Bekendtgørelse nr. 642 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om begrænset varesortiment efter lov om butikstid

Bekendtgørelse om begrænset varesortiment efter lov om butikstid

Dokumentdato: 7. jul. 1994Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Det i lovens § 3, stk. 1, nævnte begrænsede varesortiment omfatter alene følgende varer: 1) Aviser, programmer, magasiner og grundbøger fra radio og TV samt trykte skrifter i øvrigt, hvis pris ikke overstiger den mellem Den danske Forlæggerforening og Den danske Boghandlerforening aftalte frisalgsgrænse. 2) Turistkort, frimærker, papirvarer, spillekort, skrivematerialer, lim, tape og bogomslag. 3) Tændstikker, lightere og tilbehør til sådanne, tobaksvarer, piber og rygeartikler. 4) Cykel- og lommelygter, batterier, elektriske pærer, sikringer og stearinlys. 5) Trækul og briketter. 6) Engangsservice, servietter, smørrebrødspapir, affaldsposer, ueksponerede film, blitzpærer, slides, kassette- og videobånd, kamme, solbriller, strømper, snørebånd, plastikregnhætter og -frakker. 7) Håndsæbe, shampoo, vaske- og opvaskemidler, køkkenruller, barbersager, tandbørster, tandpasta, solcreme, deodoranter, myggestifter, artikler til babypleje, toiletpapir, vat, førstehjælpsartikler, kondomer, trusseindlæg, hygiejnebind og tamponer. 8) Legetøj, hvis pris ikke overstiger 75 kr. inkl. moms og souvenirgenstande. 9) Chokolade- og sukkervarer, is, frugt, herunder dybfrossen frugt og frugtkonserves, grøntsager, herunder dybfrosne grøntsager og grøntkonserves, marmelade, kødkonserves, ost i originalindpakninger, honning, smør, margarine, fedt, æg, sukker, salt, peber, mel, gær, buddingpulver, brød, kager, snackvarer, færdigretter, der kan spises uden yderligere tilberedning i form af f.eks. opvarmning, smørrebrød, mælk, fløde, mælkevarer, ymerdrys og lignende produkter, havregryn, øllebrødspulver, cornflakes og dermed ligestillede produkter, kaffe, te, kakaopulver, mineralvand, most, juice og øl med under 2,8 pct. vol. alkohol. 10) Kranse, blomster, planter og genstande, der har karakter af naturligt tilbehør hertil. 11) Benzin, olie, petroleum, gas og lignende, reservedele, tilbehør til motorkøretøjer og andre varer, der har en naturlig forbindelse med motorkøretøjers anvendelse eller vedligeholdelse.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1994.