Bekendtgørelse nr. 28 · 1995

Historisk

Bekendtgørelse om omgang m.v. med visse stoffer og produkter med indhold af stoffer, der kan anvendes som veterinærmedicinske præparater (* 1)

Bekendtgørelse om omgang m.v. med visse stoffer og produkter med indhold af stoffer, der kan anvendes som veterinærmedicinske præparater (* 1)

Dokumentdato: 13. jan. 1995Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter stoffer og produkter med indhold af stoffer, som kan anvendes til veterinærmedicinske præparater, og som frembyder stofskiftestimulerende, antiinfektiøse, antiparasitære, antiinflamatoriske, psykotrope eller hormonale egenskaber.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter dog ikke farmaceutiske specialiteter. Magistrelle lægemidler, hvor apoteket har forsynet pakningen med oplysning om dyrets art, og dets ejers navn, er endvidere ikke omfattet.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen offentliggør i Statstidende ændringer i den vejledende liste, der er optrykt som bilag 1 til bekendtgørelsen.

§ 2.§-link ↗

Private personer, herunder landbrugere, må ikke erhverve, besidde eller råde over de i § 1 nævnte stoffer og produkter, medmindre Sundhedsstyrelsen forinden har givet sin tilladelse hertil, og stofferne og produkterne er erhvervet gennem en virksomhed, der har indhentet Sundhedsstyrelsens kvittering i medfør af § 3.

§ 3.§-link ↗

Virksomheder, herunder apoteker og dyrlæger, må ikke fremstille, indføre, udføre, oplagre, forhandle, udlevere, fordele, emballere, besidde eller råde over de i § 1 nævnte stoffer og produkter, uden forud at have indgivet anmeldelse til, og indhentet kvittering fra, Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Virksomhedernes anmeldelse skal angive virksomhedens navn, adresse, telefonnummer og eventuelle telefaxnummer, samt angivelse af hvilke typer stoffer og produkter der håndteres.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kvitterer for modtagelsen, og returnerer det originale dokument til anmelderen. Anmeldelsesblanket er optrykt som bilag 2 til bekendtgørelsen.

§ 4.§-link ↗

Virksomheder må her i landet kun forhandle, udlevere og fordele de omhandlede stoffer og produkter til virksomheder, der har Sundhedsstyrelsens kvittering i medfør af § 3 eller til privatpersoner, mod rekvisition efter reglerne i § 5.

§ 5.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen tillader udlevering af de omhandlede stoffer og produkter ved påtegning på den som bilag 3 gengivne rekvisition.

Stk. 2. Rekvisitionen udleveres af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 3. Rekvisitionen skal være dateret og underskrevet af rekvirenten personligt. Den skal indeholde følgende oplysninger: 1) Fulde navn, cpr. nr. og adresse på den rekvirerende person. 2) Nøjagtig angivelse af det formål, til hvilket stoffet eller produktet ønskes anvendt. 3) En erklæring fra den rekvirerende på, at stoffet eller produktet alene vil blive anvendt til det angivne formål, opbevares omhyggeligt og ikke overdrages til andre.

Stk. 4. Rekvisitionen er alene gyldig for en udlevering, selv om kun en del af den angivne mængde udleveres.

Stk. 5. Sundhedsstyrelsen forsyner rekvisitionen med påtegning om, at udlevering tillades til det angivne formål, når rekvirenten dokumenterer behovet.

§ 6.§-link ↗

De i § 3 nævnte virksomheder, som har indhentet Sundhedsstyrelsens kvittering i henhold til denne bekendtgørelse, skal være i besiddelse af dokumentation for alle stoffer og produkter.

Stk. 2. Dokumentationen skal mindst indeholde oplysning om dato, mængde, stof- eller produktnavn, samt leverandørens og modtagerens navn og adresse.

Stk. 3. Dokumentationen kan foreligge i form af indkøbs-/ salgsfakturaer, EDB-data, kopi af rekvisitioner og lignende.

Stk. 4. Ekspederede rekvisitioner forsynes med løbenummer, dato for udleveringen, og ekspedientens navn.

Stk. 5. Dokumentation og rekvisitioner samt alle fornødne oplysninger skal være til rådighed for kontrolmyndighederne i 6 år.

§ 7.§-link ↗

Kontrollen i medfør af denne bekendtgørelse varetages af Sundhedsstyrelsen, Veterinærdirektoratet, Miljøstyrelsen og Plantedirektoratet.

Stk. 2. Repræsentanter for kontrolmyndighederne har til enhver tid mod legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter samt adgang til at udtage prøver af stoffer og produkter mv. Der kan kræves alle oplysninger, der er nødvendige for kontrollen.

§ 8.§-link ↗

Overtrædelse af § 2, § 3, stk. 1, § 4 og § 6 straffes med bøde.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der jf. § 44, stk. 3, i lov om lægemidler, pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der efter samme bestemmelse pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 1995.

§ 10.§-link ↗

Virksomheder, der på ikrafttrædelsesdagen håndterer de omhandlede stoffer og produkter, skal inden 1 måned fra ikrafttrædelsesdagen indgive anmeldelse til Sundhedsstyrelsen i medfør af § 3, stk. 2.

Stk. 2. Virksomheder, der rettidigt har indgivet anmeldelse i medfør af stk. 1 kan, uagtet kvittering ikke er modtaget fra Sundhedsstyrelsen, lovligt fortsætte håndtering, i indtil 6 uger fra ikrafttrædelsesdagen.