§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse omfatter listevirksomheder, som er optaget på listen i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991, og som indtil 1. januar 2000 etableres på arealer, der ved regler (landsplandirektiv) efter § 3 i lov om nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning, er udpeget som erhvervszone.
Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter endvidere udvidelser og ændringer af eksisterende listevirksomheder i erhvervszonen, hvis virksomheden tidligere er godkendt i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.
Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke de virksomheder, der er omfattet af kapitel 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 903 af 17. december 1991 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (VVM).
Stk. 4. Bekendtgørelsen omfatter endvidere ikke de industrianlæg, der er omfattet af Rådets direktiv nr. 84/360 om bekæmpelse af luftforurening fra industrianlæg, jf. bilag I i denne bekendtgørelse. Administrative bestemmelser
§ 2.§-link ↗
Virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1 og 2, skal ikke søge om godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33, hvis kommunalbestyrelsen har tilvejebragt en lokalplan for erhvervszonen i overensstemmelse med reglerne i planlovens kapitel 5 og 6. Lokalplanen ledsages af en redegørelse, hvoraf de miljømæssige krav til virksomhederne ud fra erhvervszonens særlige beliggenhed fremgår.
Stk. 2. De i stk.1 nævnte lokalplaner skal være endeligt vedtaget og offentliggjort inden 1. januar 1995.
Stk. 3. Virksomheder, der ønsker at indgive ansøgning om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5, kan indgive sådan ansøgning i overensstemmelse med de sædvanlige regler, der gælder for ansøgning og godkendelse i miljøbeskyttelsesloven. Tilsyn
§ 3.§-link ↗
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de virksomheder, der etablerer sig i erhvervszonen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud og forbud i medfør af lovens § 42 for at forebygge og afhjælpe forurening fra de virksomheder, der er omfattet af denne bekendtgørelse.
Stk. 3. For tilsyn og håndhævelse gælder iøvrigt reglerne i kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen udarbejder en gang årligt en rapport om tilsynet med etablerede virksomheder i erhvervszonen. Rapporten indsendes til amtsrådet. Ikrafttrædelse
§ 4.§-link ↗
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. februar 1994.