§ 1.§-link ↗
Færdselsstyrelsen har i henhold til § 68, stk. 1, og § 118, stk. 5, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som senest ændret ved lov nr. 382 af 18. maj 1994, og efter bemyndigelse i henhold til lovens § 134a, stk. 1, og i overensstemmelse med § 44 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr m.v. udstedt en ny bekendtgørele om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr (Detailforskrifter for Køretøjer 1995).
§ 2.§-link ↗
Detailforskrifterne træder i kraft den 1. april 1995. Pkt. 7.06.020(6) træder dog først i kraft den 1. januar 1996. Pkt. 7.06.020(4)b) træder dog først i kraft den 1. januar 1997.
§ 3.§-link ↗
Detailforskrifterne gælder for køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug første gang på ikrafttrædelsesdatoen eller senere. Bestemmelsen i pkt. 5.01.020(8) gælder desuden for bil, der er registreret tidligere, såfremt bilen godkendes i ny vogntogskombination på ikrafttrædelsesdatoen eller senere. Bestemmelsen i pkt. 5.01.310(4) gælder desuden for bil, der er registreret inden ikrafttrædelsesdatoen. Bestemmelserne i pkt. 7.01.002, 7.01.023 og 7.01.026 gælder desuden for biler, der er registreret første gang mellem den 1. januar 1988 og den 1. januar 1994 med ikrafttræden den 1. januar 1995 for biler i international trafik og den 1. januar 1996 for øvrige biler. Bestemmelserne i pkt. 7.06.020(4) gælder desuden for biler, der er registreret inden ikrafttrædelsesdatoen. Bestemmelsen i pkt. 7.06.020(6) gælder desuden for biler, der er registreret første gang den 1. januar 1980 eller senere. Bestemmelsen i pkt. 10.03.021(5) gælder, hvad angår solfilterfilm, desuden for biler, der er registreret inden ikrafttrædelsesdatoen.
§ 4.§-link ↗
Ethvert køretøj kan straks indrettes i overensstemmelse med detailforskrifterne.
§ 5.§-link ↗
Ifølge anordning nr. 160 af 27. april 1977 indføres bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr ikke i Lovtidende, men den kan købes i boghandelen og ligger til gennemsyn hos Statens Bilinspektion.