§ 1.§-link ↗
Til dækning af omkostningerne ved sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse betales gebyrer og afgifter til Statens Planteavlsforsøg, Afdeling for Sortsafprøvning, i henhold til bilag 1 og 2.
Stk. 2. Gebyrer og afgifter tillægges merværdiafgift.
§ 2.§-link ↗
Betalingen af gebyrer og afgifter, jf. § 1, påhviler anmelderen eller den, der over for Afdeling for Sortsafprøvning opgives som debitor.
Stk. 2. Hvis en anden person end anmelderen opgives som debitor, skal anmelderens skriftlige bekræftelse medsendes, og debitor skal godkendes af Afdeling for Sortsafprøvning.
Stk. 3. Gebyrer og afgifter opkræves af Afdeling for Sortsafprøvning. Statens Regnskabsdirektorat varetager betalingsafviklingen. Gebyrer og afgifter forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.
§ 3.§-link ↗
Betales forfaldne gebyrer og afgifter ikke rettidigt, betales der rente af beløbet fra forfaldsdag. Renten fastsættes til 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
Stk. 2. Gebyrer og afgifter er tillagt udpantningsret.
§ 4.§-link ↗
Dækker det afgiftsbeløb, der er opkrævet til dækning af udgifterne til afprøvning i henhold til bilag 1 og 2, ikke disse udgifter, opkræver Afdeling for Sortsafprøvning senest i december måned det manglende beløb forholdsmæssigt hos de debitorer, der er nævnt i § 2.
Stk. 2. Overstiger det samlede beløb, jf. stk. 1, udgifterne til afprøvning, tilbagebetaler Afdeling for Sortsafprøvning senest den 1. februar i det følgende finansår det overskydende beløb forholdsmæssigt til de debitorer, der er nævnt i § 2.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. april 1994.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 55 af 5. februar 1993 om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m.