§ 1.§-link ↗
Trafikministeren bemyndiger Statens Luftfartsvæsen til at udstede licenser i medfør af § 75, stk. 1, i lov om luftfart til andre luftfartsselskaber end Det Danske Luftfartselskab A/S.
§ 2.§-link ↗
Trafikministeren kan bestemme, at en afgørelse, der i henhold til denne bekendtgørelse træffes af Statens Luftfartsvæsen, i stedet træffes af ministeren.
Stk. 2. Trafikministeren kan give Statens Luftfartsvæsen instruktion om udøvelsen af beføjelserne.
§ 3.§-link ↗
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 22. oktober 1994.