§ 1.§-link ↗
Hvis en gift person afgår ved døden, og der foretages en ansættelse af begge ægtefællers indkomst i dødsåret efter reglerne i §§ 13 og 20 C, stk. 1, 2. pkt., i kildeskatteloven, beregnes skatten i alle tilfælde efter stk. 2-8, såfremt ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet og den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.
Stk. 2. Skatten af hver ægtefælles indkomst beregnes uden anvendelse af bundfradraget i mellemskatten (personskattelovens § 6 a), fradraget i henhold til personskattelovens § 8, stk. 1, eller af personfradrag. Ved beregningen anvendes reglerne om omregning i personskattelovens § 14.
Stk. 3. Afdødes mellemskat nedsættes herefter med mellemskatteprocenten af bundfradraget efter personskattelovens § 6 a, stk. 1. Det samme gælder længstlevendes mellemskat.
Stk. 4. Skatteværdien af fradrag efter personskattelovens § 6 a, stk. 1, som ikke kan udnyttes efter stk. 3, fradrages i den anden ægtefælles mellemskat.
Stk. 5. Afdødes indkomstskat efter personskattelovens § 8 nedsættes med skatteprocenten efter personskattelovens § 8, stk. 2, beregnet af bundfradraget efter personskattelovens § 8, stk. 1.
Stk. 6. Skatteværdien af fradrag efter personskattelovens § 8, stk. 1, som ikke kan benyttes efter stk. 5, fradrages i den anden ægtefælles skat efter personskattelovens § 8.
Stk. 7. De for afdøde beregnede skatter nedsættes endvidere med skatteværdien af et personfradrag. Tilsvarende nedsættes de for længstlevende beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag.
Stk. 8. Skatteværdi af personfradrag, som ikke kan udnyttes efter stk. 7, fradrages i den anden ægtefælles skat.
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen har virkning fra og med indkomståret 1994. Samtidig ophæves Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 287 af 19. april 1988.