioner på 170, jf. bilag 3a, og historie for fremmedsprogede med et samlet antal lektioner på 140, jf. bilag 15a. Fagene kan ikke indgå i en samlet højere forberedelseseksamen, men der udstedes særlig enkeltfagsattestation efter aflagt prøve.
§ 5.§-link ↗
En samlet højere forberedelseseksamen omfatter fællesfagene, jf. dog stk. 2 - 7, tre tilvalgsfag, jf. dog stk. 3 og 4, samt en større skriftlig opgave, jf. § 19.
Stk. 2. En samlet højere forberedelseseksamen omfatter et af fællesfagene fransk eller tysk som fortsættersprog. For at følge undervisning i fransk eller tysk som fortsættersprog skal kursisten have gennemført mindst 2 års undervisning i fransk eller tysk på et niveau, der fører frem til folkeskolens afgangsprøve - eller på anden måde have opnået et tilsvarende fagligt niveau.
Stk. 3. For studerende, der har tilstrækkelige forudsætninger i både fransk og tysk, kan prøve i begge fag indgå i en samlet højere forberedelseseksamen. I dette tilfælde indgår et af fagene som fællesfag, det andet som et af de krævede tre tilvalgsfag, jf. stk 1.
Stk. 4. Til en samlet højere forberedelseseksamen skal studerende, der hverken har tilstrækkelige forkundskaber til optagelse på fransk eller tysk som fortsættersprog, jf. stk. 2, erstatte fællesfaget med et af tilvalgsfagene fransk eller tysk som begyndersprog. I sådanne tilfælde medregnes det valgte fransk eller tysk begyndersprog ikke blandt de krævede tilvalgsfag, jf. stk. 1. Kursister, der formelt opfylder betingelserne for at følge undervisning i fortsættersproget, optages til undervisning i dette sprog. Rektor/forstander kan i tilfælde, hvor det skønnes, at de faglige forudsætninger reelt ikke er til stede, fravige denne regel.
Stk. 5. En samlet højere forberedelseseksamen omfatter to af fagene biologi, fysik-kemi og geografi som fællesfag. Det tredie fag kan vælges som tilvalgsfag på fællesfagsniveau og indgår da som et af de krævede tilvalgsfag, jf. stk. 1.
Stk. 6. I en samlet højere forberedelseseksamen indgår undervisning i fællesfaget idræt og et af fællesfagene billedkunst eller musik. Der aflægges ikke prøve i disse fag.
Stk. 7. Til en samlet højere forberedelseseksamen i anden tilrettelæggelse end et 2-årigt kursusforløb kan de to fællesfag idræt og billedkunst/musik erstattes af et af tilvalgsfagene billedkunst, design, dramatik, film og tv, idræt eller musik. Optagelse på tilvalgsfaget i billedkunst, idræt og musik er i så fald betinget af, at de reelle faglige kvalifikationer er til stede, jf. § 6, stk. 1. Prøven i det valgte fag indgår med en medtællende karakter i eksamen, men medregnes ikke som et af de krævede tilvalgsfag, jf. stk. 1.
§ 6.§-link ↗
Kursister skal have aflagt prøve på det nærmest underliggende niveau, før der kan følges undervisning i faget på det højere niveau, jf. dog § 10, stk. 2. Rektor/forstander kan fravige denne regel i tilfælde, hvor kursistens reelle faglige kvalifikationer skønnes at være tilstrækkelige. Til en samlet højere forberedelseseksamen aflægges dog altid prøve i fællesfaget matematik, med mindre matematik på højt niveau indgår i eksamen. For studerende, der har valgt fysik-kemi som fællesfag, jf. § 5, stk. 5, kan der kun dispenseres fra prøve, hvis såvel fysik som kemi som tilvalgsfag indgår i eksamen.
Stk. 2. I en samlet højere forberedelseseksamen kan i stedet for hf-fag indgå undervisning og prøve i de(t) pågældende fag på højeste gymnasiale niveau efter reglerne i gymnasiebekendtgørelsens kapitel 6 og 7, jf. dog § 11. I et 2-årigt kursusforløb kan dog kun indgå et fag på højeste gymnasiale niveau. Undervisningsministeriet kan i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at der i et 2-årigt forløb indgår to fag på højeste gymnasiale niveau.
