§ 1.§-link ↗
Fra 8. november 1990 kan fysiske personer, der er statsborgere i, eller som har bopæl i et af de i bilag 1 nævnte lande eller territorier, og juridiske personer, som har en regulær industri- eller erhvervsvirksomhed på et af de i bilag 1 nævnte landes eller territoriers område, uanset betingelserne i lovens § 4, stk. 1, erhverve eneret i overensstemmelse med lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).
§ 2.§-link ↗
Fra 8. november 1990 til 31. december 1995 kan fysiske personer, der er statsborgere i, eller som har bopæl i et af de i bilag 2 nævnte lande eller territorier, uanset betingelserne i lovens § 4, stk. 1, erhverve eneret i overensstemmelse med den i § 1 nævnte lov.
§ 3.§-link ↗
Fra 8. november 1990 til 1. januar 1996 kan fysiske personer, der er statsborgere i, eller som har bopæl i Amerikas Forenede Stater, og juridiske personer, som har en regulær industri- eller erhvervsvirksomhed i Amerikas Forenede Stater, uanset betingelserne i lovens § 4, stk. 1, erhverve eneret i overensstemmelse med den i § 1 nævnte lov.
§ 4.§-link ↗
Fra 1. november 1994 optages Canada i bilag 1.
§ 5.§-link ↗
Enhver eneret erhvervet i henhold til §§ 2, 3 eller 4 gælder i det tidsrum, der er fastsat i lovens § 5, stk. 3.
§ 6.§-link ↗
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 21. juli 1995.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. nr. 223 af 31. marts 1995.
Stk. 3. Bekendtgørelsen har virkning fra den 2. juli 1995.