Bekendtgørelse nr. 112 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

Dokumentdato: 11. feb. 1994Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved beregningen af arbejdsfortjenesten for medlemmer, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), benyttes samme fremgangsmåde som for andre lønmodtagere, der bliver ledige.

§ 2.§-link ↗

Ved beregningen af arbejdsfortjenesten skal der dog foretages regulering af den månedlige DIS-hyre eksklusiv eventuelt kompensationstillæg, ATP og bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter skalatrin og omregningsfaktorer på grundlag af den månedlige indtjening og den tilsikrede skattefrihed. Regulering finder sted pr. 1. januar.

Stk. 3. Ved tjeneste under 30 dages varighed foretages en forholdsmæssig regulering af hyren.

Stk. 4. Efter omregning i henhold til stk. 2, tillægges den således beregnede indtægt medlemmets bidrag til ATP, pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i Lov om beskatning af pensionsordninger m.v. og værdi af fri kost.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1994. Samtidig ophæves § 1 a i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 685 af 8. oktober 1986 om fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere senest ændret ved bekendtgørelse nr. 132 af 22. marts 1993.