§ 1.§-link ↗
Virksomheder, der indgiver ansøgning til Levnedsmiddelstyrelsen om autorisation efter levnedsmiddellovens § 31, betaler et eengangsgebyr til Levnedsmiddelstyrelsen, der fastsætter gebyret som anført i bilag 1, nr. 1.
Stk. 2. Virksomheder, der indgiver ansøgning til kommunalbestyrelsen om godkendelse efter levnedsmiddellovens § 34, betaler et eengangsgebyr til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyret som anført i bilag 1, nr. 2 og 3.
§ 2.§-link ↗
En autoriseret eller godkendt virksomhed betaler i tilfælde af fornyet autorisation eller godkendelse efter levnedsmiddellovens § 37, stk. 2, et eengangsgebyr til Levnedsmiddelstyrelsen eller kommunalbestyrelsen. Den pågældende myndighed fastsætter gebyret som anført i bilag 2, nr. 1.
Stk. 2. Når Levnedsmiddelstyrelsen eller kommunalbestyrelsen tager en virksomheds autorisation eller godkendelse op til fornyet behandling efter levnedsmiddellovens § 37, stk. 4, betaler virksomheden et eengangsgebyr, der fastsættes af den pågældende myndighed som anført i bilag 2, nr. 2.
Stk. 3. Anmoder en virksomhed om fornyet autorisation eller godkendelse ved ejerskifte efter levnedsmiddellovens § 37, stk. 3, betales et eengangsgebyr til Levnedsmiddelstyrelsen eller kommunalbestyrelsen. Den pågældende myndighed fastsætter gebyret som anført i bilag 2, nr. 3.
Stk. 4. Anmoder en virksomhed, der er omfattet af registreringsordningen, ved virksomhedsstart om godkendelse efter levnedsmiddellovens § 34, stk. 3, betales et eengangsgebyr til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyret som anført i bilag 2, nr.4.
Stk. 5. Levnedsmiddelstyrelsen kan nedsætte gebyret efter § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1 og 2, for virksomheder omfattet af levnedsmiddellovens § 31, når særlige forhold taler derfor. Virksomheden indgiver anmodning om gebyrnedsættelse til kommunalbestyrelsen, der videresender anmodningen med indstilling til Levnedsmiddelstyrelsen.
§ 3.§-link ↗
Virksomheder, der anmoder Levnedsmiddelstyrelsen om udstedelse af certifikater til brug ved eksport af levnedsmidler og tilsætningsstoffer m.v., betaler et gebyr som anført i bilag 3, nr. 1.
Stk. 2. Virksomheder, der til Levnedsmiddelstyrelsen anmelder tilsætning af næringsstoffer til levnedsmidler i henhold til levnedsmiddellovens § 14 og § 16 , betaler et gebyr som anført i bilag 3, nr. 2.
Stk. 3. Virksomheder, der anmoder Levnedsmiddelstyrelsen om godkendelse af aromaer eller anmelder røgaromastoffer efter levnedsmiddellovens § 14, betaler et gebyr som anført i bilag 3, nr.3.
Stk. 4. Virksomheder, der anmoder Levnedsmiddelstyrelsen om godkendelse af et tilsætningsstof efter levnedsmiddellovens § 14, om forlængelse af tilladelse til anvendelse af et tilsætningsstof eller om godkendelse af ændret anvendelse af et tilsætningsstof, betaler et gebyr som anført i bilag 3, nr. 4.
Stk. 5. Virksomheder, der anmoder om Levnedsmiddelstyrelsens godkendelse af kontrol- og overvågningsudstyr, husgeråd m.v. efter levnedsmiddellovens § 38, stk. 2, betaler et gebyr som anført i bilag 3, nr. 5.
Stk. 6. Virksomheder, der anmelder bakterie- og skimmelkulturer til Levnedsmiddelstyrelsen efter levnedsmiddellovens § 14 , betaler et gebyr som anført i bilag 3, nr. 6.
Stk. 7. Virksomheder, der anmelder enzymer til Levnedsmiddelstyrelsen efter levnedsmiddellovens § 14, eller som anmelder ændret anvendelse, betaler et gebyr som anført i bilag 3, nr. 7.
