Bekendtgørelse nr. 580 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om betaling for udlevering af oplysninger til private fra edb-registre, der føres for en eller flere kommunale myndigheder (enkeltkommunale og fælleskommunale registre)

Bekendtgørelse om betaling for udlevering af oplysninger til private fra edb-registre, der føres for en eller flere kommunale myndigheder (enkeltkommunale og fælleskommunale registre)

Dokumentdato: 27. jun. 1994Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kommunen kan kræve betaling for udlevering (videregivelse) af oplysninger til private fra enkeltkommunale og fælleskommunale registre efter reglerne i § 2 og § 3.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på udlevering af oplysninger, som kan henføres til bestemte personer.

Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder ikke for udlevering af oplysninger til den registrerede selv efter kapitel 4 i lov om offentlige myndigheders registre.

Stk. 4. Bekendtgørelsen gælder ikke for udlevering af oplysninger fra folkeregistersystemer.

§ 2.§-link ↗

Betaling kan kræves i følgende tilfælde: 1) Ved udlevering af oplysninger efter samtykke fra den oplysningen angår, jf. § 16, stk. 2, nr. 1 og § 17, stk. 2 i lov om offentlige myndigheders registre. 2) Ved udlevering af oplysninger til brug ved forskning, jf. § 16, stk. 2, nr. 5 og § 17, stk. 4. 3) Ved udlevering fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre af identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v. til læger til brug ved konkrete forskningsprojekter, jf. § 16 a, stk. 2. 4) Ved udlevering fra de under nr. 3 nævnte registre til brug ved forskning eller planlægning med Sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår, jf. § 16 a, stk. 3.

§ 3.§-link ↗

Kommunen kan for fotokopier af uddatamateriale opkræve 10 kroner for første side og 5 kroner for hver følgende side.

Stk. 2. Hvis udlevering af oplysninger ikke kan ske gennem fotokopier, jf. stk. 1, kan kommunen kræve betaling for de direkte omkostninger, inklusive lønudgifter, som udleveringen forårsager.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1994. Samtidig ophæves finansministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. juli 1981. Finansministeriet, Statens Regnskabsdirektorat, den 27. juni 1994 Per Tofte / Korinna Frisch Larsen