Bekendtgørelse nr. 80 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union (* 1)

Bekendtgørelse om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union (* 1)

Dokumentdato: 31. jan. 1994Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union (* 1) I medfør af § 14 a, stk. 4, i lov nr. 746 af 7. december 1988 om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, som ændret ved lov nr. 1086 af 22. december 1993, fastsættes: Kapitel 1 Betingelser for optagelse på valglisten § 1. Personer, der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, men som ikke er omfattet af lovens § 14 a, stk. 2, optages på valglisten, såfremt de 1) senest seks uger før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne, bortset fra aldersbetingelsen, og 2) indgiver anmodning (ansøgning) om optagelse på valglisten efter reglerne i §§ 2-3, og 3) afgørelse om optagelse på valglisten er truffet senest 20.-dagen før valgdagen. Stk. 2 . Personer, der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, men som opfylder valgretsbetingelserne, bortset fra aldersbetingelsen, senere end seks uger før valgdagen, kan ikke optages på valglisten, jf. dog stk. 3. Stk. 3 . Personer, der inden for perioden fra seks uger før valgdagen til 20.-dagen før valgdagen ændrer status fra at opfylde valgretsbetingelserne efter lovens § 3, stk. 1, nr. 1, bortset fra aldersbetingelsen, til at opfylde valgretsbetingelserne efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, bortset fra aldersbetingelsen, optages på valglisten, såfremt de 1) senest 20.-dagen før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, bortset fra aldersbetingelsen, og 2) senest 20.-dagen før valgdagen indgiver anmodning (ansøgning) om optagelse på valglisten efter reglerne i §§ 2 - 3, og 3) afgørelse om optagelse på valglisten er truffet senest 20.-dagen før valgdagen. Indgivelse af ansøgning og ansøgningsfrist § 2. Ansøgning om optagelse på valglisten indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren på ansøgningstidspunktet er tilmeldt folkeregistret. Stk. 2 . Ansøgning skal indgives senest seks uger før valgdagen, jf. dog stk. 3 og § 1, stk. 3. Ansøgning kan tidligst indgives tre måneder før valgdagen. Stk. 3 . Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, men som er flyttet til Danmark senere end syv uger før valgdagen, eller som senere end syv uger før valgdagen har anmeldt flytningen til vedkommende kommunes folkeregister, eller som senere end syv uger før valgdagen har erhvervet statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, skal indgive ansøgning om optagelse på valglisten senest fem uger før valgdagen. Stk. 4 . Hvis en ansøgning indgives efter udløbet af de i stk. 2 og 3 samt § 1, stk. 3, nævnte frister, kan ansøgeren ikke optages på valglisten. Ansøgningens indhold § 3. Ansøgningen, der skal være dateret og egenhændigt underskrevet af ansøgeren, skal indeholde oplysning om ansøgerens 1) fulde navn, 2) personnummer, 3) statsborgerskab, 4) bopæl (adresse) i Danmark 5) seneste bopæl (adresse) i hjemlandet, jf. dog stk. 3, samt oplysning om 6) i hvilken valgkreds, kommune eller afstemningsområde ansøgeren senest har været optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i hjemlandet, jf. dog stk. 3. Stk. 2 . Ansøgningen skal endvidere indeholde en erklæring om, at ansøgeren kun vil udøve sin valgret til Europa-Parlamentet i Danmark. Stk. 3 . Hvis ansøgeren ikke tidligere har haft bopæl i sit hjemland, dvs. den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, skal ansøgningen indeholde oplysning herom. Hvis ansøgeren ikke tidligere har været optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i sit hjemland, skal ansøgningen ligeledes indeholde oplysning herom. Stk. 4 . Ansøgningen skal indgives på et ansøgningsskema, der er godkendt af indenrigsministeren. Kapitel 2 Behandling af ansøgningen § 4. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt efter modtagelsen af en ansøgning undersøge, om den er indgivet rettidigt, jf. § 2, stk. 2 og 3, og § 1, stk. 3, jf. § 5, og i bekræftende fald tillige undersøge, om 1) ansøgeren senest seks uger før valgdagen henholdsvis 20.