Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om godkendelse af ændringer i vedtægt for Det danske Advokatsamfund Efter § 143, stk. 4, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. december 1989 har Justitsministeriet den 15. december 1992 godkendt en række ændringer i vedtægt af 27. maj 1983 for Det danske Advokatsamfund, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 285 af 22. juni 1983, som ændret den 26. juni 1987, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 458 af 26. juni 1987 samt den 22. december 1989, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 923 af 22. december 1989. Ændringerne og en sammenskrivning af den samlede vedtægt efter ændringerne er optaget som bilag 1 og 2 til denne bekendtgørelse. Justitsministeriet, den 15. december 1992 Hans Engell / Claes Nilas Bilag 1 Ændring af vedtægt for Det danske Advokatsamfund § 1. I vedtægt for Det danske Advokatsamfund, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 285 af 22. juni 1983, som ændret ved bekendtgørelse nr. 458 af 26. juni 1987 samt ved bekendtgørelse nr. 923 af 22. december 1989, foretages følgende ændringer: 1. I § 3 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Advokatselskaber indføres i en fortegnelse i advokatsamfundets sekretariat. Ethvert advokatselskab skal straks, efter at selskabet er registreret, til Advokatrådet indsende den fortegnelse, der er nævnt i § 5 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 10. december 1990 om advokatselskaber. Det samme gælder ved enhver senere ændring i fortegnelsen.« 2. § 4 affattes således: »Advokatsamfundets organer er: Advokatmødet, Advokatrådet, Advokatnævnet, kredsbestyrelserne og kredsmøderne.« 3. § 10, nr. 2, affattes således: 2. Beretning om a. Advokatrådets b. Advokatnævnets c. Erstatningsfondens d. Understøttelsesfondens virksomhed siden sidste ordinære advokatmøde.' 4. § 17 affattes således: »Stk. 1. Advokatrådet er advokatsamfundets hovedbestyrelse. Det repræsenterer advokatsamfundet udadtil og indadtil. Stk. 2. Advokatrådet udfører i henhold til retsplejeloven og inden for rammerne af § 1 i denne vedtægt de opgaver, der er nævnt i §§ 18 - 22 og 26.« 5. § 18 affattes således: »Stk. 1. Advokatrådet fører tilsyn med advokater og deres autoriserede advokatfuldmægtige. Finder Advokatrådet, at en advokat ikke har handlet i overensstemmelse med de pligter, stillingen medfører, kan det indklage den pågældende for Advokatnævnet. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på advokatselskaber. Stk. 2. Advokatrådet forestår efter- og videreuddannelse af advokatfuldmægtige og advokater. Stk. 3. Advokatrådet arbejder for en udvikling af vilkårene for udøvelse af advokatvirksomhed, som til enhver tid kan sætte advokaterne i stand til bedst muligt at imødekomme det retssøgende publikums behov for rådgivning og juridisk bistand. Advokatrådet skal herved tillige arbejde for en styrkelse af advokatstandens selvstændighed og uafhængighed samt virke til fremme af retssikkerheden såvel inden for retsplejen som den offentlige forvaltning. Stk. 4. Advokatrådet drager omsorg for, at Advokatsamfundets medlemmer i samfundets medlemsblad, jf. § 26, og på anden måde modtager information og orientering om forhold, der har betydning for udøvelsen af advokatvirksomhed. Advokatrådet drager herunder også omsorg for en passende orientering om retsafgørelser og Advokatnævnets afgørelser om god advokatskik, ligesom Advokatrådet udarbejder retningslinier for god advokatskik. Stk. 5. Advokatrådet kan til varetagelse af Advokatsamfundets og standens interesser føre retssager i eget navn. Advokatrådet kan endvidere, såfremt en retssag skønnes at have mere almindelig interesse for advokatstanden, indtræde som mandatar for et medlem eller beslutte, at omkostningerne ved anlæg eller anke af en sag, udredes af samfundet. Stk. 6. Advokatrådet kan ved udførelsen af opgaver efter denne vedtægt, udover de i stk. 5 nævnte skridt, bl.a. rette henvendelse - på egne eller et medlems vegne - til de lovgivende og administrative myndigheder. Stk. 7. Advokatrådet kan nedsætte udvalg til løsning af opgaverne efter denne vedtægt. Opgaver efter stk. 2 og 4 kan udskilles til varetagelse i selvstændige juridiske enheder, herunder i selskabsform.« 6. § 20, stk. 1, affattes således: »Stk. 1. Rådet påser, at advokater fra et andet EF-medlemsland, der udøver advokatvirksomhed her i landet i medfør af bekendtgørelse nr. 94 af 15. marts 1979 om EF-advokaters virksomhed her i landet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 557 af 12. december 1980 og ved bekendtgørelse nr. 499 af 24. juli 1986, jf. retsplejelovens § 130, overholder de dem påhvilende pligter i henhold til bekendtgørelsens § 2, og kan indbringe sag om overtrædelse for Advokatnævnet.