§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen omfatter fisk og fiskevarer, der er anført i artikel 1 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 695/93 af 25. marts 1993 om fastsættelse af beskyttelsesforanstaltninger ved overgang til fri omsætning for fiskerivarer landet af tredielandes fartøjer i Fællesskabet, og som landes direkte fra et fiskerfartøj eller et fabriksfartøj, der fører et tredielands flag eller er registreret i et tredieland, med henblik på afsætning på Fællesskabets område.
§ 2.§-link ↗
Fartøjsføreren skal forudanmelde landing af de fisk og fiskevarer, der er omhandlet i § 1, til Fiskerikontrollen efter reglerne i bilaget.
Stk. 2. Den forudanmeldelse, der er nævnt i stk. 1, skal ske senest 6 timer før landingen.
Stk. 3. Losning må ikke finde sted, før Fiskerikontrollen er til stede og har godkendt, at losning påbegyndes.
§ 3.§-link ↗
For fisk og fiskevarer, der er omhandlet i § 1, og som landes med henblik på afsætning på en offentlig fiskeauktion, skal fartøjsføreren afgive en landingsopgørelse til Fiskerikontrollen senest på landingstidspunktet.
Stk. 2. For fisk og fiskevarer, der er omhandlet i § 1, og som landes med henblik på afsætning på anden måde end den, der er beskrevet i stk. 1, skal fartøjsføreren aflevere en landingsopgørelse til Fiskerikontrollen, før den pågældende fisk og fiskevare må fjernes fra det sted, hvortil den er landet umiddelbart fra skibssiden.
Stk. 3. De landingsopgørelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal mindst indeholde de i Kommissionens forordning om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster krævede oplysninger, jf. § 8, stk. 2, i Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 91 af 22. januar 1992 om føring af logbog m.v.
§ 4.§-link ↗
Den sundhedskontrol, som Fiskerikontrollen gennemfører i henhold til artikel 2, stk. 3, litra a, i den forordning, der er nævnt i § 1, svarer til den sundhedskontrol, der er omfattet af kapitel 3 i Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 158 af 30. marts 1993 om samhandels- og indførselskontrol med fisk og fiskevarer.
§ 5.§-link ↗
Fisk og fiskevarer, der er anført i bilag I og VI til Rådets forordning (EØF) nr. 3759/92, kan kun sælges under overholdelse af de mindstepriser, der er fastsat af Danske Fiskeres Producent Organisation, jf. artikel 3 i den forordning, der er nævnt i § 1.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for sild, der landes i Hirtshals. De i 1. punktum nævnte fisk og fiskevarer må kun sælges under overholdelse af de mindstepriser, der er fastsat af Notfiskernes Producent Organisation.
§ 6.§-link ↗
Fisk og fiskevarer, som er omfattet af bekendtgørelsen, og som ikke kan sælges til de gældende mindste- eller referenceprisordninger i henhold til bekendtgørelsen og artikel 3 i forordningen skal af den, der er ansvarlig for landingen, bortfjernes inden udløbet af den frist, der fastsættes af Fiskerikontrollen.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte fisk og fiskevarer, der ikke er bortfjernet inden udløbet af den frist, der er meddelt af Fiskerikontrollen, vil ved Fiskerikontrollens foranstaltning blive solgt til anden anvendelse end konsum.
§ 7.§-link ↗
Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde.
§ 8.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. april 1993 og gælder indtil den 30. juni 1993.