Bekendtgørelse nr. 546 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om overførsel af radioaktive stoffer

Bekendtgørelse om overførsel af radioaktive stoffer

Dokumentdato: 23. jun. 1993Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved overførsel af radioaktive stoffer her i landet i mængder, der overstiger de i bilag 1 anførte værdier, gælder de regler, der er fastsat i artikel 2, 4, 5 og 6 i Rådets forordning nr. 93/1493/Euratom af 8. juni 1993 om overførsel af radioaktive stoffer mellem medlemsstaterne. Forordningen er optrykt som bilag 2.

§ 2.§-link ↗

Indførsel af radioaktive stoffer fra et ikke EF-land må kun ske, såfremt Sundhedsstyrelsen (Statens Institut for Strålehygiejne) i hvert enkelt tilfælde har godkendt leverancen.

§ 3.§-link ↗

For overførsel af radioaktive stoffer mellem EF-landene er der med Rådets forordning nr. 93/1493/Euratom af 8. juni 1993 om overførsel af radioaktive stoffer mellem medlemsstaterne fastsat fælles regler. Forordningen gælder kun for overførsel af radioaktive stoffer i mængder, der overstiger de i bilag 1 anførte værdier.

§ 4.§-link ↗

Sundhedsstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan inden 4 uger påklages til Indenrigsministeriet.

§ 5.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes i medfør af § 5 i lov om brug m.v. af radioaktive stoffer med bøde.

§ 6.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 10. juli 1993.