Bekendtgørelse nr. 58 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på havanlæg (* 1)

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på havanlæg (* 1)

Dokumentdato: 9. feb. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på havanlæg, som omhandlet i havanlægslovens § 1.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder for ansattes arbejde ved en skærmterminal.

§ 3.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Skærmterminal: alfanumerisk eller grafisk skærm, uanset hvilken displayteknologi der benyttes, 2) Skærmterminalarbejdsplads: system bestående af en skærmterminal, eventuelt udstyret med tastatur eller anden indlæsnings-/styringsudstyr (mus m.v.), og/eller det programmel, der bestemmer samspillet menneske/maskine, samt iøvrigt tilbehør, herunder disketteenhed, telefon, modem, printer, konceptholder, arbejdsstol og arbejdsbord eller arbejdsflade samt de nærmeste omgivelser. Almindelige bestemmelser

§ 4.§-link ↗

Skærmterminalarbejdspladser skal indrettes og forsynes med inventar, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Særlige bestemmelser

§ 5.§-link ↗

Ved arbejde, hvor en ansat regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af sin normale arbejdstid anvender en skærmterminal, gælder endvidere de særlige bestemmelser i §§ 6-8.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke ved: 1) EDB-systemer i forbindelse med fører/betjeningspladser på køretøjer og maskiner, 2) EDB-systemer, installeret på eller i et transportmiddel, og som er beregnet til at styre/overvåge transportmidlet, 3) bærbare computere (PC'ere), som ikke fast bruges på en arbejdsplads, 4) regnemaskiner og alt udstyr, der har et lille display til at vise tekst eller måleværdier, som er nødvendige for den direkte anvendelse af dette udstyr, 5) traditionelle skrivemaskiner med display.

§ 6.§-link ↗

Arbejdet ved skærmterminal skal tilrettelægges således, at det daglige arbejde ved skærmterminalen regelmæssigt afbrydes af andet arbejde, der reducerer belastningen ved skærmterminalarbejdet. Hvor dette ikke er muligt, skal det daglige arbejde afbrydes af regelmæssige pauser, så sundhedsskadelige påvirkninger undgås.

§ 7.§-link ↗

Skærmterminalarbejdspladsen skal indrettes i overensstemmelse med kravene i bilaget.

§ 8.§-link ↗

Den ansatte har ret til passende undersøgelse af øjne og syn: 1) inden arbejdet ved skærmterminalen påbegyndes, 2) med jævne mellemrum herefter, og 3) når der opstår synsproblemer, der kan skyldes arbejdet ved skærmterminalen

Stk. 2. Undersøgelsen skal foretages af en person med de fornødne kvalifikationer.

Stk. 3. Den ansatte har ret til en øjenundersøgelse hos en speciallæge, hvis den i stk. 1 og 2 nævnte undersøgelse viser, at dette er nødvendigt.

Stk. 4. Den ansatte skal have udleveret specielle synskorrigerende hjælpemidler, herunder briller eller kontaktlinser, som er beregnet til det pågældende arbejde, hvis de i stk. 1-2 eller stk. 3 nævnte undersøgelser viser, at dette er nødvendigt, og hvis den ansattes egne briller eller kontaktlinser ikke kan anvendes.

Stk. 5. Arbejdsgiveren skal sikre den ansatte adgang til de i stk. 1-3 nævnte undersøgelser uden udgifter og så vidt muligt inden for normal arbejdstid og har desuden pligt til at sørge for, at den ansatte får udleveret de i stk. 4 nævnte briller eller kontaktlinser uden omkostninger for den ansatte. Straf

§ 9.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der 1) overtræder §§ 4-7 og § 8, stk. 5, 2) ikke efterkommer påbud eller forbud der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen.

Stk. 2. For overtrædelse af de i stk. 1, nr. 1 nævnte bestemmelser kan der pålægges rettighedshaverne og operatøren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Overtrædes de i 1. punktum nævnte bestemmelser under samme omstændigheder indenfor andre arbejdsgiveres respektive arbejdsområder, pålægges vedkommende arbejdsgiver bødeansvar som nævnt i 1. punktum. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Ikrafttræden

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1993, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Arbejdspladser, der er taget i brug inden den 1. marts 1993 skal tilpasses, således at de opfylder kravene i bilaget senest 1. januar 1997.