§ 7.§-link ↗
I et samlet 2-årigt forløb til højere forberedelseseksamen tilrettelægges undervisningen efter rektors/forstanders afgørelse enten på grundlag af et samlet antal lektioner i alle fag, jf. § 2, eller med et fast antal ugentlige lektioner i henholdsvis første og andet kursusår.
Stk. 2. Anvendes et fast antal ugentlige lektioner, omfatter et kursusår 199 dage inkl. eksamensperioden, og undervisningen tilrettelægges for følgende fag med de angivne ugentlige lektionstal i henholdsvis første og andet kursusår: ----------------------------------------------- 1.år 2.år Biologi tilvalgsfag............... - 4 Dansk............................. 3 4 Engelsk fællesfag................. 4 - Engelsk tilvalgsfag............... - 4 Fransk fortsættersprog fællesfag.. 4 - Fransk fortsættersprog tilvalgsfag - 4 Fransk begyndersprog tilvalgsfag.. 4 4 Fysik tilvalgsfag................. - 4 Geografi tilvalgsfag.............. - 4 Historie.......................... 3 3 Italiensk tilvalgsfag............. 4 4 Japansk tilvalgsfag............... 4 4 Kemi tilvalgsfag.................. - 4 Matematik fællesfag............... 5 - Matematik tilvalgsfag............. - 5 Religion.......................... - 3 Russisk tilvalgsfag............... 4 4 Spansk tilvalgsfag................ 4 4 Tysk fortsættersprog fællesfag.... 4 - Tysk fortsættersprog tilvalgsfag.. - 4 Tysk begyndersprog tilvalgsfag.... 4 4 -----------------------------------------------
Stk. 3. Med et fast antal ugentlige lektioner tilrettelægges de øvrige fælles- og tilvalgsfag med de angivne ugentlige lektionstal i første eller andet kursusår efter rektors/forstanders afgørelse: -------------------------------------------------------------------- Tilvalg på Fælles- fællesfagsniveau Tilvalgs- fag (jf.§ 5, fag stk. 3 og 5) -------------------------------------------------------------------- 1. Billedkunst............ 70 - 140 2. Biologi................ 100 100 140 Billedkunst................. 2 - 4 Biologi..................... 3 3 - Datalogi.................... - - 4 Design...................... - - 4 Dramatik.................... - - 4 Erhvervsøkonomi............. - - 4 Film og tv.................. - - 4 Filosofi.................... - - 4 Fransk fortsættersprog...... - 4 - Fysik-kemi.................. 4 4 - Geografi.................... 3 3 - Idræt....................... 2 - 4 Latin....................... - - 4 Musik....................... 2 - 4 Oldtidskundskab............. - - 3 Psykologi................... - - 4 Samfundsfag................. 3 - 4 Teknikfag................... - - 4 Tysk fortsættersprog........ - 4 - --------------------------------------------------------------------
Stk. 4. Efter rektors/forstanders afgørelse kan det faste ugeskema i kortere eller længere perioder omlægges med henblik på at samle undervisningen i de enkelte fag i større enheder.
Stk. 5. Den enkelte kursist kan lade undervisning i anden tilrettelæggelse og/eller anden gymnasial undervisning på tilsvarende eller højere niveau indgå i et 2-årigt forløb, hvis undervisning i de(t) pågældende fag ikke etableres på kursus. Sådanne kursister aflægger altid prøve i de(t) pågældende fag.
Stk. 6. Rektor/forstander kan tillade, at enkeltfagskursister optages til undervisning på hold, der i øvrigt indgår i et 2-årigt forløb. Sådanne kursister betaler gebyr efter gældende regler til det kursus, der afholder undervisningen, men følger i øvrigt de vilkår, der gælder for holdet.
Stk. 7. Alle kursister undervises i edb, jf. bilag 32.
Stk. 8. Undervisningen omfatter desuden fællestimer, og der tilbydes frivillig undervisning i musik, billedkunst og idræt. Der kan desuden oprettes studiekredse samt afholdes ekskursioner, jf. bilag 35.