« 7. § 27, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Til hver kreds hører de advokater, der har kontor i det til kredsen hørende distrikt. Advokater, der udøver virksomhed i flere kredse, hører til den kreds, hvori hovedkontoret er beliggende. For advokater, der ikke udøver advokatvirksomhed, er i stedet for kontor bopælen i så henseende afgørende. En advokat, der ikke har kontor eller bopæl i Danmark, hører til 1. kreds. Til hver kreds hører endvidere de advokatselskaber, der har hjemsted (hovedkontor) i det til kredsen hørende distrikt.« 8. § 27, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Når et medlem flytter sit kontor, eller et medlem, der ikke udøver advokatvirksomhed, skifter bopæl, er det pligtig inden 14 dage efter flytningen skriftligt at meddele dette til sekretariatet. Såfremt et advokatselskab skifter hjemsted (hovedkontor), påhviler det selskabet inden 14 dage at give sekretariatet meddelelse om ændringen.« 9. § 28, stk. 1, affattes således: »Stk. 1. Hver advokatkreds skal have en kredsbestyrelse, der varetager kredsens særlige anliggender, og bistår Advokatrådet og Advokatnævnet samt træffer afgørelse vedrørende klager over vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har forlangt for sit arbejde. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på advokater fra andre EF-lande, der udøver advokatvirksomhed her i landet, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 94 af 15. marts 1979 om EF-advokaters virksomhed her i landet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 557 af 12. december 1980 og ved bekendtgørelse nr. 499 af 24. juli 1986.« 10. § 37 affattes således: »Stk. 1. En af en kredsbestyrelse truffet afgørelse vedrørende klage over vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har forlangt for sit arbejde, kan af hver af parterne samt af Advokatrådet indbringes for Advokatnævnet inden 4 uger, efter at kredsbestyrelsens afgørelse er meddelt parterne. Stk. 2. Advokatnævnet påkender desuden klager over, at en advokat eller et advokatselskab har tilsidesat pligter, der følger af retsplejeloven eller af forskrifter fastsat i medfør af denne lov. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på advokater fra andre EF-lande, der udøver advokatvirksomhed her i landet, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 94 af 15. marts 1979 om EF-advokaters virksomhed her i landet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 557 af 12. december 1980 og ved bekendtgørelse nr. 499 af 24. juli 1986.« 11. § 39 ophæves. 12. § 44, stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Undlader et medlem, der udøver advokatvirksomhed, at betale præmien for en tegnet ansvarsforsikring, kan Advokatrådet - efter sit frie skøn - i op til et år fra det tidspunkt, hvor forsikringsdækningen ville ophøre på grund af den manglende præmiebetaling, holde forsikringen i kraft gennem indbetaling af den skyldige præmie, med fuld regresret over for medlemmet og/eller det advokatselskab, hvori medlemmet udøver virksomhed.« 13. I § 44 indsættes som nyt stk. 7: »Stk. 7. Pligten til at tegne ansvarsforsikring efter stk. 1 påhviler for så vidt angår advokatselskaber selskabet. Forsikringen skal i disse tilfælde tegnes af selskabet, men således at forsikringen tillige omfatter de selskabsdeltagende advokaters ansvar med en forsikringssum for hver advokat på ikke under det efter stk. 1 fastsatte grundbeløb. Stk. 2, 3, 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse.« 14. § 47 affattes således: »Fondens midler administreres af Advokatrådet og skal anbringes på betryggende vis på samme måde som de midler, som tilhører Det danske Advokatsamfund. Midlerne kan anbringes i fast ejendom.« 15. § 48, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Den advokat eller det advokatselskab, der påstås at have forvoldt tabet, er pligtig på sekretariatets begæring at stille bøger og bilag til udvalgets rådighed og til i enhver henseende at bistå ved sagens oplysning.« 16. I § 51 indsættes som nyt stk. 5: »Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 - 4 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til dækning af tab forvoldt af et advokatselskab eller dettes personale.« 17. I § 52 indsættes som nyt stk. 6: »Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til dækning af tab forvoldt af et advokatselskab eller dettes personale.« 18. § 54, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Alle henvendelser til Rådet og Nævnet rettes til sekretariatet, der i det hele fungerer som ekspeditionskontor for disse organer.« 19. § 54, stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Sekretariatet bistår kredsbestyrelserne og nævnet overensstemmende med de af Rådet givne instrukser.