Bekendtgørelse nr. 1158 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om træteknikeruddannelsen

Bekendtgørelse om træteknikeruddannelsen

Dokumentdato: 15. dec. 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Uddannelsen

§ 1.§-link ↗

Træteknikeruddannelsen varer 11/2 år som heltidsuddannelse og består af 3 trin på hver 6 måneder. I trin 3 indgår et afslutningsprojekt inden for et valgt specialområde.

§ 2.§-link ↗

Ved afslutningen af uddannelsen til trætekniker skal den studerende 1) have kvalifikationer på et videregående teknisk niveau og ved opgaveløsning kunne anvende tidssvarende teknologier, metoder og økonomiske parametre, 2) kunne udarbejde den nødvendige dokumentation og kommunikere og koordinere løsningsforslag både skriftligt og mundtligt, 3) kunne anvende relevante og gældende normer, standarder og litteratur på dansk og fremmedsprog, 4) kunne arbejde med enkeltstående opgaver og projekter individuelt og i grupper, og 5) kunne udføre driftsfunktioner i store og mindre industrivirksomheder inden for områderne produktionsteknik, produktionsstyring og kvalitetsteknik.

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen indeholder: 1) Alment fagområde med emner inden for fremmedsprog. 2) Teknologisk fagområde med emner inden for edb-anvendelse, fabriksautomatisering, konstruktion, maskinteknologi, materialeteknologi og teknisk kommunikation. 3) Virksomhedsteknisk fagområde med emner inden for driftsteknik, driftsøkonomi, informationsteknologi, kvalitet, ledelse, miljø og organisation. 4) Valgfag

§ 4.§-link ↗

Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og udbyde hele uddannelsen eller dele af den som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan uddannelsens varighed højst udstrækkes til 4 år. Skolen udsteder eksamensbevis for uddannelsen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 6 år. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.

Stk. 2. Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Kapitel 2 · Adgangsbetingelser

§ 5.§-link ↗

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har 1) gennemført en erhvervsuddannelse med et speciale, der giver fagligt grundlag for at gennemføre træteknikeruddannelsen, 2) gennemført en erhvervsuddannelse med andet speciale med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form aferhvervsmæssig beskæftigelse eller tekniker- og ingeniørforkursus eventuelt efterfulgt af erhvervsmæssig beskæftigelse, eller 3) et fagligt niveau, der svarer til det, der er nævnt i nr. 1 eller 2.

Stk. 2. Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren mindst har et alment niveau svarende til en gennemført erhvervsuddannelse med dansk og matematik på tx-niveau og fremmedsprog på grundfagsniveau.

§ 6.§-link ↗

Ansøgere med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke har adgang til uddannelsen efter § 5, har adgang, når de har 1) gennemført teknikfaget byggeteknik på niveau A fra uddannelsen til højere teknisk eksamen eller har tilsvarende fagligt niveau, 2) gennemført et års relevant erhvervsmæssig beskæftigelse og 3) almene kundskaber på tx-niveau i dansk og matematik og på grundfagsniveau i fremmedsprog.

§ 7.§-link ↗

Regler om ansøgningsfrister og optagelse er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.

Kapitel 3 · Undervisningen

§ 8.§-link ↗

Undervisningsemnernes mål, omfang og niveau er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 2. Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer 1) sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller 2) sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Kapitel 4 · Eksamen

§ 9.§-link ↗

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2.

§ 10.§-link ↗

I eksamen indgår følgende karakterer: 1) Dokumentation og formidling. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan bearbejde relevant tysk og engelsk faglitteratur og løse opgaver inden for teknisk kommunikation, herunder udarbejde de for opgaveløsningen nødvendige dokumentationer. 2) Materialer og konstruktion. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver inden for materialekvalitet, valg af materialer og sammensætning af dem, konstruktion og emballering af produkter. 3) Maskinteknologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver inden for valg af produktionsudstyr og vedligehold. 4) Driftsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan kommunikere inden for virksomheden og med omverdenen, løse opgaver ved samarbejde i grupper, løse opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af virksomhedens produktion og styring af kvalitet, gøre rede for, hvordan driftsøkonomien i en virksomhed påvirkes af forskellige faktorer i processen, og løse opgaver i forbindelse med indkøb og materialestyring. 5) Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende de erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre.

§ 11.§-link ↗

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af de 5 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 30. Desuden kræves, at eksamenskarakteren i afslutningsprojekt er mindst 6.

Kapitel 5 · Forsøg og dispensation

§ 12.§-link ↗

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Kapitel 6 · Klageadgang

§ 13.§-link ↗

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 7 · Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 14.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Tilladelse til at gennemføre uddannelsen i henhold til regler af april 1987, fagplan for trin 1 og 2 af december 1987 og for trin 3 af juni 1988 og den bedømmelsesplan, der er knyttet til fagplanerne, bortfalder.

Stk. 3. For studerende, der har begyndt uddannelsen inden den 1. januar 1993, anvendes dog de regler, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Skolen kan indtil den 1. februar 1995 optage studerende, der inden den 1. januar 1993 har tilrettelagt deres erhvervsuddannelse i overensstemmelse med de hidtil gældende optagelseskrav. Det er dog en betingelse, at skolen tilrettelægger uddannelsen under særligt hensyn til de studerendes forudsætninger.