Stk. 9. Rektor/forstander drager omsorg for, at der ved planlægning af fællestimer og ekskursioner, jf. stk. 8, i mindst muligt omfang sker aflysning af den almindelige undervisning.
Stk. 10. Undervisningen i den enkelte klasse skal koordineres med henblik på at sikre sammenhængen mellem fagene og en passende fordeling af kursisternes arbejdsbyrde. Koordineringen drøftes i lærerforsamlingen, jf. § 17.
Stk. 11. I andet kursusår suspenderes den skemalagte undervisning for alle kursister i en uge, hvori kursisterne udarbejder den i § 19 omhandlede større skriftlige opgave.
§ 8.§-link ↗
Rektor/forstander kan fritage en kursist helt eller delvist for undervisningen i et fag, hvis kursisten har tilstrækkelige forkundskaber til at gå til prøve i faget. Prøven aflægges på vilkår som selvstuderende. Særlige bestemmelser for enkeltfagsundervisning
§ 9.§-link ↗
For kursister med særlige faglige og/eller studiemæssige forudsætninger kan undervisningen i de enkelte fag efter rektors/forstanders afgørelse tilrettelægges med mindre lektionstal, idet tilrettelæggelsen afstemmes efter kursisternes forudsætninger.
Stk. 2. Kursister, der følger sådan særligt tilrettelagt undervisning, aflægger prøve i faget på vilkår som selvstuderende.
Stk. 3. Der kan tilbydes undervisning på gymnasialt niveau i udvalgte fagområder fra et eller flere fag inden for fagrækken, jf. § 2, med et efter forløbet afpasset antal lektioner og uden afsluttende prøve. Undervisningsministeriet kan fastsætte retningslinier for udstedelse af dokumentation for deltagelse i sådan undervisning.
Stk. 4. Der kan tilbydes kursister edb-brugerkursus, jf. bilag 32. Studerende, der sammenstykker prøver i enkelte fag til en samlet højere forberedelseseksamen, skal tilbydes et edb-brugerkursus. Etableres et brugerkursus ikke på det kursus, hvor den studerende i øvrigt følger undervisning/aflægger prøver, kan den studerende henvises til at følge brugerkursus på et andet kursus.
Stk. 5. Undervisningen kan desuden omfatte fællestimer, og der kan oprettes studiekredse samt afholdes ekskursioner, jf. bilag 35.
Stk. 6. Kursister, der optages på andet år til undervisning i et fag med 2-årig tilrettelæggelse, aflægger normalt prøve på vilkår som selvstuderende. Har kursisten inden for de seneste to år under overholdelse af mødepligtsreglerne, jf. § 18, gennemført første år af det 2-årige forløb kan rektor/forstander bestemme, at prøve aflægges på kursistvilkår. Fælles bestemmelser
§ 10.§-link ↗
I fag, der findes både som fællesfag og tilvalgsfag, bygger undervisningen i tilvalgsfaget videre på fællesfagsniveauet. I tilvalgsfagene fysik og kemi bygger undervisningen på et fagligt niveau svarende til fællesfaget fysik-kemi.
Stk. 2. I fag, der findes både som fællesfag og tilvalgsfag, bortset fra matematik, kan undervisningen tilrettelægges som et samlet forløb, sigtende mod tilvalgsniveauet. Kursister, der følger undervisning i sådanne forløb, aflægger normalt ikke prøve i fællesfaget, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 3. Tilrettelægges samfundsfag fællesfag og tilvalgsfag som et samlet forløb, er det samlede lektionstal 210, eller det ugentlige lektionstal 6, i et kursusår.
§ 11.§-link ↗
Fag på højeste gymnasiale niveau kan tilrettelægges som et 1-årigt forløb, der bygger oven på hf-tilvalgsniveau efter bestemmelserne om 1-årig tilrettelæggelse i gymnasiebekendtgørelsens kapitel 5 med følgende ændringer: sproglig og matematisk linie: biologi................ 200 lektioner musik.................. 200 lektioner samfundsfag............ 170 lektioner matematisk linie: kemi................... 200 lektioner
Stk. 2. Valg af forløb, der fører til højeste niveau i fagene fysik og kemi, er betinget af, at kursisten følger undervisning i matematik tilvalgsfag eller har faglige forudsætninger svarende til matematik tilvalgsfag.
