Ændringsbekendtgørelse nr. 346 · 1995

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen

Dokumentdato: 30. maj 1995Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 261 af 15. april 1992 om uddannelse af lærere til folkeskolen foretages følgende ændringer: 1. § 6, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. I alle uddannelsens fag skal den ny informationsteknologis muligheder indgå. Der skal endvidere i alle fag indgå overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til børns læseindlæring og læsetræning.«. 2. I § 7 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Det skal endvidere ved studieordningen sikres, at de studerende kommer til at arbejde med folkeskolens obligatoriske emner, jf. § 7 i lov om folkeskolen.«. 3. I § 11, nr. 21, ændres »Samtidsorientering« til: »Samfundsfag«. 4. § 15, stk. 1, affattes således: »I løbet af 1. del afholdes der ekstern prøve i fagene dansk og regning/matematik. I begge fags prøver skal der uanset prøveform indgå skriftligt arbejde. I faget dansk kan bedømmelsen dog i stedet omfatte skriftligt arbejde, som indgår i prøver i andre fag.«. 5. I § 18, stk. 1, ændres »2 gange« til: »3 gange« og »tredie gang« til: »fjerde gang«, og i § 18, stk. 2, ændres »Anden og tredie gang« til: »Tredie og fjerde gang«. 6. Bilag 4 (Biologi), bilag 5 (Dansk), bilag 8 (Geografi), bilag 14 (Kemi/fysik med astronomi), bilag 17 (Naturfag) og bilag 21 (Samtidsorientering) affattes som vist i bilaget til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1995.

Stk. 2. § 1, nr. 4 og 5, har dog virkning fra og med eksamensterminen maj/juni 1995.