Bekendtgørelse nr. 618 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om gebyr for næringsbrev og for alkoholbevilling

Bekendtgørelse om gebyr for næringsbrev og for alkoholbevilling

Dokumentdato: 19. jul. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

For næringsbrev som auktionsholder, som vekselerer, som ejendomshandler eller som restauratør og hotelvært for personer betales et gebyr på 800 kr.

Stk. 2. For næringsbrev som auktionsholder, som vekselerer eller som restauratør og hotelvært for aktieselskaber, anpartsselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner betales et gebyr på 2.400 kr.

Stk. 3. For duplikateksemplar af næringsbrev betales 300 kr.

§ 2.§-link ↗

For alkoholbevilling for personer betales 1.000 kr.

Stk. 2. For alkoholbevilling for aktieselskaber, anpartsselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner betales 3.000 kr.

§ 3.§-link ↗

Gebyr efter § 1 tilfalder staten, i København dog kommunen. Gebyr efter § 2 tilfalder kommunen.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 107 af 19. februar 1990 om gebyr for næringsbrev og for alkoholbevilling.