« Godkendes Justitsministeriet, den 15. december 1992 Hans Engell / Claes Nilas Bilag 2 Vedtægt for Det danske Advokatsamfund A. Formål og hjemsted § 1 Det danske Advokatsamfunds formål er at varetage advokatstandens interesser, at påse og håndhæve opfyldelsen af de almindelige og særlige advokatpligter samt at virke til gavn for det danske retssamfund. § 2 Samfundets hjemsted er København. B. Medlemmerne § 3 Stk. 1. Medlem af Advokatsamfundet og som sådan underkastet dets vedtægter er enhver, der har modtaget beskikkelse som advokat i henhold til retsplejelovens regler herom. Stk. 2. Såfremt beskikkelsen deponeres eller retten til at udøve advokatvirksomhed bortfalder eller frakendes et medlem, ophører medlemsforholdet, indtil retten til at udøve advokatvirksomhed atter erhverves. Stk. 3. Advokatselskaber indføres i en fortegnelse i Advokatsamfundets sekretariat. Ethvert advokatselskab skal straks, efter at selskabet er registreret, til Advokatrådet indsende den fortegnelse, der er nævnt i § 5 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 10. december 1990 om advokatselskaber. Det samme gælder ved enhver senere ændring i fortegnelsen. C. Advokatsamfundets organer § 4 Advokatsamfundets organer er: Advokatmødet, Advokatrådet, Advokatnævnet, kredsbestyrelserne og kredsmøderne. a) Advokatmødet § 5 Stk. 1. Adgang til advokatmødet har alle samfundets medlemmer samt Advokatnævnets formandskab. Stk. 2. Ordinært advokatmøde afholdes hvert andet år i perioden 15. april til 15. juni. Stk. 3. Ekstraordinært advokatmøde afholdes, når Advokatrådet bestemmer det, eller når dette skriftligt begæres enten af kredsbestyrelserne for mindst 2 kredse eller af mindst 200 af samfundets medlemmer. Begæringen skal indeholde begrundelse for begæringen og en nøjagtig angivelse af forhandlingsemne og forslag. Sådanne ekstraordinære advokatmøder skal indkaldes inden 6 uger, efter at rådet har modtaget begæringen derom. Indkaldelse sker på samme måde som til et ordinært advokatmøde, dog kan indkaldelsesvarslet højst andrage 4 uger. § 6 Tiden og stedet for mødernes afholdelse bestemmes af rådet, dog skal de ordinære møder som regel afholdes skiftevis i København og uden for København. § 7 Stk. 1. Indkaldelse til møderne sker ved bekendtgørelse i Statstidende med mindst 14 dages varsel samt ved skriftlig underretning til hvert enkelt medlem med mindst 14 dages varsel fra afsendelsen at regne. Underretningen skal tillige indeholde dagsordenen for mødet. Indeholder dagsordenen forslag til vedtægtsændringer, skal det væsentlige indhold af disse angives i dagsordenen. Stk. 2. En erklæring fra samfundets generalsekretær om, at de direkte indkaldelser til medlemmerne er afsendt, udgør tilstrækkeligt bevis herfor. Stk. 3. I stedet for de direkte indkaldelser til medlemmerne vil dog kunne træde bekendtgørelse med mindst 14 dages varsel i samfundets medlemsblad. § 8 Stk. 1. Møderne ledes af en af mødet uden for rådet valgt dirigent. Stk. 2. Af forhandlingerne på mødet optages referat, hvoraf hovedindholdet gengives i samfundets medlemsblad. § 9 Stk. 1. På mødet kan der alene træffes beslutning vedrørende sager og anliggender, som er angivet med fornøden tydelighed i dagsordenen. Stk. 2. Til udøvelse af stemmeret kræves personligt møde; dog kan ved valg i henhold til § 11, stk. 2, ethvert mødende medlem foruden sin egen stemme afgive stemme for to andre medlemmer fra samme kreds, hvis skriftlig fuldmagt lydende på medlemmets navn senest 3 dage forinden mødet er sekretariatet i hænde. Afstemning sker ved håndsoprækning, medmindre skriftlig afstemning anordnes af dirigenten eller forlanges af mindst 25 medlemmer. Stk. 3. Beslutninger på mødet træffes, hvor andet ikke er bestemt, ved simpel stemmeflerhed. § 10 Dagsordenen for det ordinære advokatmøde skal omfatte: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om a. Advokatsrådets b. Advokatnævnets c. Erstatningsfondens d. Understøttelsesfondens virksomhed siden sidste ordinære advokatmøde. 3. Forelæggelse og godkendelse af: a. Advokatsamfundets b. Erstatningsfondens c. Understøttelsesfondens regnskaber for de to, forud for mødet liggende, regnskabsår. 4. Forelæggelse og godkendelse af budget for de to næstfølgende regnskabsår samt forslag til medlemsbidrag for disse år. 5. Valg af formand for Advokatrådet og to stedfortrædere for denne i dennes egenskab af rådsmedlem. 6. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter. 7. Eventuelle forslag og forhandlingsemner, der ønskes optaget på dagsordenen af Advokatrådet eller eventuelle forslag og forhandlingsemner, der inden den 1. marts det pågældende år skriftligt begæres optaget på dagsordenen enten af en kredsbestyrelse eller af mindst 50 medlemmer. b) Advokatrådet § 11 Stk. 1. Advokatrådet består af en formand og 14 andre medlemmer. Stk. 2. Formanden vælges på et ordinært, almindeligt advokatmøde. Til valget kræves absolut stemmeflerhed. Opnås dette ikke ved første afstemning, foretages omvalg mellem de to kandidater, der har opnået de største stemmetal. På samme måde vælges to stedfortrædere for formanden som rådsmedlem. Stk. 3. Forslag til valg af formand og stedfortrædere for denne skal være indleveret skriftligt til sekretariatet senest 14 dage før mødet. Forslaget skal være underskrevet af mindst 50 medlemmer. Stk. 4. I tilfælde af formandens død eller vedvarende forfald på et tidspunkt, der ligger før 15. oktober i året forud for udløbet af formandens valgperiode, indkaldes et advokatmøde til valg af formand for resten af perioden. § 12 Stk. 1. De øvrige 14 medlemmer samt to stedfortrædere for hver af disse vælges på kredsmøder af og blandt kredsens (kredsenes) medlemmer efter følgende regler: 1. kreds vælger 6 medlemmer. 