§ 1.§-link ↗
Vederlag til stævningsmænd for foretagelse af de i retsplejeloven nævnte forkyndelser, bortset fra forkyndelse af de i retsplejeloven § 219, stk. 4, nævnte domme, er 22 kr. for hver person, for hvem den pågældende meddelelse ønskes forkyndt. Vederlaget udbetales også, hvis stævningsmanden må slutte forkyndelsesforretningen som forgæves. Er den pågældende flyttet og forsøger stævningsmanden forkyndelse på den ny adresse, betales nyt vederlag efter reglerne i 1. og 2. punktum.
Stk. 2. Vederlag til stævningsmænd for forkyndelse af de i retsplejeloven § 219, stk. 4, omhandlede domme er 35 kr. for hver person, for hvem den pågældende dom ønskes forkyndt. For dette vederlag skal stævningsmanden tre gange forsøge at forkynde dommen. Bestemmelserne i stk. 1, 2. og 3. punktum finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. For kørsel i forbindelse med forkyndelser efter stk. 1 og 2 ydes der stævningsmænd kørselsgodtgørelse efter reglerne i den aftale, der er knyttet til cirkulæreskrivelsen om godtgørelse til tjenestemænd for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser. Godtgørelsen ydes efter laveste takst.
Stk. 4. Skal stævningsmanden for at nå sit bestemmelsessted benytte båd, afholdes udgifterne herved i sager, der behandles af retten, af statskassen, dog bortset fra de i stk. 2 nævnte forkyndelse. I andre sager, herunder ved forkyndelse af de i stk. 2 omhandlede domme, påhviler det den, der begærer forkyndelse foretaget, at fremskaffe bådbefordring frem og tilbage.
§ 2.§-link ↗
Vederlaget til vidner i fogedforretninger er for hvert vidne 2 kr. pr. sag.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1995.
Stk. 2. § 1, stk. 2, finder anvendelse på domme, der fremsendes til forkyndelse efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 550 af 25. juli 1990 ophæves.