§ 1.§-link ↗
Tingbogen føres på edb. Tingbogen føres ved retten i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende.
Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder for fast ejendom.
§ 2.§-link ↗
Ved alle tinglysningskontorer føres en dagbog, som indeholder en fortegnelse over de dokumenter, der anmeldes til indførsel i tingbogen.
Stk. 2. Dagbogen føres for hver dag, kontoret er åbent.
Stk. 3. Dokumenter modtages til tinglysning i tiden kl. 9-12. Dokumenter, der modtages senere, indføres i dagbogen for den følgende dag, kontoret er åbent.
§ 3.§-link ↗
Ørebeløb angives ikke i dagbogen og tingbogen.
§ 4.§-link ↗
Dokumenter, der ikke afhentes, sendes af tinglysningskontoret tilbage til anmelderen. Dokumenter, der er afvist fra dagbogen eller tingbogen, og negotiable pantebreve afsendes anbefalet eller på anden måde, hvorved bevis for afsendelse sikres.
Stk. 2. Datoen for udlevering eller afsendelse af et tinglysningsdokument anføres på en særlig udskrift af dagbogen,jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ved de embeder, hvor dagbogen ikke føres på edb, skal datoen for udlevering eller afsendelse af et tinglysningsdokument anføres enten i tinglysningsdagbogens kvitteringsrubrik eller i en særlig journal for udlevering af tinglysningsdokumenter.
§ 5.§-link ↗
Et dokument, der anmeldes til tinglysning, skal være oprettet i format A4 og skal øverst på dokumentets første side være forsynet med anmelderens navn, adresse og telefonnummer. Kan der ikke oplyses telefon, anføres »ingen telefon«.
Stk. 2. Ved påtegning på et tidligere tinglyst dokument skal oplysning om anmelderen, jf. stk. 1, være angivet ved påtegningens begyndelse.
§ 6.§-link ↗
Dokumenter vedrørende en matrikuleret fast ejendom skal angive dennes nøjagtige matrikelbetegnelse og beliggenhed, ved ejerlejligheder tillige ejerlejlighedsnr.
§ 7.§-link ↗
Et adkomstdokument, som anmeldes til tinglysning, skal være forsynet med erhververens navn og adresse, medmindre denne er almindelig kendt.
§ 8.§-link ↗
Pantebreve, der anmeldes til tinglysning, skal være oprettet på Justitsministeriets pantebrevsformular A, jf. bilag 1, eller på Justitsministeriets pantebrevsformular »SKADESLØSBREV (FAST EJENDOM)», jf. bilag 2. Pantebreve til realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond kan dog oprettes på Justitsministeriets pantebrevsformular B, jf. bilag 3. Pantebreve skal være udformet i overensstemmelse med reglerne i §§ 9-13, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Private indekspantebreve i fast ejendom skal være oprettet på den af Justitsministeriet godkendte indekspantebrevsblanket, jf. § 14. Almindelige pantebreve og skadesløsbreve
§ 9.§-link ↗
Pantebreve kan oprettes på fortrykte blanketter.
Stk. 2. Fortrykte pantebrevsblanketter skal på side 1 og 2 indeholde pantebrevets individuelle bestemmelser og på side 3 den pantebrevsformular, der gælder for det pågældende pantebrev. Den individuelle tekst kan om nødvendigt fortsættes på side 4 eller på et særligt vedhæftet ark. Fortrykte pantebrevsblanketter skal udfyldes på maskine.
§ 10.§-link ↗
Pantebreve, der ikke er oprettet på fortrykte blanketter, skal på de første sider indeholde pantebrevets individuelle bestemmelser. Sidste side skal indeholde den pantebrevsformular, der er gældende for det pågældende pantebrev. Pantebrevets sider skal være sammenhæftet, og de beskrevne sider skal være fortløbende nummereret.
Stk. 2. Pantebrevet skal være udskrevet eller udfyldt maskinelt og med samme skriftstørrelse i hele teksten. Overskriften, rubrikkerne til de enkelte tekstafsnit, oplysninger om retsafgift, stempelafgift, matrikelnummer og oplysninger om anmelders, kreditors og debitors navn, adresse og telefonnummer samt pantebrevsformularerne kan dog angives med anden skriftstørrelse.