§ 12.§-link ↗
Til ansøgere, der som helhed er kvalificerede til optagelse, men har afgrænsede faglige mangler inden for et eller flere fag, kan et kursus tilbyde introducerende forløb, der giver en indføring i undervisningsmiljø, arbejdsmetoder samt faglige grunddiscipliner. Det introducerende forløbs placering, varighed, omfang og indhold fastlægges lokalt.
Stk. 2. Et kursus kan etablere værkstedsundervisning med det formål at give kursisterne mulighed for uden for den normale klasse-/holdundervisning at arbejde selvstændigt eller under vejledning af en lærer.
§ 13.§-link ↗
Hvert kursus råder over en samlet pulje af konferencetimer. Disse undervisningstimer anvendes efter rektors/forstanders afgørelse til individuel eller gruppevis vejledning i faglige discipliner, herunder styrkelse af mundtlig og skriftlig fremstillingsevne samt faglig og litterær læsefærdighed. Desuden kan konferencetimer anvendes til introducerende forløb og værkstedstimer, jf. § 12. Hovedparten af konferencetimerne skal være fordelt ved undervisningsårets start.
Stk. 2. Puljens størrelse fastsættes til 2 undervisningstimer pr. kursistårsværk pr. år.
Stk. 3. Antallet af kursistårsværk beregnes som summen af det årlige antal undervisningstimer på det enkelte hold multipliceret med antallet af kursister på holdet divideret med 925.
§ 14.§-link ↗
Kurset giver kursisterne kollektiv og individuel uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. bilag 31.
Stk. 2. Til handicappede studerende gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i fornødent omfang.
§ 15.§-link ↗
Undervisningen i et fag i en klasse eller på et hold må ikke ved fag- og timefordelingen fordeles på flere lærere, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I lektioner, hvor der foregår eksperimentelt arbejde eller andre praktiske aktiviteter, kan rektor/forstander af sikkerhedsmæssige grunde under hensyn til lokaleforholdene bestemme, at et hold deles, eller at undervisningen varetages af to lærere, af hvilke en af rektor/forstander udpeges som den ansvarlige.
§ 16.§-link ↗
Ved begyndelsen af undervisningen i et fag skal læreren enten sammen med kursisterne udarbejde en plan for arbejdet i 1.semester eller gøre kursisterne bekendt med en sådan plan. For de senere faser i undervisningen gælder, at læreren og kursisterne i fællesskab planlægger arbejdet. Læreren og kursisterne drøfter regelmæssigt undervisningen.
Stk. 2. Læreren vejleder de enkelte kursister med hensyn til deres arbejde i faget og giver to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt.
Stk. 3. I tilfælde af samlæsning med gymnasieelever tilbydes hf-kursisterne vidnesbyrd og standpunktskarakterer.
Stk. 4. På det enkelte kursus skal der i sprogfagene anvendes en fælles grammatisk terminologi.
Stk. 5. Undervisningen skal løbende omfatte træning i studiemetodik, herunder notatteknik, og kursisterne skal opøves i forskellige arbejdsformer. Tværfagligt samarbejde kan indgå.
Stk. 6. I alle fag skal der arbejdes bevidst med at udvikle kursisternes mundtlige udtryksfærdighed.
Stk. 7. I alle fag skal inddrages aspekter, der kan bidrage til at øge kursisternes miljøbevidsthed.
Stk. 8. Fremmedsprogede tekster kan indgå i undervisningen i alle fag.
Stk. 9. I alle fag med skriftlige opgaver på dansk skal der arbejdes bevidst med den sproglige form, herunder med vedligeholdelse og udbygning af grundlæggende færdigheder.
Stk. 10. Indtil 25 % af antallet af de krævede skriftlige arbejder i de enkelte fag, jf. bilag 1 - 30, kan efter aftale mellem læreren og det pågældende hold omlægges til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser i det pågældende fag.
Stk. 11. Rektor/forstander skal godkende omlægning af det skriftlige arbejde, jf. stk. 10.
