Bekendtgørelse nr. 549 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om oplysningspligt ved markedsføring, udlevering eller installation af elmateriel

Bekendtgørelse om oplysningspligt ved markedsføring, udlevering eller installation af elmateriel

Dokumentdato: 29. jun. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved salg, udlevering eller installation af elmateriel, der er omfattet af bilaget, og som ikke tidligere har været markedsført, udleveret eller installeret i Danmark, er der pligt til at indgive oplysninger om materiellet.

Stk. 2. Oplysningspligten påhviler enhver, der som fabrikant, importør, grossist, detailhandler, installatør eller andet sælger, udleverer eller installerer materiellet, medmindre det over for den pågældende er oplyst, at et tidligere led i omsætningen har indgivet oplysningerne.

Stk. 3. Oplysningerne gives på et særligt skema, der udleveres af Elektricitetsrådet og Danmarks Elektriske Materielkontrol (DEMKO).

§ 2.§-link ↗

Ved overtrædelse af bestemmelserne i § 1 kan det tilkendegives, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, som efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales den i stk. 1 nævnte bøde i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 3.§-link ↗

Danmarks Elektriske Materielkontrol varetager administrationen af bestemmelserne i § 1.

Stk. 2. Elektricitetsrådet varetager administrationen af bestemmelserne i § 2.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. juli 1993, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For elmateriel, der sælges, udleveres eller installeres inden den 15. august 1993 skal de i § 1 nævnte oplysninger dog senest være indgivet den 16. august 1993.