-dagen før valgdagen, jf. § 1, stk. 3, har fast bopæl i Danmark, dvs. er flyttet til Danmark og har anmeldt flytningen til folkeregistret, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og ikke er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark, 2) ansøgeren er fyldt 18 år senest på valgdagen, samt om 3) ansøgningsskemaet er korrekt udfyldt og egenhændigt underskrevet af ansøgeren, herunder om de meddelte oplysninger om fulde navn, personnummer, statsborgerskab og bopæl (adresse) i Danmark og eventuelt seneste bopæl (adresse) i hjemlandet er i overensstemmelse med oplysningerne i folkeregistret. Stk. 2 . Hvis ansøgningsskemaet er mangelfuldt udfyldt, og disse mangler ikke umiddelbart kan afhjælpes, eller hvis der er væsentlige uoverensstemmelser mellem oplysningerne i ansøgningsskemaet og oplysningerne i folkeregistret, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt give ansøgeren skriftlig meddelelse herom med henblik på, at eventuelle mangler eller uoverensstemmelser kan blive afhjulpet henholdsvis berigtiget, eventuelt ved rettelser i folkeregistret. Stk. 3 . Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med skriftlig meddelelse efter stk. 2 gøre ansøgeren opmærksom på, at eventuelle mangler eller uoverensstemmelser skal være afhjulpet senest 20.-dagen før valgdagen, for at ansøgeren kan optages på valglisten, jf. § 6, stk. 2. § 5. Hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen i en anden kommune end den, hvor ansøgeren er tilmeldt folkeregistret på ansøgningstidspunktet, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt videresende ansøgningen til denne kommune, der, såfremt ansøgningen er indgivet rettidigt til førstnævnte kommunalbestyrelse, skal behandle ansøgningen efter reglerne om rettidigt indgivne ansøgninger. Kapitel 3 Afgørelse vedrørende ansøgning om optagelse på valglisten § 6. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger opfylder betingelserne for optagelse på valglisten, jf. §§ 1 - 3 og §§ 7 - 9. Afgørelse om optagelse på valglisten skal træffes senest 20.-dagen før valgdagen. Stk. 2 . Såfremt de mangler eller uoverensstemmelser vedrørende ansøgningen, der er nævnt i § 4, stk. 2, ikke er afhjulpet senest 20.-dagen før valgdagen, kan ansøgeren ikke optages på valglisten. Stk. 3 . Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 7. En ansøgning om optagelse på valglisten, der er indgivet rettidigt, skal imødekommes, såfremt 1) ansøgeren senest seks uger før valgdagen henholdsvis 20.-dagen før valgdagen, jf. § 1, stk. 3, har fast bopæl i Danmark, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, ikke er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark, og 2) ansøgeren er fyldt 18 år senest på valgdagen, og 3) ansøgningsskemaet er korrekt udfyldt, jf. dog § 8, eller eventuelle mangler eller uoverensstemmelser er afhjulpet i tide, jf. § 6, stk. 2. § 8. I tilfælde, hvor ansøgeren har oplyst, at pågældende tidligere har været optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i sit hjemland, men ikke er i stand til at give oplysning om, i hvilken valgkreds eller kommune eller afstemningsområde i hjemlandet vedkommende har været optaget på valglisten, kan ansøgningen imødekommes, såfremt ansøgeren tidligere har haft bopæl i sit hjemland og har givet oplysning om sin seneste bopæl (adresse) i hjemlandet. Stk. 2 . Manglende oplysning om seneste bopæl (adresse) i hjemlandet kan ikke i sig selv bevirke, at ansøgningen ikke kan imødekommes. § 9. En ansøgning om optagelse på valglisten kan ikke imødekommes, såfremt de betingelser, der er angivet i § 7, jf. § 8, ikke er opfyldt. § 10. Hvis der er indgivet ansøgning fra en person, der er omfattet af reglerne i lovens § 14 a, stk. 2, giver kommunalbestyrelsen den pågældende meddelelse om, at optagelse på valglisten vil ske automatisk. Kapitel 4 Underretning af ansøgeren og hjemlandet § 11. