Bekendtgørelse nr. 821 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om produktundtagelse fra lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer

Bekendtgørelse om produktundtagelse fra lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer

Dokumentdato: 11. okt. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Fra lovens område undtages: 1) akvariefisk, der ikke er bestemt til menneskeføde, 2) følgende produkter bestemt til menneskeføde: a) rejeost, forloren skildpadde, leverpostej og lignende levnedsmidler, b) smørrebrød med fiskepålæg, c) hydreret fiskeolie og produkter fremstillet helt eller delvis heraf, f.eks. margarine og lignende samt bageblandinger, 3) følgende produkter bestemt til foder: a) foder fremstillet af bløddyrskaller, idet der dog ved eksport kan udstedes sundhedscertifikater for dette foder, såfremt vedkommende importland stiller krav herom, b) foder til akvariefisk, der ikke er bestemt til menneskeføde, 4) lægemidler og næringsstofpræparater, der sælges som tilskud til sædvanlig kost (kosttilskud), f.eks. levertran- og vitaminpræparater samt proteinkoncentrater, 5) følgende produkter bestemt til teknisk anvendelse m.m.: a) fiskeolier beregnet til anvendelse i bl.a. farve- og lakindustrien, garverier samt sæbeindustrien, b) fiskeskind, -finner, -skæl, -ben samt varer fremstillet heraf, c) krebsdyrskaller og varer fremstillet heraf, dog ikke rejeskalmel, d) perler, perlemor, konkylier og lignende samt varer fremstillet heraf, 6) naturtørrede fisk og fiskevarer, der fremstilles og markedsføres i Grønland.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1993.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 520 af 29. august 1988 om produktundtagelse fra lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer ophæves.