§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen omfatter mælk til videreforhandling, til fremstilling af levnedsmidler og til forhandling direkte til forbruger, samt transport af mælk fra mælkeproducent til virksomhed og mellem virksomheder.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder dog, bortset fra § 12, ikke for mælk, der er indført fra et land inden for det Europæiske Økonomiske Fællesskab, og som lovligt er produceret i det pågældende land og lovligt kan anvendes til fremstilling af levnedsmidler i henhold til dette lands lovgivning.
Stk. 3. Såfremt den i stk. 2 omhandlede mælk ikke opfylder de i bilag B, nr. 1 og 2, angivne kvalitetsnormer, men er lovligt produceret til fremstilling af specifikke levnedsmidler i det pågældende land, må denne mælk i Danmark alene anvendes til samme formål. Kvalitetskrav
§ 2.§-link ↗
Ved mælk forstås rå mælk, der er produceret ved sekretion fra mælkekirtler fra en eller flere køer, får eller geder, og som ikke har haft en temperatur over 40 grader C.
Stk. 2. Mælken må hos mælkeproducenten ikke underkastes anden behandling end rensning og afkøling. Mælkens naturlige sammensætning må ikke ændres ved tilsætning af vand eller på anden måde.
§ 3.§-link ↗
Mælk, der leveres fra den enkelte mælkeproducent, skal ved indladning i tankvogn eller ved indvejningen på den modtagende virksomhed opfylde kvalitetskravene i bilag B, nr. 1 - 4.
§ 4.§-link ↗
En mælkeproducent må forhandle mælk direkte til forbruger, såfremt mælken afhentes af køberen i dennes egen emballage til brug i egen husholdning.
Stk. 2. Mælk, der forhandles direkte til forbruger, skal opfylde kvalitetskravene i bilag B, nr. 1 - 5.
§ 5.§-link ↗
Mælk, der ikke opfylder de i § 2, stk. 2,§ 3 og § 4, stk. 2, nævnte kvalitetskrav, må ikke anvendes til videreforhandling eller til fremstilling af levnedsmidler eller til forhandling direkte til forbruger.
Stk. 2. Uanset § 3 og § 4, stk. 2, kan en mælkeproducent, der ikke opfylder kvalitetskravene i bilag B, nr. 1 og 2, forhandle eller levere mælk, såfremt kravene opfyldes senest 3 måneder efter, at overskridelsen er konstateret. Registrering og sundhedsmæssige krav
§ 6.§-link ↗
Ved en mælkeproducent forstås en produktionsbedrift, hvori der befinder sig een eller flere køer, får eller geder, og som forhandler eller leverer mælk, som angivet i §§ 2-5.
Stk. 2. Mælkeproducenter skal registreres hos tilsynsmyndigheden.
Stk. 3. Ejer- eller brugerskifte skal inden 1 måned anmeldes til tilsynsmyndigheden.
§ 7.§-link ↗
Den rå mælk skal stamme fra 1) en kobesætning, som er officielt fri for tuberkulose og brucellose, eller 2) en fåre- eller gedebesætning, som er officielt fri for eller fri for brucellose (Brucella melitentis). Geder, der holdes sammen med kvæg, skal underkastes samme tuberkulosekontrol som kvæget.
Stk. 2. Der må ikke leveres eller forhandles mælk fra dyr, der 1) viser symptomer på smitsomme sygdomme, der gennem mælk kan overføres til mennesker, 2) udviser synlige tegn på forstyrrelser af den generelle sundhedstilstand, 3) lider af sygdomme i kønsorganerne med flåd, enteritis med diarre ledsaget af feber eller synlig yverbetændelse, 4) har sår på yveret, der kan skade mælken, 5) kan give mælken unormale organoleptiske egenskaber, eller 6) har været behandlet med stoffer, der kan overføres til mælken i en koncentration, som er farlig for menneskers sundhed.
Stk. 3. Der må ikke leveres eller forhandles mælk fra køer, der yder mindre end to liter mælk om dagen.
Stk. 4. Findes der mere end een af de i § 6, stk. 1, nævnte dyrearter på bedriften, skal hver art opfylde de sundhedsbetingelser, der gælder for denne art, når den findes alene.
