Bekendtgørelse nr. 1051 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om varetagelse af kontrolafgiftsopkrævning

Bekendtgørelse om varetagelse af kontrolafgiftsopkrævning

Dokumentdato: 14. dec. 1994Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

De kommunale levnedsmiddelkontrolenheder opkræver hos de kontrollerede virksomheder de afgifter, som fastsættes i medfør af § 14 i lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter, § 19 i lov nr. 342 af 15. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven) og § 24 i lov nr. 343 af 15. maj 1992 om kød (kødloven) til hel eller delvis dækning af den kontrol, som de kommunale levnedsmiddelkontrolenheder udfører i medfør af bekendtgørelse nr. 1057 af 17. december 1993 om varetagelse af kontrollen med æg og ægprodukter, bekendtgørelse nr. 1056 af 17. december 1993 om varetagelse af kontrollen med mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. og bekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1993 om varetagelse af kontrollen med visse kødvirksomheder.

Stk. 2. Afgifter vedrørende ordinær kontrol, der udføres hos mælkeproducenter, kan opkræves gennem de virksomheder, som fra mælkeproducenter modtager mælk til videreforhandling eller til fremstilling af levnedsmidler.

§ 2.§-link ↗

Veterinærdirektøren kan fastsætte regler for og træffe afgørelse om afgifternes størrelse og deres opkrævning samt om indberetning og årsopgørelse fra levnedsmiddelkontrolenhederne til Veterinærdirektoratet for opkrævningen.

§ 3.§-link ↗

De kommunale levnedsmiddelkontrolenheders afgørelser vedrørende opkrævning af de i § 1 nævnte afgifter kan indbringes for veterinærdirektøren. Veterinærdirektøren kan ændre de nævnte afgørelser uden, at der foreligger klage.

Stk. 2. Veterinærdirektørens afgørelser efter stk. 1, 1. pkt., kan ikke indbringes for landbrugs- og fiskeriministeren.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.