Stk. 12. De opgaveantal, der er nævnt i bilag 1 - 30, inkluderer eksamensopgaver samt opgaver i henhold til stk. 13.
Stk. 13. I løbet af sidste semester før eksamen skal kursisterne i fag med skriftlig eksamen have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgave under eksamenslignende forhold.
Stk. 14. Eksamensopgivelserne udvælges i samråd med kursisterne og indsendes til Undervisningsministeriets godkendelse, jf. studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen.
§ 17.§-link ↗
Rektor/forstander indkalder mindst en gang pr. semester lærerne til en drøftelse af kursisternes forhold (lærerforsamlingen). I forbindelse med enkeltfagsundervisning drøfter lærerforsamlingen samlede hold eller problemer for enkelte kursister.
Stk. 2. Lærerforsamlingen omfatter alle holdets eller de pågældende kursisters lærere under rektors/forstanders forsæde. Lærerne har pligt til at deltage i lærerforsamlingens møder.
§ 18.§-link ↗
Kursister, herunder kursister, der er henvist til at aflægge prøver på vilkår som selvstuderende, har pligt til at følge undervisningen, herunder til at aflevere de skriftlige arbejder, der forlanges, jf. dog § 8.
Stk. 2. Kursisterne skal orienteres om mødepligten og om de konsekvenser, det vil få, hvis den ikke overholdes.
Stk. 3. Rektor/forstander drager omsorg for, at der sker en registrering af fremmødet. Den enkelte kursist skal have mulighed for at kontrollere registreringen af sine forsømmelser.
Stk. 4. Hvis fravær henholdsvis manglende aflevering af skriftlige arbejder for en kursist i et 2-årigt kursusforløb overstiger en af rektor/forstander fastsat grænse på normalt højst 15 % af den afholdte undervisning henholdsvis de krævede skriftlige arbejder i hvert fag, medfører det som hovedregel, at kursisten henvises til at aflægge eksamen på vilkår som selvstuderende.
Stk. 5. Hvis rektor/forstander skønner, at en kursist i et 2-årigt uddannelsesforløb tilsidesætter mødepligtsreglerne i et sådant omfang, at der er fare for, at det kan medføre henvisning til at aflægge eksamen på vilkår som selvstuderende, gives kursisten en skriftlig advarsel. Advarslen gives kursisten i anbefalet brev eller mod kvittering. Hvis kursisten er undergivet forældremyndighed, gives advarslen tillige i anbefalet brev til dennes indehaver.
Stk. 6. I et 2-årigt kursusforløb medfører tilsidesættelse af mødepligtsbestemmelserne inden for et enkelt fag normalt henvisning til at aflægge prøve på vilkår som selvstuderende i alle fag. Kursisters fravær opgøres for hvert undervisningsår for sig, og henvisning til at aflægge prøver på vilkår som selvstuderende som følge af tilsidesættelse af mødepligten gælder kun for det aktuelle kursusår.
Stk. 7. Ved enkeltfagsundervisning skal den enkelte kursist for at erhverve retten til at gå til prøve med reduceret pensum (kursistvilkår) som hovedregel have fulgt undervisningen, inkl. aflevering af skriftlige arbejder, i det pågældende fag i mindst 85% af den afholdte undervisning.
Stk. 8. Ved enkeltfagsundervisning skal kursus senest 2 uger før undervisningens ophør meddele den enkelte kursist, om prøve i de fag, hvori kursisten er tilmeldt eksamen, aflægges på kursistvilkår, eller om kursisten henvises til at aflægge prøve med fuldt pensum, dvs. på vilkår som selvstuderende.
Stk. 9. I tilfælde af graverende eller fortsat tilsidesættelse af mødepligten kan rektor/forstander i medfør af hf-lovens § 21 bestemme, at kursisten ud over henvisning til at aflægge prøve på vilkår som selvstuderende udelukkes fra undervisningen.
§ 19.§-link ↗
Som en del af en samlet højere forberedelseseksamen udarbejdes en større skriftlig opgave, jf. bilag 33. Særlige regler for visse studerende, der aflægger prøve på vilkår som selvstuderende
§ 20.§-link ↗
Til selvstuderende, jf. § 1, stk. 2, samt til studerende, der i medfør af § 18, stk. 9, er udelukket fra undervisningen, tilbydes individuel uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. bilag 31.
