Bekendtgørelse nr. 52 · 1995

Historisk

Bekendtgørelse om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser(* 1)

Bekendtgørelse om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser(* 1)

Dokumentdato: 19. jan. 1995Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Enhver statsborger i et EU-land og i de EFTA-lande, der er omfattet af EØS-aftalen, kan udøve et lovreguleret erhverv her i landet, jf. § 2, stk. 2, som selvstændig eller som lønmodtager på samme vilkår, som gælder for danske statsborgere, hvis den pågældende opfylder betingelserne i artikel 3, artikel 5, stk. 1, artikel 6, 8 eller 9 i direktiv 92/51/EØF, jf. dog § 4, stk. 1.

Stk. 2. I øvrigt gælder bestemmelserne i direktivet med senere ændringer og berigtigelser, der er optaget som bilag 1 til bekendtgørelsen.

§ 2.§-link ↗

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen varetager de i direktivets artikel 13, stk. 2, koordinerende funktioner.

Stk. 2. En liste over de lovregulerede erhverv, der er omfattet af denne bekendtgørelse, samt de myndigheder, der administrerer erhvervene (de kompetente myndigheder), er optaget som bilag 2 til bekendtgørelsen.

§ 3.§-link ↗

Ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse i henhold til § 1 sendes bilagt fornøden dokumentation til: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1780 København V.

Stk. 2. Med ansøgningen skal følge et gebyr på kr. 500. Betales gebyret ikke inden for en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat frist, kan ansøgningen afvises.

§ 4.§-link ↗

Den kompetente myndighed påser, om betingelserne for erhvervsudøvelse her i landet er opfyldt, og kan stille supplerende krav som betingelse for erhvervsudøvelsen i henhold til direktivets artikel 4, artikel 5, stk. 2, eller artikel 7.

Stk. 2. Den kompetente myndighed accepterer som dokumentation for, at betingelserne for erhvervsudøvelse her i landet er opfyldt, de dokumenter, som ansøgeren fremlægger til støtte for sin ansøgning i overensstemmelse med direktivets artikel 10 og artikel 12, stk. 1.

Stk. 3. Afgørelser i medfør af stk. 1 meddeles ansøgeren ved en begrundet beslutning hurtigst muligt og senest 4 måneder efter, at samtlige akter vedrørende ansøgeren er fremlagt.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underrettes om afgørelser truffet i medfør af stk. 1.

§ 5.§-link ↗

Om adgangen til at anvende faglige titler gælder bestemmelserne i direktivets artikel 11.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. januar 1995.