Bekendtgørelse nr. 993 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om tilskud mv. til lægemidler

Bekendtgørelse om tilskud mv. til lægemidler

Dokumentdato: 7. dec. 1994Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Der ydes tilskud efter sygesikringsloven til de lægemidler, der er opført i fortegnelsen efter ATC-koden i bilag 1 til bekendtgørelsen.

Stk. 2. De lægemidler, hvortil der ydes tilskud med 75 pct. af udgiften, er opført i fortegnelsens afsnit I.

Stk. 3. De lægemidler, hvortil der ydes tilskud med 50 pct. af udgiften, er opført i fortegnelsens afsnit II.

Stk. 4. Tilskud til de lægemidler, der er opført i fortegnelsen klausuleret til bestemte sygdomme, er betinget af, at patienten lider af en af de sygdomme, der er nævnt i forbindelse med lægemidlerne. Der ydes kun tilskud, såfremt lægen på recepten har anført »I« eller »II« ud for lægemidlet og på denne måde utvetydigt har tilkendegivet, at betingelsen er opfyldt.

Stk. 5. Tilskud til de lægemidler, der er opført i fortegnelsen klausuleret til pensionist eller behandling af varig lidelse, er betinget af, at de pågældende lægemidler er bestemt til folke-, invalide- eller førtidspensionister eller til personer, der lider af varig lidelse, der kræver fortsat behandling med et af de pågældende lægemidler. Der ydes kun tilskud, såfremt lægen på recepten har anført »pensionist« eller »varig lidelse« og på denne måde utvetydigt har tilkendegivet, at betingelsen er opfyldt.

§ 2.§-link ↗

Insulinpræparater, hvortil amtskommunen afholder hele udgiften, er opført i afsnit III i fortegnelsen.

§ 3.§-link ↗

Beslutning om optagelse af et lægemiddel i fortegnelsen eller afslag på anmodning herom træffes inden 90 dage efter modtagelsen af ansøgning med de nødvendige oplysninger.

§ 4.§-link ↗

I tiden indtil en ny bekendtgørelse udsendes, offentliggøres ændringer i bilag 1 i Statstidende.

§ 5.§-link ↗

Tilskud efter sygesikringslovens § 7, stk. 1-3, og amtskommunens udgift efter sygesikringslovens § 6a til de i bilag 2 nævnte lægemidler udgør, uanset bestemmelserne i § 1 og § 2, et fast beløb. Beløbet er for hvert enkelt lægemiddel, herunder hver enkelt dispenseringsform, styrke og pakningsstørrelse, angivet i bilag 2.

Stk. 2. Bilag 2 offentliggøres ikke i Lovtidende, jf. anordning om at fastsættelse af faste kronetilskud efter sygesikringslovens § 7, stk. 5, ikke optages i Lovtidende. Bilag 2 offentliggøres i Specialitetstaksten og kan i øvrigt fås ved henvendelse til Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelafdelingen.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 1994 om tilskud mv. til lægemidler ophæves.