§ 11.§-link ↗
Ved senere påtegning på et pantebrev skal sidenummereringen fortsættes, og antallet af sider skal anføres før hver underskrift. Ved pantebreve, der er oprettet på fortrykte pantebrevsblanketter, gælder bestemmelsen i 1. punktum tilsvarende, således at første vedhæftede ark skal nummereres med sidetallet 5.
§ 12.§-link ↗
For pantebreve i fast ejendom skal den individuelle tekst være udformet i overensstemmelse med systematikken i bilag 1-3. Der kan dog foretages mindre rettelser og tilføjelser i teksten, når de enkelte tekstafsnit fremtræder mindst lige så tydeligt som i bilaget. Endvidere kan afstanden mellem de enkelte tekstafsnit forøges eller formindskes. Såfremt der med hensyn til respekt af servitutter m.v. henvises til ejendommens blad i tingbogen, kan dette tekstafsnit angives udmiddelbart foran angivelsen af den for det pågældende pantebrev gældende pantebrevsformular.
Stk. 2. Følgende punkter må ikke fraviges: 1) Retsafgift og stempelafgift skal angives øverst på side 1. 2) Ejerlav og matr. nr. samt eventuelt ejerlejlighedsnr. skal angives øverst i venstre hjørne på side 1. 3) Gade og husnr. samt eventuel etage skal angives umiddelbart under matrikelbetegnelsen. 4) Rubrikken til dommerkontorernes angivelse af »Akt: skab nr.« skal angives øverst i højre hjørne på side 1. 5) Når Justitsministeriets pantebrevsformular A gælder for pantebrevet, skal der under rubrikken »Akt: skab nr.« angives, om pantebrevet er et sælgerpantebrev. 6) Anmelders navn, adresse og telefonnummer skal angives under de i nr. 3 og 4 nævnte rubrikker. På pantebreve, der ikke er oprettet på fortrykte blanketter, skal anmelders navn, adresse og telefonnummer med henblik på dokumentets tilbagesendelse i rudekuvert endvidere være angivet således, at navn og adresse er placeret mindst 11 cm og højst 19 cm fra dokumentets venstre side og mindst 4 cm og højst 8 cm fra dokumentets øverste kant. 7) Tekstafsnittet om pligt til at give kreditor underretning om adresseændring skal angives nederst på side 1. Det samme gælder for almindelige pantebreves tekstafsnit om kreditors ret til at opsige pantebrevet ved forsinket betaling af renter og afdrag. 8) Umiddelbart foran debitors underskrift skal angives hvilken pantebrevsformular, der gælder for det pågældende pantebrev. 9) På pantebreve, der er oprettet på fortrykte pantebrevsblanketter, og som indleveres til tinglysning ved de tinglysningskontorer, hvor tingbogen ikke føres på edb, skal der nederst på side 2 eller efter afslutningen af pantebrevets individuelle tekst på side 4 eller på et særligt vedhæftet ark være reserveret mindst 8 cm plads til tinglysningspåtegninger.
§ 13.§-link ↗
Der må ikke foretages ændringer i pantebrevsformularerne. Fravigelse af formularerne kan kun ske, når ændringerne gengives i tekstafsnittet »Særlige bestemmelser« i pantebrevets individuelle tekst.
Stk. 2. Bestemmelsen i pantebrevsformular B, pkt. 2, 2. pkt., kan ikke fraviges, jf. realkreditlovens § 47a, stk. 1. I øvrigt kan følgende bestemmelser i pantebrevsformularerne ikke fraviges til ugunst for debitor, jf. tinglysningslovens § 42 a, stk. 3: 1) punkt 2, sidste punktum, og punkt 9 a i formular A og 2) punkt 4, sidste punktum, og punkt 9 a i formular B. Indekspantebreve
§ 14.§-link ↗
Private indekspantebreve i fast ejendom skal være oprettet på Justitsministeriets indekspantebrevsblanket, jf. bilag 4.
