Bekendtgørelse nr. 80 · 1995

Historisk

Bekendtgørelse om bemyndigelse af De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug til at varetage visse kontrolopgaver i forbindelse med produktion af læggekartofler og om ændring af bekendtgørelse om kartofler

Bekendtgørelse om bemyndigelse af De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug til at varetage visse kontrolopgaver i forbindelse med produktion af læggekartofler og om ændring af bekendtgørelse om kartofler

Dokumentdato: 1. feb. 1995Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om bemyndigelse af De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug til at varetage visse kontrolopgaver i forbindelse med produktion af læggekartofler og om ændring af bekendtgørelse om kartofler I medfør af § 3, stk. 1, i lov nr. 834 af 18. december 1991 om frø, kartofler og planter fastsættes: § 1. De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug bemyndiges til i fællesskab 1) at varetage avlskontrollen hos autoriserede præ-basis avlere, jf. § 4, nr. 1, og § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 965 af 13. december 1993 om kartofler og 2) at varetage undersøgelsen af læggekartofler for forekomst af virussygdomme, jf. § 13, stk. 1, i bekendtgørelse om kartofler. § 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter vilkår for De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrugs varetagelse af de opgaver, der er nævnt i § 1, stk. 1. § 3. I bekendtgørelse nr. 965 af 13. december 1993 om kartofler foretages følgende ændringer: 1. § 11 affattes således: »§ 11. Kontrollen med, at arealer med kartofler, der er anmeldt til avlskontrol hos autoriserede præ-basis avlere, jf. § 4, nr. 1, overholder avlsnormerne i bilag 3, varetages af De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug efter retningslinierne fastsat af Plantedirektoratet. Stk. 2. Kontrollen med, at arealer med kartofler, der er anmeldt til avlskontrol hos autoriserede avlere af læggekartofler, jf. § 4, nr. 2-4, overholder avlsnormerne i bilag 3, varetages af Plantedirektoratet. 2. I § 12, stk. 3, ændres »afsnit A, nr. 3.2 eller 3.3.« til: »afsnit A, nr. 3.1, 3.2 eller 3.3.«. 3. § 13, stk. 1, affattes således: »§ 13. Endelig godkendelse af et parti kartofler som præ-basis læggekartofler eller, for så vidt angår visse særligt virusmodtagelige sorter, som basis eller certificerede læggekartofler meddeles på grundlag af en undersøgelse af partiet for forekomst af de virussygdomme, der er nævnt i bilag 3, afsnit A, nr. 3.9 (vinterafprøvning). Undersøgelsen foretages af De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug efter retningslinier fastsat af Plantedirektoratet. § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. februar 1995. Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 1. februar 1995 Henrik Dam Kristensen / Torben Milthers