§ 4.§-link ↗
Levnedsmiddelstyrelsen eller kommunalbestyrelsen udsteder først autorisation eller godkendelse, når de i § 1 og § 2 nævnte gebyrer er betalt.
Stk. 2. Gebyr for udstedelse af eksportcertifikater i henhold til § 3, stk. 1, betales efter påkrav.
Stk. 3. Gebyr for godkendelse og anmeldelse i henhold til § 3, stk. 2 - 7, skal betales ved anmodning om godkendelse eller anmeldelse.
§ 5.§-link ↗
Virksomheder, der er autoriseret, godkendt eller registreret efter levnedsmiddellovens § 31 eller § 34 eller efter bestemmelser udstedt med hjemmel heri, betaler til kommunalbestyrelsen et årligt tilsyns- og kontrolgebyr.
Stk. 2. Virksomheder, der fremstiller eller importerer produkter, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 100 af 19. februar 1986 om keramiske og emaljerede genstande samt glasvarer bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, og virksomheder, der fremstiller eller importerer produkter, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 99 af 16. februar 1987 om plastvarer af polyvinylchlorid bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler samt bekendtgørelse nr. 758 af 20. november 1991 om plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, betaler til kommunalbestyrelsen et årligt tilsyns- og kontrolgebyr.
§ 6.§-link ↗
Kommunalbestyrelsen skal for hvert år inden årets begyndelse udarbejde en kontrolaktivitetsplan med en oversigt over det kommende års kontrolaktivitet for hver enkelt virksomhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter tilsyns- og kontrolgebyret for den enkelte virksomhed på baggrund af det i kontrolaktivitetsplanen angivne kontrolomfang og ud fra de forventede kontrolomkostninger.
Stk. 3. Tilsyns- og kontrolgebyret for de i § 5, stk. 1, nævnte virksomheder kan maksimalt udgøre det beløb som er anført i bilag 4, jf. dog § 9.
Stk. 4. Tilsyns- og kontrolgebyret for de i § 5, stk. 2, nævnte virksomheder kan maksimalt udgøre det beløb som er anført i bilag 5, jf. dog § 9.
Stk. 5. De afholdte omkostninger forbundet med kontrollen af den enkelte virksomhed dokumenteres i et økonomistyringssystem.
§ 7.§-link ↗
Tilsyns- og kontrolgebyret fastsættes således, at det udgør 65 pct. af de forventede kontrolomkostninger ved kontrollen af virksomheden, jf. dog § 6, stk. 3 og 4. Kommunalbestyrelsen finansierer den resterende del.
§ 8.§-link ↗
Gebyrer efter § 6, stk. 2, skal på regningen til den enkelte virksomhed opdeles i følgende: 1) direkte virksomhedsrelaterede kontrolomkostninger og 2) fællesomkostninger i kontrolenheden
Stk. 2. Fællesomkostningerne til levnedsmiddelkontrol pålægges virksomhederne forholdsmæssigt på grundlag af de direkte virksomhedsrelaterede omkostninger.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen offentliggør hvert år senest den 1. maj følgende oplysninger for det pågældende år: 1) gennemsnittet af de direkte virksomhedsrerelaterede kontrolomkostninger for hver virksomhedskategori og 2) gennemsnittet af fællesomkostninger for hver virksomhedskategori.
§ 9.§-link ↗
Overstiger en virksomheds kontrolbehov det i kontrolaktivitetsplanen forudsatte, pålægger kommunalbestyrelsen virksomheden et gebyr til dækning af de faktiske kontrolomkostninger afholdt i forbindelse med den udøvede ekstrakontrol.
Stk. 2. Er kontrollen med en virksomhed særligt belastende, pålægger kommunalbestyrelsen virksomheden ud over gebyret efter § 6, stk. 2, et gebyr til dækning af omkostningerne ved denne særligt belastende kontrol.
Stk. 3. Den i § 7 nævnte fordelingsnøgle finder tilsvarende anvendelse for gebyrer fastsat efter stk. 2.
§ 10.§-link ↗
Virksomheder, der i løbet af et kalenderår autoriseres, godkendes eller registreres efter levnedsmiddellovens § 31 eller § 34, betaler for den resterende del af det pågældende kalenderår et tilsyns- og kontrolgebyr, der fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af de forventede kontrolomkostninger.