Stk. 2. Ændringer i indekspantebrevsblanketten kan kun ske for så vidt angår panteretsvilkårene, og i så fald på følgende måde: 1) Fravigelse af de på side 1 angivne vilkår skal foretages ved udstregning af de trykte vilkår og angivelse af de ændrede vilkår på den pågældende plads på side 1 eller om fornødent efter samme systematik på side 2, side 4 eller på et særligt vedhæftet ark. Udstregningen skal ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst kan læses. 2) Fravigelse af de almindelige bestemmelser til Justitsministeriets indekspantebrevsblanket kan kun ske, når ændringerne gengives i tekstafsnittet »Særlige bestemmelser« på side 2 eller om fornødent efter samme systematik på side 4 eller på et særligt vedhæftet ark. Punkt 2, sidste punktum, og punkt 9a i de almindelige bestemmelser til Justitsministeriets indekspantebrevsblanket kan ikke fraviges til ugunst for debitor, jf. tinglysningslovens § 42a, stk. 3.
§ 15.§-link ↗
Bestemmelserne i § 12, stk. 2, nr. 5, finder tilsvarende anvendelse på private indekspantebreve i fast ejendom.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 21, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på private indekspantebreve i fast ejendom. Andre bestemmelser
§ 16.§-link ↗
Erklæringer om udlæg m.v., jf. tinglysningslovens § 12, stk. 1, og de meddelelser, der er nævnt i tinglysningslovens § 13, stk. 1, skal være udformet i overensstemmelse med systematikken i henholdsvis bilag 5, 6 og 7.
§ 17.§-link ↗
Begæring om notering af ejerpant i medfør af tinglysningslovens § 40, stk. 1, skal fremsættes skriftligt på det af Justitsministeriet godkendte genpartpapir.
§ 18.§-link ↗
Anmodning om ophævelse af retsanmærkning og begæring om endelig tinglysning af skøde skal ske ved påtegning på dokumentet. Der skal ikke indleveres genpart af sådanne anmodninger.
§ 19.§-link ↗
Genparter skal være affattet på det af Justitsministeriet godkendte genpartpapir, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Genparter fremstilles af papir, der er forsynet med vandmærket AUTORISERET GENPARTPAPIR, og som er godkendt af Justitsministeriet.
Stk. 3. Genpartpapiret skal være format A4. Genpartpapiret skal være forsynet med en påtrykt lodret streg 20 mm fra venstre kant. Genpartpapiret skal i denne margen være forsynet med to 6 mm huller med 80 mm afstand fra hulmidte til hulmidte og 11 mm afstand fra hulmidte til papirets venstre kant samt være påtrykt ordene »Justitsministeriets genpartpapir«. I genpartpapirets nederste venstre hjørne skal være påtrykt navnet på den, der har fremstillet genpartpapiret.
§ 20.§-link ↗
Genparten af det til tinglysning indleverede dokument skal være tydelig og letlæselig. En maskinskreven genpart skal være det første eksemplar eller det første gennemslag. Genparten skal gengive teksten uden overflødige mellemrum, og teksten må ikke afbrydes af blanke sider, herunder ubeskrevne bagsider. Genpart i form af fotokopi kan anvendes, såfremt genparten er fremstillet på det af Justitsministeriet godkendte genpartpapir, og dokumentet er skrevet på maskine, ved anvendelse af stempel eller lignende.
Stk. 2. Til genparter af kort kan anvendes Justitsministeriets genpartpapir, det af Justitsministeriet godkendte kalkerlærred eller andet af Justitsministeriet godkendt materiale i samme format som genpartpapiret. Genpart af kort i form af fotokopi kan anvendes under de i stk. 1 angivne betingelser.
§ 21.§-link ↗
Genparter af pantebreve skal kun gengive pantebrevets individuelle tekst, jf. dog § 15, stk. 2. Genpart af påtegninger på et tidligere tinglyst pantebrev skal ved påtegningens begyndelse angive de i tinglysningslovens § 9, stk. 3, nævnte oplysninger samt oplysning om lånets oprindelige hovedstol.
Stk. 2. Ved leje-, brugs- og forpagtningskontrakter leveres kun genpart af kontraktens bestemmelser om parterne, det udlejede, prioritetsstillingen, tids- og opsigelsesvilkår, leje- eller forpagtningsafgift samt af kontraktens dato og parternes underskrift.
Stk. 3. Ved auktionsskøder leveres kun genpart af selve skødet og eventuelle transporter.
