Bekendtgørelse nr. 386 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om regulering af fiskeri på Randers Fjord m.m. og på nederste del af Gudenå

Bekendtgørelse om regulering af fiskeri på Randers Fjord m.m. og på nederste del af Gudenå

Dokumentdato: 16. jun. 1993Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 30. okt. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Randers Fjord erklæres herved for at være et forsøgsvand.

Stk. 2. Ved Randers Fjord forstås i denne bekendtgørelse hele vandområdet øst for Randers Bro - herunder Grundfjord til Allingåens munding - der afgrænses af en linie fra Sødring Kirke over anduvningsvageren (til Randers) til Udbyhøj vinkelfyr.

§ 2.§-link ↗

Maskestørrelsen i alle garn (bundsatte og flydende), der anvendes på det af bekendtgørelsen omfattede område, skal være mindst 125 mm.

§ 3.§-link ↗

I en 100 m bred zone på hver side af sejlløbet i Randers Fjord - herunder det dobbelte sejlløb ved Kare Holm og Stenrevet - samt i et område, der afgrænses mod øst af en cirkel med en radius på 3 km fra Melbank Fyr (56I36J8,5KN, 10I20J56KØ) og med afgrænsning mod vest ved: a. linien Melbank Fyr, Sødring Kirke og b. linien Melbank Fyr, Udbyhøj vinkelfyr, er alt fiskeri forbudt, jf. kortbilag.

Stk. 2. Undtaget fra forbudet i stk. 1 er: 1) Registrerede erhvervsfiskeres fiskeri med bundgarn. 2) Lystfiskeri med stang og snøre.

§ 4.§-link ↗

I tiden fra 16. november er laks og ørred fredet i Randers Fjord. Regnbueørred og kunstigt opdrættede laks og ørred, der opfiskes i fiskegårde og lignende anlæg, er ikke omfattet af fredningen.

§ 5.§-link ↗

Fiskeriministeren kan dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse bl.a. med henblik på videnskabelige undersøgelser.

§ 6.§-link ↗

Alle fangster af laks og ørred på bekendtgørelsens område skal indberettes til Institut for Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje.

§ 7.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2-6 straffes med bøde.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. juli 1993 og bekendtgørelsen har gyldighed til den 31. december 1993.