Stk. 2. Tilsyns- og kontrolgebyret efter stk. 1 kan maksimalt udgøre 1/12 af gebyret i bilag 4 multipliceret med det antal hele måneder, virksomheden er autoriseret, godkendt eller registreret i det pågældende kalenderår, jf. dog § 9.
Stk. 3. Virksomheder, der i løbet af et kalenderår påbegynder fremstilling eller import af produkter omfattet af de i § 5, stk. 2, nævnte bekendtgørelser, betaler for den resterende del af det pågældende kalenderår et tilsyns- og kontrolgebyr, der fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af de forventede kontrolomkostninger.
Stk. 4. Tilsyns- og kontrolgebyret efter stk. 3 kan maksimalt udgøre 1/12 af gebyret i bilag 5 multipliceret med det antal hele måneder, virksomheden har fremstillet eller importeret produkter omfattet af de i § 5, stk. 2, nævnte bekendtgørelser i det pågældende kalenderår, jf. dog § 9.
§ 11.§-link ↗
Gebyret for virksomheder, der foretager detailforhandling af levnedsmidler, og som i det pågældende år har åbent i 26 uger eller derunder, fastsættes af kommunalbestyrelsen som maksimalt 50 pct. af det i bilag 4 anførte.
§ 12.§-link ↗
Kommunalbestyrelsen kan fritage visse detailforhandlingsvirksomheder, der som led i uegennyttigt socialt arbejde tilvirker eller forhandler levnedsmidler uden erhvervsmæssig fortjeneste for øje og uden konkurrencemæssigt forhold til andre virksomheder, for gebyr i henhold til denne bekendtgørelse.
§ 13.§-link ↗
Den, der er ansvarlig for forhold, som omfattes af levnedsmiddelloven eller de med hjemmel i loven fastsatte regler, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for fastsættelse og opkrævning af gebyr efter denne bekendtgørelse.
§ 14.§-link ↗
Virksomheden skal indbetale autorisationsgebyrer efter § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, 2, 3 og 5, samt gebyrer efter § 3 til Levnedsmiddelstyrelsen senest 30 dage efter, meddelelse om gebyrets størrelse er modtaget.
Stk. 2. Virksomheden skal indbetale godkendelsesgebyr efter § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1-4, samt tilsyns- og kontrolgebyr efter § 5, § 9, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 1 og 3, til kommunalbestyrelsen senest 30 dage efter, meddelelse om gebyrets størrelse er modtaget.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver i årets første kvartal virksomheden meddelse om størrelsen af tilsyns- og kontrolgebyret efter § 5 for det pågældende år.
Stk. 4. Der opkræves et særskilt gebyr på 200 kr. for udsendelse af rykkerskrivelse i tilfælde af ikke-rettidig indbetaling af gebyr efter denne bekendtgørelse.
§ 15.§-link ↗
Virksomheder, der er autoriseret, godkendt eller registreret efter både levnedsmiddelloven og anden levnedsmiddellovgivning, skal for autorisation, godkendelse eller registrering af og kontrol med den produktion og forhandling, der henhører under levnedsmiddelloven, tillige betale gebyrer efter reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 16.§-link ↗
Afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen kan påklages til Levnedsmiddelstyrelsen. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Stk. 2. Afgørelse truffet af Levnedsmiddelstyrelsen som såvel 1. som 2. instans i henhold til denne bekendtgørelse er endelig. Sundhedsministeren kan dog tillade, at afgørelser truffet af Levnedsmiddelstyrelsen som 1. instans kan påklages til ministeren, såfremt der er tale om principielle spørgsmål eller en afgørelse af væsentlig betydning. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
§ 17.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 742 af 8. november 1991 om gebyrer for autorisation, godkendelse, tilsyn og kontrol m.m. af levnedsmiddelvirksomheder ophæves.
Stk. 3. Virksomheder, der før 1. januar 1994 indgiver ansøgning om autorisation eller godkendelse m.v. efter § 1 og § 2 i bekendtgørelse nr. 742 af 8. november 1991 om gebyrer for autorisation, godkendelse, tilsyn og kontrol m.m. af levnedsmiddelvirksomheder, med senere ændringer, betaler gebyr efter de hidtil gældende bestemmelser.