§ 1.§-link ↗
Perioder med deltagelse i Industriministeriets program for indslusning af højtuddannede i mindre virksomheder (»isbryderprojektet«), jf. konto 26.32.03. på finansloven for 1994, fradrages fuldt ud i retten til selvfunden jobtræning efter § 30, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Stk. 2. Perioder efter stk. 1 fradrages tillige fuldt ud i retten til et rimeligt forløb på sammenlagt 12 måneder (minimumsretten) efter § 28 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Stk. 3. Ved beregning af den periode (isbryderperioden), der fradrages i minimumsretten, jf. stk. 2, følges reglerne i § 55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 2.§-link ↗
Perioder efter § 1, stk. 1 og stk. 2, medregnes ved opgørelse af ledighed i relation til rettigheder efter kapitel 15 (rettigheder i delperiode 1) i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1200 af 27. december 1993 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende og har virkning for deltagelse i isbryderprojekter, som afsluttes efter denne dato.