§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen finder anvendelse på nye varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel, med en nominel effekt på mindst 4 kW og højst 400 kW, i det følgende benævnt »kedler«.
Stk. 2. Undtaget er: 1) Varmtvandskedler, som kan anvende forskellig slags brændsel, herunder fast brændsel. 2) Gennemstrømningsvandvarmere til fremstilling af varmt brugsvand. 3) Kedler, som anvender brændsel, der i egenskaber afviger væsentligt fra gængse flydende og luftformige brændsler (industriel spildgas, biogas o.lign.). 4) Komfurer og apparater, som hovedsagelig er beregnet til opvarmning af det rum, hvori de er installeret, og som samtidig, men accessorisk, tjener til at forsyne centralvarmeanlæg og brugsvandsinstallationer med varmt vand. 5) Apparater med en nytteeffekt på under 6 kW, som alene er beregnet til at forsyne et system til opsamling af varmt brugsvand, med naturlig cirkulation. 6) Specialfremstillede kedler.
§ 2.§-link ↗
I denne bekendtgørelse forstås ved: Kedel: Et samlet anlæg bestående af en kedelenhed og en eller flere brændere, som skal overføre den varme, der frigøres ved forbrændingen, til vand. Apparat: En kedelenhed, som skal udstyres med brænder, eller en brænder, der skal påmonteres en kedelenhed. Nominel nytteeffekt udtryk i kW: Den af fabrikanten fastsatte og garanterede maksimale varmeeffekt ved kontinuerlig drift under overholdelse af de nyttevirkningsgrader, fabrikanten har angivet. Nyttevirkning udtrykt i pct.: Forholdet mellem den varmemængde, der tilføres vandet i kedlen pr. tidsenhed, og produktet af den nedre brændværdi ved konstant brændstoftryk og brændstofforbruget pr. tidsenhed. Partiel belastning udtryk i pct.: Forholdet mellem en kedels nytteeffekt ved on-off-drift eller ved drift ved en lavere effekt end den nominelle nytteeffekt, og den nominelle nytteeffekt. Kedelvandets gennemsnitstemperatur: Gennemsnittet af kedelvandets fremløbstemperatur og returvandets temperatur. Standardkedel: En kedel, hvis gennemsnitlige driftstemperatur kan begrænses i kraft af kedlens udformning. Lavtemperaturkedel: En kedel, som kan fungere kontinuerligt med en tilførselsvandtemperatur på 35-40 grader C og under givne omstændigheder danner kondensat, herunder kondensationskedler, der anvender flydende brændsel. Kondensationsgaskedel: En kedel med evne til konstant at kunne kondensere en betydelig del af vanddampe i forbrændingsgassen.
§ 3.§-link ↗
Ved en harmoniseret standard forstås en europæisk standard vedtaget af CEN eller CENELEC i overensstemmelse med mandat meddelt af Europa-Kommissionen, hvis reference er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Referencerne for de danske standarder, der gennemfører en harmoniseret standard, offentliggøres af Dansk Standard.
§ 4.§-link ↗
Standardkedler skal have en nyttevirkning på mindst 84 + 2 log af den nominelle effekt (Pn) og 70 grader C gennemsnitlig kedelvandstemperatur samt 80 + 3 log Pn af partiel belastning på 30 pct. og mindst 50 grader C gennemsnitlig kedeltemperatur.
§ 5.§-link ↗
Lavtemperaturkedler skal have en nyttevirkning på mindst 87,5 + 1,5 log af den nominelle effekt (Pn) og 70 grader C gennemsnitlig kedelvandstemperatur samt 87,5 + 1,5 log Pn af partiel belastning på 30 pct. og 40 grader C gennemsnitlig kedelvandstemperatur.
§ 6.§-link ↗
Kondensationsgaskedler skal have en nyttevirkning på mindst 91 + 1 log af den nominelle effekt (Pn) og 70 grader C gennemsnitlig kedelvandstemperatur samt 97 + 1 log Pn af partiel belastning på 30 pct. og en tilførselsvandtemperatur på 30 grader C.
§ 7.§-link ↗
For kedler, der anvendes både til opvarmning af lokaler og fremstilling af varmt brugsvand finder kravene til virkningsgrad i §§ 4-6 kun anvendelse på opvarmningsfunktionen.
§ 8.§-link ↗
Til angivelse af kedlers energimæssige ydeevne skal anvendes det stjernemærkningssystem, der fremgår af bilag 2. Udformningen af mærket skal ske i overensstemmelse med den viste udformning i bilag 1. Følgende retningslinjer skal benyttes: 1) Er virkningsgraden ved nominel effekt og ved partiel belastning den samme eller højere end den, der kræves efter § 4, tildeles kedlen det i bilag 2 viste stjernemærke *. 2) Er virkningsgraden ved nominel effekt og ved partiel belastning mindst 3 procent højere end den, der kræves efter § 4, tildeles kedlen et mærke med to stjerner * *. 3) Er virkningsgraden ved nominel effekt og ved partiel belastning mindst 6 procent højere end den, der kræves efter § 4, tildeles kedlen et mærke med tre tjerner * * *. 4) Er virkningsgraden ved nominel effekt og ved partiel belastning mindst 9 procent højere end den, der kræves efter § 4, tildeles kedlen et mærke med fire stjerner * * * *.
