§ 1.§-link ↗
Herved gennemføres direktiv 84/539/EØF af 17. september 1984 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektriske apparater, der anvendes i læge- og dyrlægepraksis, som ændret ved Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger.
Stk. 2. Direktivet med senere ændringer er medtaget som bilag til denne bekendtgørelse.
§ 2.§-link ↗
Med bøde straffes den, der 1) markedsfører apparater, der er omfattet af denne bekendtgørelse og som ikke opfylder sikkerhedskravene i direktivet, jf. bilaget til denne bekendtgørelse, eller 2) anvender et mærke og en erklæring om overensstemmelse i strid med reglerne herfor, jf. artikel 2, stk. 2 i bilaget til denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 3. Forældelsesfristen for strafansvaret er 10 år.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. januar 1995.
Stk. 2. Det er indtil den 14. juni 1998 tilladt at markedsføre og ibrugtage produkter, der er i overensstemmelse med de regler, der var gældende før den 1. januar 1995.