Stk. 4. Ved aflysning skal der leveres genpart af kvitteringen. Ved aflysning af pantebreve skal der tillige leveres genpart af mellemliggende utinglyste transporter og udlægspåtegninger.
§ 22.§-link ↗
Såfremt et dokument inden for samme retskreds begæres tinglyst på flere ejendomme, skal der kun leveres een genpart.
Stk. 2. Hvis et adkomstdokument tillige begæres tinglyst som servitutstiftende, skal der foruden genpart af adkomstdokumentet leveres ekstraktgenpart, der kun indeholder de i dokumentet anførte servitutbestemmelser. Tilsvarende gælder, hvis et dokument i øvrigt begæres tinglyst i flere egenskaber.
§ 23.§-link ↗
Dokumenter, der anmeldes til tinglysning, skal være vedlagt fornødne legitimationspapirer i original eller kopi med sådan bekræftelse, som dommeren finder tilstrækkelig. Fuldmagt og eksekutorbevilling skal altid forevises i original.
§ 24.§-link ↗
Ved anmeldelse af pantebreve til tinglysning skal det sidst tinglyste skøde (adkomstdokumentet) være vedlagt. Anmeldes skøde og pantebrev til tinglysning samtidig, skal dokumenterne indleveres samlet.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt der foreligger skriftlig erklæring fra anmelderen om, at adkomstdokumentet er bortkommet eller af anden gyldig grund ikke kan skaffes til veje. I sådanne tilfælde skal der som legitimation vedlægges udstederens ansættelsesbrev, beskikkelse, sygesikringsbevis, pas, kørekort eller lignende eller flere dokumenter af anden art, f.eks vielsesattest, dåbsattest eller ID-kort.
§ 25.§-link ↗
Hvis en transport af et omsætningsdokument ikke er påtegnet dokumentet, skal dette medfølge ved anmeldelsen til påtegning om den skete lysning. Samme regel gælder andre ændringspåtegninger.
§ 26.§-link ↗
Forinden eller samtidig med tinglysning af det første skøde på en ejerlejlighed skal der indleveres en anmeldelse om ejendommens opdeling i ejerlejligheder.
Stk. 2. Med anmeldelsen skal følge en fortegnelse over ejerlejlighederne og et kort over hver enkelt lejlighed, to genparter af anmeldelsen og fortegnelsen og en genpart af kortene. I fortegnelsen skal angives: 1) ejerlejlighedernes beliggenhed, angivet med matr. nr., gadenavn, hus nr., etage m.v., 2) ejerlejlighedernes numre, 3) ejerlejlighedernes areal og 4) ejerlejlighedernes fordelingstal, hvis et sådant er fastsat.
Stk. 3. Såvel kortene over de enkelte ejerlejligheder som de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-3, skal være attesterede af en landinspektør med beskikkelse. I København og Frederiksberg kommuner meddeles attestation dog af henholdsvis stadskonduktøren og stadslandinspektøren, i Sønderjylland af vedkommende statslandinspektør.
§ 27.§-link ↗
Anmeldelse om opdeling af en ejendom i ejerlejligheder kan noteres i tingbogen i følgende tilfælde: 1) Bygninger, hvorom ejeren i anmeldelsen erklærer, at deres opførelse er påbegyndt efter 1. juli 1966. 2) Bygninger, der ikke indeholder andre lejligheder eller rum end 2 beboelseslejligheder med tilhørende sædvanlige udenomsrum, når en landinspektør med beskikkelse attesterer, at hver enkelt ejerlejlighed til beboelse opfylder kravene i § 10, stk. 1, nr. 2, litra a-e, i lov om ejerlejligheder, og bygningen ifølge erklæring fra bygningsmyndigheden opfylder kravene i litra f-i i samme bestemmelse. 3) Bygninger, der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning, når opdelingen sker med miljøministerens samtykke eller efter reglerne om ikke-fredede bygninger. 4) Bygninger, hvorom ejeren i anmeldelsen erklærer, at de udelukkende anvendes til andet end beboelse. 5) Ejendomme, som er opført til brug for medlemmer eller til udleje af almennyttige boligselskaber, jf. kapitel II i lov om boligbyggeri, såfremt beboelsesarealet og alle sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter opdelingen udgør een ejerlejlighed, jf. § 10, stk. 2, nr. 2, i lov om ejerlejligheder.