Stk. 5. Dyr, som er smittet, eller må anses for at kunne være smittet med nogle af de i stk. 2, nr. 1, nævnte sygdomme, skal rummæssigt adskilles fra den øvrige del af besætningen. Dyr, som lider af de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte sygdomme, skal holdes adskilt fra resten af besætningen.
Stk. 6. Dyr med klinisk mastitis eller andre kliniske yversygdomme skal malkes til sidst eller med en separat maskine eller håndmalkes, og mælken skal tilbageholdes.
§ 8.§-link ↗
Det enkelte dyr i besætningen skal kunne identificeres ved et identitetsnummer.
§ 9.§-link ↗
Svin og fjerkræ må ikke opstaldes i kostalde og rum, hvori der malkes. Indretningsmæssige krav
§ 10.§-link ↗
Stald, malkestald og mælkerum m.m. hos en mælkeproducent skal være indrettet, udstyret med inventar samt drevet i overensstemmelse med bilag A. Der skal være gode betingelser for dyrenes opstaldning, hygiejne, renholdelse og sundhed, således at malkning samt mælkens behandling og opbevaring kan foregå under hygiejniske forhold. Køling og opbevaring
§ 11.§-link ↗
Mælk, der afhentes hver dag, skal senest 2 timer efter malkningen nedkøles til 6 grader C eller derunder. Mælk, der ikke afhentes hver dag, skal senest 3 timer efter malkningen nedkøles til 4 grader C eller derunder. Efter afslutningen af denne nedkøling og indtil næste malkning eller indtil mælkens afhentning må mælkens temperatur ikke overstige henholdsvis 6 grader C og 4 grader C. Denne køling skal foregå i mælkerummet.
Stk. 2. Mælk, som forhandles direkte fra producent til forbruger, må ikke forhandles senere end 12 timer efter udmalkningen. Afkøles mælken til højst 4 grader C, og holdes ved denne temperatur indtil forhandlingen, kan den dog forhandles indtil 24 timer efter udmalkningen.
Stk. 3. Mælk skal umiddelbart efter udmalkningen overføres til mælkerummet eller mælkeopbevaringsrummet, hvor den skal opbevares indtil afhentning eller forhandling. Afhentning og transport af mælk
§ 12.§-link ↗
Overførsel af mælk fra opbevaringsbeholder til tankvogn, omladning fra tankvogn til tankvogn samt transport af mælk til den indvejende virksomhed skal foregå hygiejnisk og således, at mælkens kvalitet ikke herved forringes. Transporten skal foregå i overensstemmelser med bestemmelserne i bilag C.
Stk. 2. Transport af mælk fra mælkeproducent til den virksomhed, hvor mælken indvejes, skal foretages direkte og uden unødig forsinkelse, og uden at mælken udsættes for en kvalitetsforringende påvirkning. Mælkens temperatur under transporten må ikke overstige 10 grader C.
Stk. 3. Ved transport af mælk mellem virksomheder må temperaturen i mælken ikke overstige 6 grader C. Hygiejneforskrifter for personalet
§ 13.§-link ↗
Mælk må ikke håndteres af personer, som lider af sygdomme, der gennem mælken kan overføres til mennesker. Mælkeproducenten eller den, der er ansvarlig for mælkens transport, skal træffe alle forholdsregler for at sikre, at dette overholdes.
Stk. 2. Den, der skal beskæftiges med malkning og håndtering af mælk, skal ved ansættelsen kunne godtgøre, at der fra et lægeligt synspunkt intet er til hinder for, at vedkommende kan håndtere mælk uden fare for forurening af denne.
Stk. 3. Den, der er beskæftiget med malkning, behandling eller transport af mælk, skal vaske hænder og arme umiddelbart før arbejdet påbegyndes og så hyppigt under arbejdet som nødvendigt for at holde dem rene. De skal bære egnet, rent tøj og hovedbeklædning. Malketøjet skal opbevares hygiejnisk mellem malkningerne. Undersøgelsesresultater
§ 14.§-link ↗
De i medfør af bekendtgørelse om kvalitetsbedømmelse og kvalitetsafregning af mælk leveret til mejerivirksomheder, fundne resultater for kimtal, celletal, frysepunkt og restkoncentrationer skal stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden.
