Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer m.v. § 1 I Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering af motorkøretøjer m.v., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1179 af 17. december 1992, foretages følgende ændring: 1. § 26, stk. 2 og stk. 3, affattes således: »Stk. 2. En lastbil, der skal anvendes til synsfri sammenkobling, eller en påhængsvogn med en tilladt totalvægt på over 3500 kg, der skal anvendes til synsfri sammenkobling, skal fremstilles til syn og godkendes hertil, og lastbilen eller påhængsvognen skal derefter anmeldes til registrering eller ændring af registrering, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af lastbil og påhængsvogn. Stk. 3. Et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg, der skal anvendes til synsfri sammenkobling eller en bil, der skal anvendes til synsfri sammenkobling, skal anmeldes til registrering eller ændring af registrering, jf. Trafikministeriets bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1993. Trafikministeriet, den 22. marts 1993 Helge Mortensen / Henrik Waaben