2., 5., 8., 9., 10. og 11. kreds vælger hver 1 medlem. 3. og 4. kreds vælger i forening 1 medlem. 6. og 7. kreds vælger i forening 1 medlem. Stk. 2. Valgene sker ved flertalsvalg på kredsmøder og fælles kredsmøder, og har virkning fra det påfølgende ordinære advokatmøde. Stk. 3. Forslag til valg af et eller flere medlemmer, hver med to stedfortrædere, skal indleveres skriftligt til kredsbestyrelsens formand senest 14 dage før det kredsmøde, hvor valget skal finde sted. Forslaget skal være underskrevet af mindst 10, for 1. kredsbestyrelses vedkommende af mindst 30 medlemmer. Stk. 4. Skulle der ikke rettidigt være anmeldt det fornødne antal medlemmer og stedfortrædere, vælges de manglende ved flertalsvalg efter forslag, der fremsættes på mødet. § 13 Valgene i henhold til §§ 11 og 12 sker for en fireårig periode. Genvalg kan finde sted een gang for en toårs periode. § 14 Rådet vælger af sin midte en næstformand, der træder i stedet for formanden, når denne er midlertidigt forhindret. § 15 Stedfortræderne tiltræder i den orden, hvori de er valgt, når et rådsmedlem dør, mister sin valgbarhed, nedlægger sit mandat eller på anden måde får vedvarende forfald. Findes ingen stedfortræder, udpeges et rådsmedlem for resten af valgperioden af kredsbestyrelserne for den eller de kredse, som kan vælge det pågældende medlem. § 16 Stk. 1. Hvis et rådsmedlem for kortere eller længere tid bliver forhindret i at deltage i rådets møder, skal han straks meddele formanden dette. Stedfortræderen tilkaldes, hvis rådet bestemmer det. Stk. 2. Intet medlem af rådet må deltage i behandlingen af en sag, i hvis udfald vedkommende har en individuel interesse, eller hvor der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. § 17 Stk. 1. Advokatrådet er Advokatsamfundets hovedbestyrelse. Det repræsenterer Advokatsamfundet udadtil og indadtil. Stk. 2. Advokatrådet udfører i henhold til retsplejeloven og inden for rammerne af § 1 i denne vedtægt de opgaver, der er nævnt i §§ 18-22 og 26. § 18 Stk. 1. Advokatrådet fører tilsyn med advokater og deres autoriserede advokatfuldmægtige. Finder Advokatrådet, at en advokat ikke har handlet i overensstemmelse med de pligter, stillingen medfører, kan det indklage den pågældende for Advokatnævnet. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på advokatselskaber. Stk. 2. Advokatrådet forestår efter- og videreuddannelse af advokatfuldmægtige og advokater. Stk. 3. Advokatrådet arbejder for en udvikling af vilkårene for udøvelse af advokatvirksomhed, som til enhver tid kan sætte advokaterne i stand til bedst muligt at imødekomme det retssøgende publikums behov for rådgivning og juridisk bistand. Advokatrådet skal herved tillige arbejde for en styrkelse af advokatstandens selvstændighed og uafhængighed samt virke til fremme af retssikkerheden såvel inden for retsplejen som den offentlige forvaltning. Stk. 4. Advokatrådet drager omsorg for, at Advokatsamfundets medlemmer i samfundets medlemsblad, jf. § 26, og på anden måde modtager information og orientering om forhold, der har betydning for udøvelsen af advokatvirksomhed. Advokatrådet drager herunder også omsorg for en passende orientering om retsafgørelser og Advokatnævnets afgørelser om god advokatskik, ligesom Advokatrådet udarbejder retningslinier for god advokatskik. Stk. 5. Advokatrådet kan til varetagelse af Advokatsamfundets og standens interesser føre retssager i eget navn. Advokatrådet kan endvidere, såfremt en retssag skønnes at have mere almindelig interesse for advokatstanden, indtræde som mandatar for et medlem eller beslutte, at omkostningerne ved anlæg eller anke af en sag, udredes af samfundet. Stk. 6. Advokatrådet kan ved udførelsen af opgaver efter denne vedtægt, udover de i stk. 5 nævnte skridt, bl.a. rette henvendelse - på egne eller et medlems vegne - til de lovgivende og administrative myndigheder. Stk. 7. Advokatrådet kan nedsætte udvalg til løsning af opgaverne efter denne vedtægt. Opgaver efter stk. 2 og 4 kan udskilles til varetagelse i selvstændige juridiske enheder, herunder i selskabsform. § 19 Stk. 1. Det almindelige advokatmøde fastsætter eller ophæver salærtakster, der angår alle medlemmer. Hvor forholdene kræver det, eller salærtakstændringer er af mindre omfang, kan de dog fastsættes eller ophæves af Advokatrådet som gældende indtil næste almindelige advokatmøde. Stk. 2. Lokale salærtakster skal inden 8 dage efter deres vedtagelse indsendes til rådet, der kan forlange, at bestemmelserne deri, som ikke kan tiltrædes af rådet, skal udgå, medmindre de ændres som af rådet bestemt. Stk. 3. På begæring af et medlem er rådet pligtigt at afgive responsum om en blandt advokater herskende kutyme såvel som om andre spørgsmål, der er af almindelig interesse for advokater i deres virksomhed. For så vidt spørgsmålet angår en