Stk. 2. Anmeldelse om opdeling i ejerlejligheder skal endvidere indeholde en attestation fra en landinspektør om, at udstykning ikke er mulig.
Stk. 3. Opdeling af en ejendom i ejerlejligheder kan dog ikke ske af: 1) Landbrugsejendomme, jf. lov om landsbrugsejendomme. 2) Ejendomme, der tilhører private andelsboligforeninger, jf. dog § 29.
§ 28.§-link ↗
Ved tinglysning af ændringer, der vedrører de angivelser, der er nævnt i § 26, stk. 2, finder bestemmelserne i § 26, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Ved ændring af ejerlejlighedernes størrelse gælder reglerne i tinglysningslovens §§ 21-24.
Stk. 2. Anmeldelse om videreopdeling af ejerlejligheder i bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, og som lovligt er opdelt i ejerlejligheder i henhold til tidligere lovgivning, skal indeholde en attestation udstedt af en landsinspektør med beskikkelse om, at hver enkelt lejlighed til beboelse efter videreopdelingen opfylder de i § 10, stk. 1, nr. 2, litra a-f, i lov om ejerlejligheder nævnte krav. En sådan attestation er dog ikke en betingelse for videreopdeling af bygninger, der er omfattet af § 27, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. § 10, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om ejerlejligheder.
§ 29.§-link ↗
Er en ejendom omfattet af § 13 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber kan dokumenter om overdragelse af en anpart af ejendommen kun tinglyses, såfremt dokumentet indeholder overdragerens erklæring om, at en af de i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, § 17, litra a-d, nævnte betingelser er opfyldt. Er en eller flere anpartsoverdragelser anmeldt til tinglysning inden den 13. februar 1976, kan dokumenter om overdragelse af en anpart i ejendommen endvidere tinglyses, såfremt det enkelte dokument indeholder erklæring fra overdrageren om, at erhververen mindst 1 år forud for aftalen har opnået et varigt lejemål om lejligheden, og at erhververen siden har boet i ejendommen.
§ 30.§-link ↗
Ved tinglysning af overdragelse af en anpart af en fast ejendom indføres oplysning om anpartens størrelse i tingbogen, såfremt der foreligger oplysning herom. Er anparten forbundet med en brugsret til en lejlighed i ejendommen, indføres oplysning om lejlighedens beliggenhed, angivet med ejerlav, matr. nr., gadenavn, hus nr., etage m.v., lejlighedens eventuelle nummer, areal samt fordelingstal, hvis et sådant er fastsat, i tingbogen, såfremt der foreligger oplysning herom.
§ 31.§-link ↗
Dokumenter om overdragelse af en fast ejendom, der er omfattet af reglerne om tilbudspligt i kapitel XVI i lov om leje, skal for at kunne tinglyses for andre end de berettigede efter tilbudspligten indeholde: 1) Ejerens erklæring om, at tilbudspligten ikke finder anvendelse samt grunden hertil, eller 2) ejerens erklæring om, at ejendommen er tilbudt samtlige lejere af beboelseslejligheder med angivelse af datoen herfor, og at tilbuddet ikke er accepteret.
Stk. 2. Hvis dokumentet indleveres til tinglysning senere end 1 år efter, at tilbuddet til lejerne er fremsat, skal det afvises.
§ 32.§-link ↗
En fortegnelse over ekspropriation af fast ejendom i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom indføres i tingbogen under byrder uden fastsættelse af frist til matrikulær berigtigelse.
§ 33.§-link ↗
En fortegnelse over et eksproprieret areal kan efter anmodning fra kommissarius tinglyses som adkomst, uden at fortegnelsen påføres påtegning fra skattemyndigheden om ejendomsværdi og om de i § 2 i bekendtgørelse nr. 107 af 25. februar 1991 nævnte forhold, og uden at matrikelkort forevises. Fortegnelsen skal enten være udfærdiget af Kort- og Matrikelstyrelsen eller af den ledende landinspektør ved statens ekspropriationer. I sidstnævnte tilfælde skal fortegnelsen indeholde erklæring fra kommissarius om, at det pågældende areal ikke udgør en del af en samlet fast ejendom, jf. udstykningslovens § 2 og lov om landbrugsejendomme § 2.
