Bekendtgørelse nr. 898 · 1994

Gældende

Bekendtgørelse om ændringer i ministeriernes forretningsområder

Bekendtgørelse om ændringer i ministeriernes forretningsområder

Dokumentdato: 14. okt. 1994Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændringer i ministeriernes forretningsområder I. Ved kongelig resolution af 27. september 1994 er der fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningsfordelingen mellem ministerierne: 1. Den departementale ekspedition af sager vedrørende nordisk samarbejde sker i Udenrigsministeriet under ledelse af ministeren for nordisk samarbejde og på hendes ansvar, 2. Betegnelsen for Industri- og samordningsministeriet ændres til Erhvervsministeriet, 3. Energiministeriet nedlægges, og de under dette ministerium hørende sagsområder overføres til Miljøministeriet, 4. Betegnelsen for Miljøministeriet ændres til Miljø- og energiministeriet, 5. Landbrugsministeriet lægges sammen med Fiskeriministeriet, og sagsområdet for Landbrugsministeriet lægges sammen med sagsområdet for Fiskeriministeriet, og betegnelsen for dette ministerium bliver Landbrugs- og fiskeriministeriet, 6. Sager vedrørende realkreditloven overføres fra Boligministeriet til Økonomiministeriet, 7. Sager vedrørende multilateral og bilateral udviklingsbistand til østlandene henlægges til udenrigsministeren, 8. Den departementale ekspedition af sager vedrørende Østersøspørgsmål sker fortsat i Udenrigsministeriet, men fremover under udenrigsministerens ledelse og på hans ansvar, 9. Ministeriet for Kommunikation og Turisme nedlægges, og sager vedrørende teleområdet og Datacentralen A/S overføres til Forskningsministeriet, sager vedrørende postområdet overføres til Trafikministeriet, og sager vedrørende turisme overføres til Erhvervsministeriet, 10. Til Forskningsministeriet henlægges sager vedrørende samordning af sektorforskningen, samt sager vedrørende samordning og koordinering af sager vedrørende den fremtidige anvendelse af informationsteknologi, herunder det igangværende udredningsarbejde om »Informationssamfundet år 2000«.' II. Ved kongelig resolution af 13. oktober 1994 er der fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningsfordelingen mellem ministerierne: 1. Sager vedrørende den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (Østbanken) overføres fra Udenrigsministeriet til Økonomiministeriet, 2. Sager vedrørende Skovskolen og sager i henhold til lov nr. 44 af 16. februar 1966 om uddannelse af skovteknikere, sager i henhold til lov nr. 274 af 2. maj 1990 om tilskud til skovbrugets konsulent-virksomhed, sager i henhold til lov nr. 474 af 30. juni 1993 for så vidt angår skovbrugsforanstaltninger, herunder genbevillingssaldoen fra skovforbedrende foranstaltninger, tilskud til skovplantning samt refusion fra EU's Landbrugsfond, sager i henhold til lov nr. 291 af 27. april 1994 om tilskud til produktudvikling for så vidt angår skovbrugsprodukter, og relevante andele af Landbrugs- og fiskeriministeriets Forskningssekretariats tilskudsbevillinger til skovforskning, og Forskningscentret for Skov- og Landskab overføres fra Landbrugs- og fiskeriministeriet til Miljø- og energiministeriet. 3. Sager vedrørende administration af EU Rådsdirektiv 90/428 EØF af 26. juni 1990 om samhandel med enhovede dyr bestemt til konkurrence m.v. overføres fra Kulturministeriet til Landbrugs- og fiskeriministeriet.' Statsministeriet, den 14. oktober 1994 Poul Nyrup Rasmussen / Henning Lund-Sørensen