Stk. 2. Mælkeproducenter, der udover levering af mælk til videreforhandling eller til forarbejdning forhandler mælk direkte til forbruger, skal udover den i stk. 1 nævnte kvalitetsbedømmelse lade udføre undersøgelser, der sikrer, at de i bilag B, nr. 5, angivne krav opfyldes.
Stk. 3. Mælkeproducenter, der udelukkende forhandler mælk direkte til forbruger, skal foretage egenkontrol i overensstemmelse med den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, samt lade udføre undersøgelser, der sikrer at de i bilag B, nr. 5, angivne krav opfyldes.
Stk. 4. Resultaterne af de i stk. 2 og 3 nævnte undersøgelser skal stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden. Overgangsbestemmelser
§ 15.§-link ↗
Den i § 5, stk. 2, anførte periode på 3måneder udstrækkes for celletal indtil 1. januar 1994 til 6 måneder, dog senest indtil 1. april 1994 for overskridelser konstateret inden 1. januar 1994.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for mælkeproducenter, der leverer mælk til fremstilling af varmebehandlet konsummælk til forhandling i et andet EF-land.
§ 16.§-link ↗
Uanset § 9 kan det indtil videre tillades mælkeproducenter, der ved nærværende bekendtgørelses ikrafttræden har svin i kostalde, hvori der malkes, at fortsætte med dette på betingelse af, at renholdelsen af den del af stalden, hvor køerne malkes, ikke vanskeliggøres, samt at den udmalkede mælks hygiejniske og organoleptiske kvalitet ikke herved forringes.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for mælkeproducenter, der leverer mælk til fremstilling af varmebehandlet konsummælk til forhandling i et andet EF-land, og ej heller, hvor stalde nybygges, eller ved væsentlig ombygning af stalden.
§ 17.§-link ↗
Uanset § 3 kan Veterinærdirektoratet indtil 31. december 1997 tillade, at en virksomhed modtager mælk, der ikke opfylder kvalitetskravene i bilag B, nr. 2. Levnedsmidler fremstillet af denne mælk må ikke EF-sundhedsmærkes, og må alene forhandles i Danmark. Endvidere må mælken ikke indgå i fremstilling af konsummælkprodukter.
Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede tilladelse kan gives for en del af virksomhedens produktion, således at virksomheden kan fremstille såvel produkter, der kan EF-sundhedsmærkes som produkter, der ikke kan EF-sundhedsmærkes. Tilladelsen gives på følgende betingelser: 1) Virksomheden skal i samarbejde med tilsynsmyndigheden træffe de nødvendige foranstaltninger i form af en rummæssig eller en tidsmæssig adskillelse til sikring af en effektiv adskillelse af de to produktioner. 2) Virksomheden skal overfor Veterinærdirektoratet godtgøre, at adskillelsen af de to produktioner er tilstrækkelig til, at en fejlagtig påførsel af EF-sundhedsmærket kan undgås. Virksomheden skal overfor tilsynsmyndigheden fremlægge opgørelser over råvarer og færdigprodukter, der gør det muligt at kontrollere, om den i nr. 1 omhandlede adskillelse af produktionerne finder sted som foreskrevet.
Stk. 3. Ved transport af de i stk. 2 omhandlede produkter, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre en effektiv adskillelse mellem den mælk, der opfylder de i bilag B angivne kvalitetskrav, og den mælk, der ikke opfylder disse kvalitetskrav. Sanktions- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 18.§-link ↗
Såfremt der i en mælkebesætning registreret i medfør af § 6, stk. 2, konstateres overtrædelse af denne bekendtgørelse, kan tilsynsmyndigheden, eventuelt efter en nærmere fastsat frist, påbyde besætningsejeren midlertidigt at indstille levering og forhandling, helt eller delvis eller tilbagekalde besætningens registrering som mælkeleverende besætning.
§ 19.§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 1, stk. 3, § 2, stk. 2, § 3, § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2 og 3, §§ 7-14, eller § 17, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3.
Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der i medfør af § 22, stk. 4, i mælkeproduktloven pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der efter samme bestemmelse pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 20.§-link ↗
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1993. Samtidig ophæves 1) Bekendtgørelse nr. 807 af 15. december 1988 om produktion og transport af mælk til fremstilling af konsummælkprodukter m.v. 2) Bekendtgørelse nr. 269 af 27. juni 1960 om overførsel af kvæg til Bornholm.