Bekendtgørelse nr. 1205 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse, lister over EF-handel, registreringsoplysninger og banderoler efter lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.(* 1)

Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse, lister over EF-handel, registreringsoplysninger og banderoler efter lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.(* 1)

Dokumentdato: 23. dec. 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Sikkerhedsstillelse

§ 1.§-link ↗

Registrering som oplagshaver er betinget af, at der stilles sikkerhed på 10.000 kr., såfremt virksomheden leverer varer under suspension til en anden registreret oplagshaver eller varemodtager i EF.

Stk. 2. Såfremt virksomheden afgiver erklæring om, at der alene skal ske levering af varer i beskattet stand, stilles der ikke krav om sikkerhed.

Stk. 3. Sikkerhed kan stilles i form af selvskyldnerkaution fra forsikringsselskaber eller pengeinstitutter, indlånsbøger med pengeinstitutter eller børsnoterede obligationer, som er ihændehaverpapirer. Selvskyldnerkautionsbeviser skal være affattet i overensstemmelse med de af de statslige told- og skattemyndigheder fastlagte retningslinier.

Stk. 4. Sikkerheden skal være de statslige told- og skattemyndigheder i hænde, før forsendelsen af ubeskattede leverancer påbegyndes.

§ 2.§-link ↗

Virksomheder og institutioner m.v., der ikke er registreret som oplagshaver eller varemodtager, og som fra andre EF-lande får tilført eller erhverver afgiftspligtige varer, skal indgive anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder og stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelse og sikkerhedsstillelse skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes i det pågældende EF-land. Sikkerheden skal stilles på de i § 1, stk. 3, anførte måder.

§ 3.§-link ↗

Den, der her til landet sælger afgiftspligtige varer fra andre EF-lande ved fjernsalg, skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Tilsvarende gælder for de i lovens § 6, stk. 5 og 8 nævnte repræsentanter. Ved løbende salg kan sikkerheden stilles som en fast sikkerhed, hvis størrelse fastsættes på grundlag af de seneste 12 måneders leverancer. Sikkerheden skal stilles på de i § 1, stk. 3, anførte måder.

Kapitel 2 · Lister over EF-handel

§ 4.§-link ↗

Virksomheder m.v. skal udarbejde lister over ubeskattet køb i og salg til andre EF-lande på grundlag af det i lovens § 14, stk. 3, nævnte dokument.

Stk. 2. Listerne skal udarbejdes kvartalsvis og indeholde følgende oplysninger for hver enkelt leverandør/kunde: - landebetegnelse evt. i form af landekode - punktafgiftsnummer (evt. momsnummer) - varebetegnelse evt. i form af varekode - den samlede mængde i perioden

Stk. 3. Listerne skal opbevares i 5 år, efter at den pågældende leverance har fundet sted, og skal på begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Kapitel 3 · Banderolering af vin og frugtvin m.m.

§ 5.§-link ↗

Vin og frugtvin, der udleveres i flasker m.v. til forbrug her i landet, skal inden udleveringen fra en registreret oplagshaver forsynes med en banderole.

Stk. 2. Vin og frugtvin i flasker m.v., der tilføres andre virksomheder og institutioner m.v., skal senest ved modtagelsen her i landet forsynes med en banderole.

Stk. 3. De i loven omhandlede repræsentanter skal sørge for banderolering af de varer, for hvilke de indestår for afgiftens betaling.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere bestemmelser om banderolering, herunder om banderolernes udformning.

§ 6.§-link ↗

Bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på: 1) Vin og frugtvin, der er afgiftsfritaget efter lovens § 11, stk. 2 og 4. 2) Handelsprøver.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere bestemmelser om udlevering af ubanderolerede handelsprøver.

§ 7.§-link ↗

Betaling for banderoler til vin og frugtvin udgør følgende beløb ekskl. moms: 1) Selvklæbende banderoler 31 kr. 25 øre for 500 stk. 2) Ikke-selvklæbende banderoler 6 kr. 75 øre pr. bundt a 100 stk.

Stk. 2. I perioden fra den 1. januar 1993 til og med den 31. januar 1993 udgør betalingen for selvklæbende banderoler 31 kr. 00 øre for 500 stk.

Kapitel 4 · Registreringsoplysninger

§ 8.§-link ↗

De statslige told- og skattemyndigheder kan til andre EF-lande udlevere oplysninger om registreringsnummer, navn og adresse m.v. for danske virksomheder.

Kapitel 5 · Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 9.§-link ↗

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter lovens § 25, stk. 3. Bestemmelserne i lovens § 25, stk. 4, og § 26 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af § 1, stk. 4, § 2, § 3, § 4, eller § 5, stk. 1, 2 og 3, straffes med bøde.

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 305 af 24. april 1992 om betaling for banderoler til spiritus og vin.