Bekendtgørelse nr. 522 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om foder til fisk (* 1)

Bekendtgørelse om foder til fisk (* 1)

Dokumentdato: 21. jun. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Område og definitioner

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter fremstilling af foder til konsumfisk i de virksomheder, som er autoriseret dertil af Fiskeriministeriet.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på foder, der er registreret i Fiskeriministeriet, og som er bestemt til salg inden for De Europæiske Fællesskaber (EF) eller til udførsel til lande uden for Fællesskaberne (tredjelande).

Stk. 3. I bilag 1 til bekendtgørelsen er der angivet definitioner og ordforklaringer.

Kapitel 2 · Indførsel

§ 2.§-link ↗

Foder, som er fremstillet i et andet EF-land, må kun sælges her i landet, såfremt produktionsvirksomheden er registreret i det andet EF-land.

Stk. 2. Foder, der er fremstillet i et tredjeland, må kun sælges her i landet, såfremt produktionsvirksomheden har en repræsentant, der er registreret og etableret inden for EF.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for salg her i landet af foder, der er fremstillet i et andet EF-land eller et tredjeland, at fremstillingen har fundet sted i overensstemmelse med de i medfør af loven til enhver tid fastsatte bestemmelser om fremstilling af foder til fisk.

Kapitel 3 · Råvarer

§ 3.§-link ↗

Til fremstilling af foder må kun anvendes 1) råvarer, der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 2, litra A, nr. 1, og 2) andre råvarer, såfremt de er sunde og af god handelsmæssig kvalitet.

Stk. 2. Råvarer, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2, litra A, nr. 4, må ikke anvendes.

Stk. 3. En foderblanding skal være ensartet med hensyn til indhold af analytiske bestanddele og skal opfylde de særlige krav til indholdet, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 2, litra B.

Kapitel 4 · Produkter, der tilfører protein eller kvælstof

§ 4.§-link ↗

Et produkt, der er omfattet af en produktgruppe i kolonne 1 i tabellen i bilag 3 til bekendtgørelsen, og som er fremstillet med henblik på direkte eller indirekte at tilføre protein eller kvælstof til foder, og foder med indhold af et sådant produkt må kun sælges, såfremt 1) produktet er nævnt i tabellens kolonne 2, og 2) kravene i kolonne 3-5 i tabellen er opfyldt.

Kapitel 5 · Uønskede stoffer og produkter

§ 5.§-link ↗

Stoffer og produkter i tabel 1 og 2 i bekendtgørelsens bilag 4 må ikke forekomme i foder i større mængder end angivet i tabellerne.

Stk. 2. De råvarer, der er anført i tabel 2, må kun bringes i handelen, såfremt indholdet af uønskede stoffer og produkter ikke overstiger det størsteindhold, der er fastsat i tabellen.

Stk. 3. Såfremt indholdet af det uønskede stof eller produkt overstiger det størsteindhold, der er fastsat for ublandet foder i tabel 1, må råvaren kun bringes i handelen ledsaget af et dokument, som angiver, 1) at salg kun må ske til autoriserede foderfremstillingsvirksomheder, 2) at foderet ikke i uændret tilstand må benyttes som foder, og 3) hvilke mængder af det uønskede stof eller produkt foderet indeholder.

Kapitel 6 · Pakning og mærkning

§ 6.§-link ↗

Ved salg skal foder være pakket efter bestemmelserne i bilag 5 til bekendtgørelsen.

§ 7.§-link ↗

Ved salg skal foder være mærket efter reglerne i bekendtgørelsens bilag 6.

Stk. 2. Det angivne indhold af analytiske bestanddele skal svare til det indhold, der kan påvises ved anerkendte analysemetoder.

Stk. 3. Mærkningen skal være let synlig, klart læselig og uudslettelig.

Stk. 4. Ved salg her i landet skal mærkningen være affattet på dansk.

Stk. 5. Ved salg til et andet EF-land eller et tredjeland skal mærkningen være affattet på mindst eet af modtagerlandets officielle sprog.

Kapitel 7 · Salg

§ 8.§-link ↗

Foder må kun sælges, såfremt det er sundt, uforfalsket og af sædvanlig handelsmæssig beskaffenhed. Foderet må ikke ved hensigtsmæssig anvendelse udgøre nogen fare for dyrs og menneskers sundhed og må ikke sælges på en måde, der kan virke vildledende.

Kapitel 8 · Tilsyn

§ 9.§-link ↗

Fiskerikontrollen udtager stikprøver af foder til kontrol af, at det opfylder bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Stk. 2. Udgifter i forbindelse med udtagelse og forsendelse af prøver samt analyse og test m.v. af prøver foretaget på et laboratorium, der er godkendt af Fiskeriministeriet, påhviler virksomheden.

Stk. 3. Fiskerikontrollen kan tilbageholde foder og foderblandinger, indtil der foreligger et analyseresultat af prøverne.

Stk. 4. Virksomhedens indehaver eller dennes stedfortræder skal være Fiskerikontrollen behjælpelig med udtagelse af prøver m.v.

Kapitel 9 · Tolerancer

§ 10.§-link ↗

Såfremt det ved den kontrol, der er nævnt i § 9, stk. 1, konstateres, at der er forskel mellem kontrolresultatet og det angivne indhold, skal tolerancerne for foderblandinger være som angivet i bekendtgørelsens bilag 7.

Kapitel 10 · Dispensation

§ 11.§-link ↗

Fiskeriministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelser i bekendtgørelsen, f.eks. såfremt foder bestemt til salg til et andet EF-land eller et tredjeland er mærket i overensstemmelse med de regler, der gælder i modtagerlandet.

Kapitel 11 · Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 12.§-link ↗

Overtrædelse af §§ 2-8, § 9, stk. 4, og § 10 straffes med bøde eller hæfte.

§ 13.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 326 af 24. oktober 1962 om foderblandinger til fisk og bekendtgørelse nr. 74 af 12. februar 1988 om fastsættelse af tilladt størsteindhold af visse uønskede stoffer og produkter i foder til fisk ophæves.

Stk. 3. Foder, der er fremstillet, pakket og mærket inden bekendtgørelsens ikrafttræden, og som opfylder bestemmelserne i de bekendtgørelser, der er nævnt i stk. 2, kan sælges indtil den 1. januar 1994.