Stk. 2. Til selvstuderende, jf. § 1, stk. 2, samt til studerende, der i medfør af § 8 og § 18, stk. 9, indstiller sig til prøve på vilkår som selvstuderende, tilbydes faglig vejledning. Vejledningen, der koncentrerer sig om eksamenspensum, gives individuelt eller i grupper, og omfanget svarer til en undervisningstime i hvert fag. Om tilmelding til eksamen henvises til studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen.
Stk. 3. For studerende, der aflægger prøve på vilkår som selvstuderende, afholdes der mindst en gang årligt laboratoriekurser i fællesfagene fysik-kemi og biologi, i tilvalgsfaget idræt samt i tilvalgs- og højniveaufagene biologi, fysik og kemi. Laboratoriekurserne omfatter de krævede praktiske øvelser i de nævnte fag. Det er en forudsætning for indstilling til eksamen, at studerende på vilkår som selvstuderende har gennemført et laboratoriekursus i det pågældende fag eller på anden måde, fx ved deltagelse i den almindelige undervisning, har gennemført de krævede praktiske øvelser og kan fremvise dokumentation herfor. Undtaget herfra er dog studerende, der i medfør af § 18 er blevet henvist til at aflægge eksamen på vilkår som selvstuderende efter udløbet af tilmeldingsfristen til laboratoriekurset, og studerende, der i medfør af § 18, stk. 7, ikke har erhvervet retten til at gå til prøve på kursistvilkår. Jf. i øvrigt bilag 34.
§ 21.§-link ↗
Amtsrådet sikrer kursuskapacitet til de 2-årige hf-undervisningsforløb inden for amtskommunen i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne, kan optages.
Stk. 2. For 2-årige hf-forløb træffer amtsrådet afgørelse om kursets samlede ugentlige lærerskematimetal til undervisning efter §§ 5 og 7. Det minimale ugentlige lærerskematimetal udgør dog 40 + 1,15 x antallet af kursister i det 2-årige forløb.
Stk. 3. Amtsrådet sikrer, at kvalificerede ansøgere til studieforberedende enkeltfagsundervisning inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand kan optages på den ønskede undervisning inden for amtskommunen.
Stk. 4. Forpligtelsen i henhold til stk. 3 kan, hvor der er tale om laboratoriekurser for studerende på vilkår som selvstuderende, jf. § 20, stk. 3, opfyldes gennem et samarbejde mellem flere amtskommuner.
Stk. 5. Fagudbudet på selvstændige amtskommunale kurser fastlægges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor. Fagudbudet ved voksenuddannelsescentre fastlægges af forstanderen. Ved øvrige amtskommunale uddannelsesinstitutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne bekendtgørelse, fastlægges fagudbudet af den myndighed, der fastlægger institutionens øvrige fagudbud.
Stk. 6. Private og statslige uddannelsesinstitutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne bekendtgørelse, orienterer amtskommunen om deres kursuskapacitet, jf. gymnasie- og hf-optagelsesbekendtgørelsen.
Stk. 7. Fagudbudet ved selvstændige private kurser og ved andre private uddannelsesinstitutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne bekendtgørelse, fastlægges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor/forstander.
Stk. 8. Fagudbudet ved statslige institutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne bekendtgørelse, fastlægges af den myndighed, der i øvrigt fastlægger institutionens fagudbud.
§ 22.§-link ↗
Uddannelsesinstitutioner, der ikke er oprettet i henhold til gymnasie- og hf-lovene eller lov om almen voksenuddannelse, indberetter senest 1 måned før offentliggørelse af tilbud om hf-undervisning dette tilbud til Undervisningsministeriet.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutioner, oprettet i henhold til gymnasie- og hf-lovene eller lov om almen voksenuddannelse, der ikke inden for de seneste 12 måneder har tilbudt hf-undervisning, er omfattet af indberetningspligten, jf. stk. 1, i de første 12 måneder efter nyoprettelse/genoprettelse af hf-undervisning.