lokal kutyme eller lokale forhold, er rådet pligtig at indhente vedkommende kredsbestyrelses udtalelse. Stk. 4. Det samme gælder tilfælde, hvor et medlem ønsker rådets responsum angående et af medlemmet beregnet salær, om hvis berettigelse der er tvist. Stk. 5. Rådet afgiver dog ikke responsum i en sag, hvorom der på tidspunktet for rådets behandling af responsumbegæringen verserer klagesag for en kredsbestyrelse eller for Advokatnævnet. Stk. 6. Rådet kan under en verserende retssag efter parternes eller rettens anmodning til vejledning for retten afgive responsum om et omtvistet salær eller om god advokatskik, i en sag, der ikke har været påkendt af en kredsbestyrelse eller af Advokatnævnet. § 20 Stk. 1. Rådet påser, at advokater fra et andet EF-medlemsland, der udøver advokatvirksomhed her i landet i medfør af bekendtgørelse nr. 94 af 15. marts 1979 om EF-advokaters virksomhed her i landet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 557 af 12. december 1980 og ved bekendtgørelse nr. 499 af 24. juni 1986, jf. retsplejelovens § 130, overholder de dem påhvilende pligter i henhold til bekendtgørelsens § 2, og kan indbringe sag om overtrædelse for Advokatnævnet. Stk. 2. Rådet er på begæring af en advokat fra et andet EF-land, der udøver advokatvirksomhed her i landet som anført i stk. 1, eller på begæring af den kompetente advokatmyndighed i et andet EF-land, hvorunder advokaten hører, pligtigt at afgive responsum om de i § 19, stk. 3 og 4, nævnte forhold. § 21 Stk. 1. Rådet udsteder på begæring af et medlem i en af Justitsministeriet godkendt form dokumentation for, at medlemmet er advokat, jf. det som bilag til bekendtgørelse nr. 94 af 15. marts 1979 optagne direktivs artikel 7, stk. 1. Stk. 2. Såfremt spørgsmål om et medlems overholdelse af pligter og faglige regler under udøvelsen af advokatvirksomhed i et andet EF-land indbringes for den kompetente myndighed i dette land, er rådet pligtigt på begæring af denne myndighed at meddele de for sagens afgørelse fornødne faglige oplysninger om medlemmet. § 22 Rådet kan inden for EF-direktivets rammer indgå aftaler med kompetente advokatmyndigheder i andre lande om faglige regler for medlemmernes udøvelse af advokatvirksomhed i det pågældende land eller den pågældende region. § 23 Stk. 1. Rådet afholder møde, når rådet eller formanden bestemmer det, eller det skriftligt forlanges af mindst 2 rådsmedlemmer med angivelse af hensigten med mødet. I sidste tilfælde skal mødet indkaldes til afholdelse snarest muligt. Stk. 2. Mindst en uge forud for hvert rådsmøde tilstilles der rådsmedlemmerne meddelelse om mødets dagsorden. Beslutning kan kun træffes om de i dagsordenen nævnte anliggender, medmindre samtlige tilstedeværende medlemmer samtykker i, at også andre sager afgøres. § 24 Stk. 1. Rådets møder er beslutningsdygtige, når mindst 10 medlemmer er til stede. I de i § 19, stk. 3, 4 og 6 omhandlede sager kan afgørelse dog træffes af en afdeling af rådet, når mindst 5 medlemmer er til stede. Stk. 2. Til rådets møder, der afholdes i København, medmindre andet i det enkelte tilfælde vedtages af rådet, indkaldes medlemmerne med mindst 1 uges varsel. I særlig påtrængende tilfælde kan indkaldelse dog ske med kortere varsel mod rådets godkendelse heraf på det efterfølgende møde. I sådant tilfælde meddeles dagsordenen samtidig med indkaldelsen. § 25 Stk. 1. Samtlige sager afgøres i rådet ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens (næstformandens) stemme udslaget. Rådets medlemmer er berettigede til at kræve særvotum refereret. Stk. 2. Afstemningen sker mundtligt, medmindre andet i det enkelte tilfælde vedtages. Formanden stemmer sidst. Stk. 3. I øvrigt bestemmer rådet selv sin forretningsorden. § 26 Rådet udgiver et medlemsblad for Det danske Advokatsamfund. c) Kredsbestyrelserne § 27 Stk. 1. Landet deles i følgende 11 advokatkredse: 1. kreds: København og Frederiksberg samt Københavns amt, Færøerne og Grønland. 2. kreds: Roskilde, Frederiksborg og Bornholms amter. 3. kreds: Vestsjællands amt. 4. kreds: Storstrøms amt. 5. kreds: Fyns amt. 6. kreds: Sønderjyllands amt. 7. kreds: Vejle amt. 8. kreds: Ribe og Ringkøbing amter. 9. kreds: Århus, Skanderborg og Silkeborg retskredse. 10. kreds: Den øvrige del af Århus amt samt Viborg amt. 11. kreds: Nordjyllands amt. Stk. 2. Til hver kreds hører de advokater, der har kontor i det til kredsen hørende distrikt. Advokater, der udøver virksomhed i flere kredse, hører til den kreds, hvori hovedkontoret er beliggende. For advokater, der ikke udøver advokatvirksomhed, er i stedet for kontor bopælen i så henseende afgørende. En advokat, der ikke har kontor eller bopæl i Danmark, hører til 1. kreds. Til hver kreds hører endvidere de advokatselskaber, der har hjemsted (hovedkontor) i det til kredsen hørende distrikt. Stk. 3. Hvis en retskreds ligger i flere amter, hører den dog i sin helhed til den advokatkreds, hvori dens hovedtingsted er beliggende. Stk. 4. Når et medlem flytter sit kontor, eller et medlem, der ikke udøver advokatvirksomhed, skifter bopæl, er det pligtig inden 14 dage efter flytningen skriftligt at meddele dette til sekretariatet. Såfremt et advokatselskab skifter hjemsted (hovedkontor), påhviler det selskabet inden 14 dage at give sekretariatet meddelelse om ændringen. § 28 Stk. 1. Hver advokatkreds skal have en kredsbestyrelse, der varetager kredsens særlige anliggender, og bistår Advokatrådet og Advokatnævnet samt træffer afgørelse vedrørende klager over vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har forlangt for sit arbejde. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på advokater fra andre EF-lande, der udøver advokatvirksomhed her i landet, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 94 af 15. marts 1979 om EF-advokaters virksomhed her i landet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 557 af 12. december 1980 og ved bekendtgørelse nr. 499 af 4. juli 1986. Stk. 2. Beslutninger eller afgørelser, der træffes af kredsbestyrelsen i kredsens særlige anliggender, skal straks indberettes til sekretariatet ved indsendelse af en udskrift af forhandlingsprotokollen. Sådanne beslutninger udkræver ikke til deres gyldighed rådets godkendelse, men rådet kan, når det i det enkelte tilfælde skønnes, at sagens vigtighed eller andre særlige forhold, f.eks. dens almene betydning for standen, gør sådant ønskeligt, optage sagen til fornyet undersøgelse og afgørelse eller ophæve den trufne beslutning eller afgørelse. Stk. 3. Tvivl om, hvorvidt en sag henhører under rådets eller kredsbestyrelsens myndighed, afgøres af rådet. Stk. 4. Der optages referat af kredsbestyrelsens møder. Referat af hvert møde skal straks tilstilles sekretariatet. Stk. 5. Kredsbestyrelsen for 1. kreds består af 10 advokater, for de øvrige kredse af 5 eller 6 advokater. Om antallet træffer den enkelte kredsbestyrelse selv beslutning. Ved behandlingen af sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå Advokatnævnet, og sager om klager over vederlag, tiltrædes kredsbestyrelserne hver af et af justitsministeren udpeget medlem, der ikke er advokat. Virker en kredsbestyrelse i flere afdelinger, tiltrædes kredsbestyrelsen dog af eet medlem for hver afdeling. Stk. 6. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om kredsbestyrelsernes behandling af de i stk. 5 nævnte sager. § 29 Stk. 1. Kredsbestyrelsens advokatmedlemmer og stedfortrædere for disse vælges på kredsmøderne af og blandt kredsens medlemmer for 2 år ad gangen, efter reglerne for flertalsvalg på samme måde som i § 12 bestemt. Stk. 2. Forslag til valg af et eller flere medlemmer, hver med to stedfortrædere, skal være indleveret til kredsbestyrelsens formand senest 14 dage før valgets afholdelse. Forslaget skal være underskrevet af mindst 10 - for 1. kredsbestyrelses vedkommende dog mindst 30 - medlemmer. § 30 Stk. 1. Reglerne i §§ 15 og 16 finder tilsvarende anvendelse på kredsbestyrelsesmedlemmer. Stk. 2. Flytter et kredsbestyrelsesmedlem sit kontor uden for den kreds, for hvilken det er valgt, mister det sin valgbarhed i den kreds, som det er fraflyttet. § 31 Efter sket nyvalg vælger hver kredsbestyrelse blandt sine medlemmer en formand og en næstformand med funktionstid til udløbet af valgperioden. Om stedfundne valg skal bestyrelsen straks give rådet underretning. § 32 I sager angående kredsens særlige anliggender gælder følgende: Stk. 1. Kredsbestyrelsens møder er beslutningsdygtige, når i 1. kreds 7, og i de øvrige kredse 4 medlemmer er til stede. Stk. 2. Bestemmelserne i denne vedtægts §§ 23, stk. 2, 2. pkt., og 25 finder tilsvarende anvendelse på de af kredsbestyrelserne behandlede sager. Stk. 3. Kredsbestyrelsens møder indkaldes ved brev til hvert af bestyrelsens medlemmer med angivelse af dagsorden og med mindst 7 dages varsel. I særlig påtrængende tilfælde kan indkaldelse ske med kortere varsel mod bestyrelsens godkendelse heraf på det efterfølgende møde. Stk. 4. Møde afholdes, når formanden bestemmer det, eller når mindst 2 andre bestyrelsesmedlemmer skriftlig forlanger det med angivelse af hensigten med mødet, i hvilket sidste tilfælde indkaldelse snarest skal ske. d) Kredsmøderne § 33 Til kredsmøderne har samtlig kredsens og rådets medlemmer samt repræsentanter for samfundets sekretariatet adgang. Hverken rådets medlemmer eller sekretariatets repræsentanter har dog stemmeret på møderne, medmindre de er medlemmer i vedkommende kreds, men de har ret til at deltage i forhandlingerne. § 34 Stk. 1. Kredsmøder afholdes mindst een gang om året og i øvrigt så ofte kredsbestyrelsen bestemmer det, eller det forlanges af rådet eller mindst 20, i 1. kreds mindst 50 af kredsens medlemmer. I sidstnævnte tilfælde skal den skriftlige begæring indeholde nøjagtig angivelse af øjemedet med mødet. Stk. 2. Møderne indkaldes med 3 ugers varsel ved brev til hvert af kredsens medlemmer og til sekretariatet på rådets vegne med angivelse af dagsordenen for mødet. Beslutning kan på mødet kun tages i de på dagsordenen med behørig tydelighed angivne sager. Stk. 