§ 34.§-link ↗
Servitutter, der efter bestemmelse af ekspropriationskommissionen skal opretholdes uanset den skete ekspropriation, skal opregnes i adkomstfortegnelsen eller, hvis en sådan ikke udfærdiges, i et særligt dokument.
§ 35.§-link ↗
Hvis et dokument, der anmeldes til tinglysning, ikke opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse eller andre tinglysningsforskrifter, skal det afvises. Er dokumentet behæftet med fejl eller mangler, der kan afhjælpes, jf. tinglysningslovens § 15, stk. 3, eller stilles der i medfør af tinglysningslovens § 8, stk. 2, krav om godtgørelse af dokumentets gyldighed, kan det dog indføres foreløbigt i tingbogen, således at der fastsættes en frist til afhjælpning af manglen.
§ 36.§-link ↗
Er et dokument tinglyst med frist til afhjælpning af en mangel, og er manglen ikke afhjulpet eller fristen forlænget inden den fastsatte dato, udslettes dokumentet af tingbogen.
§ 37.§-link ↗
Vurdering sammen med dommeren i henhold til tinglysningslovens § 23, stk. 3, foretages af to i retskredsen boende vurderingsmænd til ejendomsværdi og grundværdi eller af en vurderingsmand og en landinspektør med beskikkelse. I sidstnævnte tilfælde er det ikke nødvendigt, at dommeren selv overværer åstedsundersøgelsen.
Stk. 2. Ved vurderingen skal ikke blot den senest ansatte grundværdi, men også en senere foregået forskydning af priserne i handel og vandel samt sidste købesum ved salget af den pågældende ejendom tages i betragtning.
§ 38.§-link ↗
Opstår der mistanke om, at et dokument, som er indleveret til tinglysning, er falsk eller forfalsket, skal der straks rettes henvendelse herom til den i tingbogen anførte ejer af ejendommen.
§ 39.§-link ↗
Hvis et dokument i medfør af tinglysningslovens § 8, stk. 2, afvises som helt eller delvis ugyldigt eller tinglyses med frist, skal tinglysningsdommeren straks indsende kopi af dokumentet og af afgørelsen til statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.
§ 40.§-link ↗
Oplysningerne i tingbogen, dagbogen og akter er offentligt tilgængelige.
Stk. 2. Anmodning om oplysninger fra tingbogen, dagbogen og akter skal angive den pågældende ejendoms matrikelbetegnelse. Ved de embeder, hvor tingbogen føres på edb skal anmodning om sådanne oplysninger angive enten ejendommens matrikelbetegnelse, postadresse eller ejendomsstamnummer.
Stk. 3. Bøger og akter må ikke udlånes til brug uden for dommerkontoret. Det kan dog tillades, at en landinspektør med beskikkelse låner et kort i akten for at fremstille genparter heraf. Landinspektørens kvittering skal indsættes i akten.
§ 41.§-link ↗
Oplysninger fra tingbogen og dagbogen kan gives ved terminaler til enhver ved personlig henvendelse til tinglysningskontorerne.
Stk. 2. I tiden indtil oplysninger kan indhentes ved alle tinglysningskontorer i overensstemmelse med stk. 1, kan oplysninger om indholdet i tingbogen og dagbogen gives telefonisk, og ved de embeder, der ikke fører tingbog og dagbog på edb, kan oplysninger tillige indhentes ved eftersyn af tingbog og dagbog.
Stk. 3. Oplysning fra akter gives ved eftersyn af akterne.
Stk. 4. Oplysningerne gives på hverdage, hvor kontoret i øvrigt er åbent, i mindst 3 timer efter dommerens bestemmelse, for afdelingskontorer dog kun på de dage og i de timer, kontoret er åbent.
§ 42.§-link ↗
Enhver er mod betaling af de fastsatte retsafgifter berettiget til at få udskrift af tingbogens eller dagbogens oplysninger vedrørende den enkelte ejendom samt af akter, servitutattester, meddelelser fra matrikelmyndigheden om matrikulære forandringer m.v., der opbevares i tinglysningskontorets arkiv.