§ 9.§-link ↗
Nye kedler og apparater må kun markedsføres og tages i brug, såfremt de opfylder kravene i §§ 4-8 samt er forsynet med CE-mærkning i overensstemmelse med bilag 1 og ledsages af CE-overensstemmelseserklæring.
Stk. 2. Kedlernes overensstemmelse attesteres ved en undersøgelse af en typerepræsentativ kedels virkningsgrad i overensstemmelse med bilag 3 samt en erklæring om overensstemmelse med den godkendte type i overensstemmelse med et af modulerene i bilag 4.
Stk. 3. Inden markedsføringen skal apparater, der markedsføres separat, forsynes med CE-mærkning og ledsages af CE-overensstemmelseserklæring, hvoraf det fremgår, hvorledes de virkningsgrader, der er fastsat i §§ 4-8, kan opnås efter samling.
Stk. 4. For kedler til gasformigt brændsel følges samme procedurer ved vurdering af virkningsgradens overensstemmelse som dem, der anvendes til vurdering af sikkerhedskravenes overensstemmelse efter gasreglementets afsnit C-1.
§ 10.§-link ↗
Kedler og apparater, der er fremstillet, prøvet og mærket efter en harmoniseret standard, formodes at opfylde kravene i § 9.
§ 11.§-link ↗
CE-mærkningen skal være i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse og skal anbringes på kedlerne eller apparaterne på en måde, så de er synlige og letlæselige og ikke kan slettes.
Stk. 2. Enhver mærkning, der kan vildlede med hensyn til CE-mærkningens betydning og udformning, må ikke forekomme.
Stk. 3. Andre former for mærkning kan anbringes på kedlerne og apparaterne, såfremt sådan mærkning ikke gør CE-mærkningen mindre synlig eller letlæselig.
§ 12.§-link ↗
Omfattes kedler af andre direktiver end direktiv 92/42 og indeholder disse andre direktiver bestemmelser om anbringelse af CE-mærkning, angiver CE-mærkningen, at de pågældende kedler også formodes at opfylde bestemmelserne i disse andre direktiver.
Stk. 2. Kan fabrikanten i henhold til et eller flere af disse direktiver vælge mellem forskellige ordninger i en overgangsperiode, viser CE-mærkningen kun, at kedlerne opfylder de direktiver, som fabrikanten anvender. I så fald skal referencerne vedrørende disse direktiver anføres på de dokumenter, vejledninger eller instruktioner, som kræves i henhold til disse direktiver, og som ledsager de pågældende kedler.
§ 13.§-link ↗
Danmarks Gasmateriel Prøvning er godkendt til at varetage de opgaver, der i bilag 3 og 4 er tillagt det bemyndigede organ.
Stk. 2. Danmarks Gasmateriel Prøvning skal udføre sine opgaver i overensstemmelse med de retningslinjer og procedurer, som er fastsat i bilag 3 og 4. Danmarks Gasmateriel Prøvning fastsætter ansøgnings-, kontrol-, godkendelses- og tilbagekaldelsesprocedurer i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 3 og 4. Danmarks Gasmateriel Prøvning kan indgå underleverenceaftaler med andre organer eller institutioner.
Stk. 3. Danmarks Gasmateriel Prøvning skal til enhver tid opfylde de kriterier, der fremgår af bilag 5.
Stk. 4. Såfremt Danmarks Gasmateriel Prøvning kommer i en situation, hvor et eller flere af kriterierne i bilag 5 ikke længere er opfyldt, skal dette omgående meddeles til Bygge- og Boligstyrelsen.
§ 14.§-link ↗
Såfremt det konstateres, at CE-mærkningen anbringes uberettiget, eller at kedler eller apparater ikke overholder de fastsatte krav, og giver dette anledning til at begrænse, forbyde eller tilbagekalde markedsføringen af det pågældende produkt, underretter Bygge- og Boligstyrelsen de pågældende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.
§ 15.§-link ↗
Godkendelsen i henhold til § 13, stk. 1 tilbagekaldes af Bygge- og Boligstyrelsen, såfremt det konstateres, at Danmarks Gasmateriel Prøvning ikke længere opfylder kriterierne i § 13, stk. 3.
§ 16.§-link ↗
En liste over godkendte organer offentliggøres af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende.
§ 17.§-link ↗
Overtrædelse af §§ 4-12 samt de ansøgnings-, kontrol-, godkendelses- og tilbagekaldelsesprocedurer, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 2 straffes med bøde.
§ 18.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. juni 1994.
Stk. 2. Oliebrændere, olieovne og oliefyrede varmtluftsaggregater med vand som varmemedie til fyringsgasolie og petroleum samt oliefyrede centralvarmekedler, der den 21. maj 1992 var godkendt af boligministeren, kan fortsat markedsføres og tages i brug indtil den 31. december 1997.
Stk. 3. Centralvarmekedler til fyring med gasblæseluftbrænder, der den 21. maj 1992 var godkendt af boligministeren, kan fortsat markedsføres og tages i brug indtil den 31. december 1995.