Stk. 3. Indberetningen til Undervisningsministeriet, jf. stk. 1, omfatter for hvert hold angivelse af fag, begyndelsesdato, eksamenstermin samt navn, cpr.nr og kompetenceforhold for den lærer, der skal varetage undervisningen. Indberetningen sker på en særlig blanket, udfærdiget af ministeriet, jf. bilag 36.
§ 23.§-link ↗
Rektor/forstander træffer afgørelse om oprettelse af hold inden for kursets kapacitet og fagudbud, således at ansøgernes ønsker opfyldes bedst muligt.
§ 24.§-link ↗
Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisningen.
Stk. 2. Ministeriet godkender de årlige fag- og timefordelingsplaner for de 2-årige hf-undervisningsforløb.
§ 25.§-link ↗
Klage over rektors/forstanders afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan af den studerende indgives til Undervisningsministeriet inden 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende.
Stk. 2. Hvis den studerende er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af dennes indehaver.
Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til rektor/forstander, der videresender klagen til ministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal rektor/forstander give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til ministeriet.
Stk. 4. Ministeriet træffer afgørelse om stadfæstelse af rektors/forstanders afgørelse eller om ændring af denne til fordel for klageren.
§ 26.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan godkende afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser, når de er led i forsøgsundervisning, eller i øvrigt indgår i en fastlagt plan. Det er en betingelse herfor, at eksamens anvendelighed som grundlag for videregående uddannelse ikke forringes.
Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen i særlige tilfælde.
§ 27.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1995.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 296 af 7. maj 1991 om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning. Reglerne i bekendtgørelse nr. 296 af 7. maj 1991 anvendes dog for de 2-årige forløb henholdsvis de pågældende fag i enkeltfagsundervisning til og med kursusåret 1995/1996 for studerende, der er begyndt på undervisningen eller har tilmeldt sig eksamen før den 1. august 1995. Bestemmelserne med hensyn til forberedelses- og eksaminationstid i fagbilagene til nærværende bekendtgørelse anvendes imidlertid for alle studerende fra og med vintereksamensterminen 1995/96. Dog gælder bestemmelserne i bekendtgørelse af 7. maj 1991, bilag 26 (spansk) § 5, stk. 1 og 5 til og med vintereksamen 1996/97.
Stk. 3. Kursister i 2-årige hf-forløb, der påbegyndtes i august 1994, kan i kursusåret 1995/ 1996 efter rektors/forstanders afgørelse tilbydes tilvalgsfagene japansk, latin og datalogi i henhold til nærværende bekendtgørelse. Endvidere kan samfundsfag fællesfag, hvis det er placeret i 2. kursusår, efter rektors/forstanders afgørelse læses i henhold til nærværende bekendtgørelse.
Stk. 4. Studerende, der senest i sygeeksamensterminen august-september 1997 aflægger en samlet højere forberedelseseksamen, kan efter anmodning lade valg af et af tilvalgsfagene fransk, italiensk, japansk, russisk, spansk eller tysk som begyndersprog gælde som valg af to tilvalgsfag til den samlede eksamen, jf. dog § 5, stk. 4. Anmodningen skal fremsættes inden undervisningens begyndelse.
§ 28.§-link ↗
I en hf-eksamen kan indgå prøver i tilsvarende fag og på tilsvarende niveau aflagt efter tidligere bekendtgørelser om højere forberedelseseksamen med følgende særregler: 1) Hvis prøve i fysik er aflagt efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 688 af 2. november 1987 om fagene til højere forberedelseseksamen eller efter tidligere bekendtgørelser, gælder prøven som prøve i to tilvalgsfag. 2) Hvis prøve i engelsk fællesfag er aflagt efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 688 af 2. november 1987 om fagene til højere forberedelseseksamen eller tidligere bekendtgørelser, erstatter prøven engelsk tilvalg. 3) Hvis en prøve i matematik tilvalg er aflagt efter reglerne i bekendtgørelse nr. 688 af 2. november 1987 om fagene til højere forberedelseseksamen, medregnes såvel karakteren for den mundtlige som den skriftlige prøve i eksamensresultatet. En eventuel karakter i matematik fællesfag medregnes ikke.