Stk. 2. Anmodning om udskrift, der skal indeholde angivelse af matrikelbetegnelse, indgives til retten i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende.
Stk. 3. Udskrift af oplysninger i tingbog eller dagbog ved de embeder, der fører tingbog og dagbog på edb, udfærdiges og sendes efter anmodning fra retten af det af Justitsministeriet antagede servicebureau til den, der har fremsat anmodning efter stk. 2. Andre udskrifter udfærdiges og afsendes af retten.
§ 43.§-link ↗
Ansøgning om tilladelse til at etablere ekstern terminaladgang til oplysningerne i tingbogen og dagbogen for de i tinglysningslovens § 50c, stk. 3, nævnte myndigheder, virksomheder og organisationer indgives til retten i Århus.
Stk. 2. Retten kan betinge tilladelse til ekstern terminaladgang af, at myndigheden, virksomheden eller organisationen opfylder særlige krav om sikkerhedsforanstaltninger.
Stk. 3. Oplysninger videregives ved ekstern terminaladgang på hverdage, hvor tinglysningskontoret er åbent, i tiden kl. 8 - 22 og på andre dage i tiden kl. 10 - 20. Anmodningen skal indeholde oplysning som nævnt i § 40, stk. 2.
Stk. 4. For anmodninger om oplysninger i tingbogen og dagbogen ved ekstern terminaladgang betales følgende gebyr: 1) 10 kr. pr. ejendom for forespørgsel om adkomst, 2) 10 kr. pr. ejendom for forespørgsel om byrder, 3) 10 kr. pr. ejendom for forespørgsel om pantehæftelser, 4) 10 kr. pr. ejendom for forespørgsel om dagbogsoplysninger. 5) 10 kr. pr. ejendom for forespørgsel om andre oplysninger.
Stk. 5. Gebyret opkræves månedsvis bagud. Der er udpantningsret for beløbet.
§ 44.§-link ↗
Oplysninger om adkomstforhold i det historiske register kan videregives efter reglerne i §§ 40 - 42.
Stk. 2. Andre oplysninger i det historiske register kan ved udskrift mod betaling af de fastsatte retsafgifter videregives til brug i konkrete retsforhold eller til den, som oplysningerne angår.
Stk. 3. Anmodning om udskrift af oplysninger i det historiske register indgives til retten i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende. Dommerens afgørelse om, hvorvidt udskrift kan meddeles, kan kæres til vedkommende landsret efter bestemmelserne i tinglysningslovens § 36.
§ 45.§-link ↗
I Tingbladet, der udkommer som en afdeling af Statstidende, bekendtgøres følgende dokumenter: 1) adkomstdokumenter, 2) pantebreve, herunder skadesløsbreve, 3) indkaldelse til ejendomsdom 4) indkaldelse til mortifikation af pantebreve.
§ 46.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994. Bekendtgørelse nr. 885 af 19. december 1990 om tinglysning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 785 af 21. september 1992 og nr. 303 af 10. maj 1993, finder herefter alene anvendelse ved tinglysning i personbogen.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 1, stk. 1, 1. pkt., 41, stk. 1, og 42, stk. 3, 1.pkt., finder dog kun anvendelse ved retterne i Rødovre og Brøndbyerne.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 1, stk. 1, 1. pkt., 41, stk. 1, og § 42, stk. 3, 1. pkt., finder endvidere anvendelse ved retterne i Hvidovre og Brædstrup den 1. februar 1994.
§ 47.§-link ↗
Bestemmelserne i bekendtgørelsens § 8 og § 12 finder for så vidt angår skadesløsbreve dog først anvendelse den 1. januar 1995. Endvidere finder bestemmelsen i § 12, stk. 2, nr. 6, 2. pkt., først anvendelse den 1. januar 1995.
Stk. 2. Skadesløsbreve, der er tinglyst første gang før den 1. januar 1995, kan fortsat anmeldes til tinglysning.
Stk. 3. Tinglyste dokumenter, der er oprettet efter de på tidspunktet for den første tinglysning gældende regler, kan fortsat anmeldes til tinglysning.