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om imødekommelse af en ansøgning om optagelse på valglisten, jf. § 7, underretter kommunalbestyrelsen skriftligt ansøgeren herom, jf. stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere underrette ansøgerens hjemland herom, jf. stk. 3. Stk. 2 . Underretningen til ansøgeren skal, ud over oplysning om ansøgerens optagelse på valglisten, indeholde oplysning om 1) hvor længe afgørelsen gælder, jf. § 15, stk. 1, 2) at en eventuel anmodning om at blive slettet af valglisten skal indgives senest 20.-dagen før valgdagen for at få virkning for det førstkommende Europa-Parlamentsvalg, jf. § 15, stk. 2, samt 3) at vedkommende myndighed i ansøgerens hjemland vil blive underrettet om ansøgerens optagelse på valglisten. Stk. 3 . Kommunalbestyrelsen skal sende meddelelse til hjemlandet om, hvilke herboende statsborgere fra vedkommende hjemland der efter indgivet anmodning herom er optaget på valglisten i Danmark. Meddelelsen skal indeholde de oplysninger om den enkelte ansøger, der har dannet grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om optagelse på valglisten, jf. § 3, dog at fødselsdato skal oplyses i stedet for personnummer. Stk. 4 . Indenrigsministeren kan bestemme, at der ved underretning af hjemlandet skal anvendes en blanket, der er godkendt af indenrigsministeren. Stk. 5 . Indenrigsministeren giver kommunalbestyrelsen meddelelse om, til hvilke myndigheder i de enkelte medlemsstater de i stk. 3 nævnte meddelelser skal sendes. § 12. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en ansøgning om optagelse på valglisten ikke kan imødekommes, skal kommunalbestyrelsen give ansøgeren skriftlig meddelelse herom. Kapitel 5 Indberetning til CPR-registret § 13. Kommunalbestyrelsen skal indberette afgørelser om optagelse på valglisten af personer, der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, til Det Centrale Personregister (CPR). De nærmere regler om indberetning fastsættes i en CPR-meddelelse. § 14. Personer, der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og som skal optages på valglisten, optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret 18.-dagen før valgdagen. Kapitel 6 Gyldigheden af afgørelser om optagelse på valglisten § 15. Afgørelser om optagelse på valglisten gælder, så længe den pågældende opfylder valgretsbetingelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 3, jf. dog stk. 2. Stk. 2 . Afgørelser om optagelse på valglisten ophører med at have gyldighed, såfremt den pågældende indgiver skriftlig anmodning til kommunalbestyrelsen i sin bopælskommune om at blive slettet af valglisten. Anmodninger om at blive slettet, der indgives senere end 20.-dagen før valgdagen, får først virkning for det næstfølgende Europa-Parlamentsvalg. Stk. 3 . Kommunalbestyrelsen skal give skriftlig underretning til den pågældende om, at pågældende efter anmodning er blevet slettet af valglisten. Kapitel 7 Underretning af herboende EU-borgere om valgret m.v. § 16. Indenrigsministeren udsender senest tre måneder før valgdagen underretning til de personer, der på underretningstidspunktet opfylder betingelserne for valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, bortset fra aldersbetingelsen, men som ikke er omfattet af lovens § 14 a, stk. 2, om de betingelser og bestemmelser, der gælder for udøvelse af retten til at stemme og opstille til valg i Danmark. Samtidig med underretning tilsendes de pågældende et eksemplar af det ansøgningsskema, der skal anvendes ved ansøgning om optagelse på valglisten, jf. § 3, stk. 4. Stk. 2 . Kommunalbestyrelsen udleverer eller sender underretning og ansøgningsskema til personer, der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, men som er flyttet til Danmark, eller har erhvervet statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, eller hvis umyndiggørelse er ophævet efter det i stk. 1 nævnte underretningstidspunkt, dog senest seks uger før valgdagen. Til de personer, der er omfattet af § 1, stk. 3, skal underretning og ansøgningsskema udleveres eller tilsendes indtil 20.-dagen før valgdagen. Stk. 3 . Indenrigsministeren giver kommunalbestyrelsen meddelelse om indholdet og udformningen af underretning og ansøgningsskema samt om, hvor underretning og ansøgningsskema kan fås. § 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 1994. Indenrigsministeriet, den 31. januar 1994 Birte Weiss / Anne Birte Pade