3. Møderne ledes af en dirigent, og forhandlingerne refereres af en sekretær, begge valgt af mødet uden for bestyrelsens kreds. Referatet underskrives af dirigent og sekretær. Stk. 4. Stemmeret kan kun udøves ved personligt møde. Stk. 5. Afstemning foregår ved håndsoprækning, medmindre skriftlig afstemning anordnes af dirigenten eller forlanges af mindst 10 medlemmer. Stk. 6. Stedet for mødets afholdelse bestemmes i hvert enkelt tilfælde af kredsbestyrelsen, men skal, hvor ikke særlige forhold gør sig gældende, vælges så bekvemt for kredsens medlemmer som muligt. Stk. 7. Formanden for vedkommende kredsbestyrelse indsender snarest muligt til sekretariatet en afskrift af referatet af mødet. Stk. 8. Kredsmødernes beslutninger - undtagen stedfundne valg - kan under samme betingelser som kredsbestyrelsens beslutninger ophæves af rådet. § 35 Stk. 1. Efter beslutning af vedkommende kredsbestyrelser kan der afholdes fælles kredsmøder for 2 eller flere kredse. Stk. 2. For disse møder gælder samme regler, som i § 34 er fastsat for almindelige kredsmøder. e) Advokatnævnet § 36 Stk. 1. Advokatnævnet består af en formand og 2 næstformænd, der alle skal være dommere samt af 15 andre medlemmer. Formanden og næstformanden udpeges af Højesterets præsident. Af de øvrige medlemmer udpeges 6, der ikke må være advokater, af justitsministeren, medens 9 vælges af Advokatsamfundet. Stk. 2. De medlemmer af nævnet, der er advokater, samt to stedfortrædere for hvert af disse vælges på kredsmøder af og blandt kredsens (kredsenes) medlemmer for 4 år ad gangen i henhold til nedenstående regler. Stk. 3. 1. kreds vælger 4 medlemmer. 2., 3. og 4. kreds vælger i forening 1 medlem. 5. kreds vælger 1 medlem. 6., 7. og 8. kreds vælger i forening 1 medlem. 9. kreds vælger 1 medlem. 10. og 11. kreds vælger i forening 1 medlem. Stk. 4. Valget sker forud for hvert andet ordinære advokatmøde, således at der skiftevis vælges 4 og 5 medlemmer. Stk. 5. Valget sker ved flertalsvalg. Reglen i § 12 finder tilsvarende anvendelse. § 37 Stk. 1. En af en kredsbestyrelse truffet afgørelse vedrørende klage over vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har forlangt for sit arbejde, kan af hver af parterne samt af Advokatrådet indbringes for Advokatnævnet inden 4 uger, efter at kredsbestyrelsens afgørelse er meddelt parterne. Stk. 2. Advokatnævnet påkender desuden klager over, at en advokat eller et advokatselskab har tilsidesat pligter, der følger af retsplejeloven eller af forskrifter fastsat i medfør af denne lov. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på advokater fra andre EF-lande, der udøver advokatvirksomhed her i landet, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 94 af 15. marts 1979 om EF-advokaters virksomhed her i landet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 557 af 12. december 1980 og ved bekendtgørelse nr. 499 af 24. juli 1986. § 38 Justitsministeren fastsætter nærmere regler om Advokatnævnets virksomhed. § 39 (Ophævet). Fællesbestemmelser for udførelse af tillidshverv inden for Advokatsamfundet. § 40 Stk. 1. Samtlige hverv inden for Advokatsamfundet er frivillige, dog således, at den, der har påtaget sig et hverv, ikke uden samtykke af det pågældende organ kan frasige sig det før valgperiodens udløb. Stk. 2. Intet medlem, der ved valgets afholdelse er fyldt 67 år, kan vælges til medlem af råd, kredsbestyrelse eller nævn. § 41 Stk. 1. Hvervene som medlem af råd, kredsbestyrelse eller nævn kan ikke forenes. Stk. 2. Det er tilladt samtidig at være stedfortræder til flere af disse hverv, men tiltrædelse kan kun ske et af stederne ad gangen. Stk. 3. Når et medlem af rådet eller af en kredsbestyrelse har fungeret som sådant uafbrudt i 6 år, kan medlemmet ikke vælges på ny, før der er forløbet et år efter dets fratræden. Det samme gælder for et af advokatsamfundet valgt medlem af nævnet, der har fungeret som sådant uafbrudt i 8 år. Bestemmelsen i 1. pkt. er dog ikke til hinder for, at et medlem af rådet kan vælges til formand for rådet og fungere som sådan i indtil 6 år. § 42 Advokatsamfundets medlemmer modtager ikke vederlag for hverv inden for Advokatsamfundet, hvorimod de til hvervets udførelse nødvendige rejseomkostninger, derunder passende udgifter til ophold, godtgøres. D. Medlemsbidrag § 43 Stk. 1. Ethvert medlem er pligtig at betale årlige bidrag dels til afholdelse af udgifterne ved Advokatsamfundets virksomhed, derunder tilskud til understøttelsesfonden, dels til samfundets erstatningsfond. Medlemmer, der ikke udøver advokatvirksomhed, betaler dog ikke bidrag til erstatningsfonden. Stk. 2. Medlemsbidragenes størrelse fastsættes af advokatmødet. Stk. 3. Der afkræves intet bidrag til Advokatsamfundets virksomhed for det regnskabsår, hvori beskikkelsen første gang er udleveret, og for de 2 følgende år med udleveret beskikkelse udgør bidraget kun halvdelen af det fastsatte bidrag. Stk. 4. For det regnskabsår, hvori beskikkelsen første gang er udleveret, og for de 2 følgende regnskabsår betales intet bidrag