§ 1.§-link ↗
En dansk statsborger, der er ansat i en international organisation eller institution, som Danmark er medlem af, og for hvis vedkommende overenskomst om rettigheder og immuniteter for organisationens ansatte er indgået efter lovens § 1, stk. 1, har ikke pligt til at møde for session, sålænge ansættelsesforholdet består.
§ 2.§-link ↗
En udskrevet værnepligtig, der er ansat i en international organisation m.v. som nævnt i § 1, har ikke pligt til at gøre værnepligtstjeneste, sålænge ansættelsesforholdet består. Etableres ansættelsesforholdet med virkning for den periode, i hvilken han gør værnepligtstjeneste, hjemsendes han på et under hensyn til ansættelsesforholdets påbegyndelse passende tidspunkt, medmindre han med organisationens eller institutionens indforståelse ønsker senere hjemsendelse.
§ 3.§-link ↗
Indenrigsministeren bestemmer efter forhandling med udenrigsministeren, om en værnepligtig er omfattet af §§ 1-2.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 2. Kgl. anordning nr. 312 af 19. december 1957 om fritagelse for værnepligt for embedsmænd m.fl. ved internationale organisationer m.m. ophæves.