til erstatningsfonden, og for de påfølgende 3 regnskabsår med udleveret beskikkelse udgør bidraget kun halvdelen af det fastsatte bidrag. Stk. 5. Et medlem, der er fyldt 70 år, betaler halvdelen af de fastsatte bidrag. Er den pågældende ophørt med at udøve advokatvirksomhed efter mere end 10 års medlemskab af samfundet, betales 1/6 af det fastsatte bidrag til advokatsamfundets virksomhed, nedrundet til nærmeste hele hundrede kr. Stk. 6. Medlemsbidragene forfalder til betaling ved regnskabsårets begyndelse og kan opkræves årsvis, halvårsvis eller kvartalsvis. De inkasseres af samfundets sekretariat. Stk. 7. Når omstændighederne taler derfor, kan rådet efter anmodning indrømme et medlem hel eller delvis fritagelse for medlemsbidragene. E. Ansvarsforsikring § 44 Stk. 1. Ethvert medlem, der udøver advokatvirksomhed som selvstændig eller som ansat advokat, er pligtig at tegne ansvarsforsikring i henhold til en af Advokatrådet godkendt police til dækning af det erstatningsansvar, det som advokat måtte ifalde for formueskade påført trediemand ved simpel uagtsom handling eller undladelse, der skyldes advokaten eller advokatens personale. Forsikringssummen andrager et grundbeløb på 600.000 kr. med tillæg af en regulering, der beregnes ved udgangen af hvert kalenderår på grundlag af de siden 1. januar 1982 indtrufne stigninger i det af Danmarks Statistik offentliggjorte løntal. Løntallet beregnes af Danmarks Statistik som den gennemsnitlige timefortjeneste (incl. dyrtidstillæg, men bortset fra andre tillæg) i april kvartal for alle arbejdere i håndværk og industri i hele landet. Stk. 2. Det påhviler advokaten enten selv eller gennem sit forsikringsselskab at dokumentere over for Advokatrådet, at behørig forsikring er tegnet. Stk. 3. Det i stk. 1 fastsatte grundbeløb kan ændres ved beslutning af advokatmødet. Stk. 4. Under ganske særlige omstændigheder kan rådet lempe eller ophæve et medlems pligt til at tegne ansvarsforsikring. Stk. 5. Tegner eller opretholder et medlem, der udøver advokatvirksomhed, ikke den i stk. 1 nævnte ansvarsforsikring, betaler det et særligt bidrag til erstatningsfonden. Det særlige bidrag fastsættes af Advokatrådet sædvanligvis til et beløb svarende til præmien for en i henhold til stk. 1 tegnet forsikring. Stk. 6. Undlader et medlem, der udøver advokatvirksomhed, at betale præmien for en tegnet ansvarsforsikring, kan Advokatrådet - efter sit frie skøn - i op til et år fra det tidspunkt, hvor forsikringsdækningen ville ophøre på grund af den manglende præmiebetaling, holde forsikringen i kraft gennem indbetaling af den skyldige præmie, med fuld regresret over for medlemmet og/eller det advokatselskab, hvori medlemmet udøver virksomhed. Stk. 7. Pligten til at tegne ansvarsforsikring efter stk. 1 påhviler for så vidt angår advokatselskaber selskabet. Forsikringen skal i disse tilfælde tegnes af selskabet, men således at forsikringen tillige omfatter de selskabsdeltagende advokaters ansvar med en forsikringssum for hver advokat på ikke under det efter stk. 1 fastsatte grundbeløb. Stk. 2, 3, 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse. F. Erstatningsfonden Almindelige bestemmelser § 45 Stk. 1. Fondens navn er Det danske Advokatsamfunds Erstatningsfond. Stk. 2. Fonden består af en A-afdeling og en B-afdeling, der har fælles regnskab. § 46 Fondens midler tilvejebringes ved 1) de bidrag som ydes af Advokatsamfundets medlemmer, jf. § 43, 2) andre tilskud af Advokatsamfundets midler, 3) afkast af fondens kapital, 4) de beløb, som fonden indkasserer i medfør af sin indtrædelsesret, 5) særlige bidrag i henhold til § 44, stk. 5, og 6) andre midler, der gennem legater eller frivillige bidrag tilgår fonden. § 47 Fondens midler administreres af Advokatrådet og skal anbringes på betryggende vis på samme måde som de midler, som tilhører Det danske Advokatsamfund. Midlerne kan anbringes i fast ejendom. § 48 Stk. 1. Der nedsættes et udvalg - erstatningsudvalget - bestående af 5 advokater udpeget af Advokatrådet til at afgøre om og i hvilke tilfælde og med hvilke beløb erstatning skal ydes. Udpegelsen sker efter hvert ordinært advokatmøde. Genudpegelse kan finde sted. Af udvalgets medlemmer skal 1 udpeges blandt rådets og 1 blandt nævnets medlemmer. Udvalget vælger selv sin formand og fastsætter sin forretningsorden. Sekretariatet yder udvalget fornøden assistance med udførelse af dets arbejde og kan af udvalget bemyndiges til at træffe afgørelse i mindre sager. Stk. 2. Anmodning om erstatning af Advokatsamfundets erstatningsfond fremsættes skriftligt over for Advokatsamfundets sekretariat, bilagt fornøden dokumentation. Anmodningen må indgives senest 6 måneder efter det tidspunkt, da skadelidte blev eller ved sædvanlig agtpågivenhed burde være blevet bekendt med det tab, der påstås at være lidt. Stk. 3. Efter modtagelse af anmodningen søger sekretariatet de efter dets skøn fornødne oplysninger tilvejebragt, hvorefter sagen behandles af erstatningsudvalget. Dette er berettiget til at forlange yderligere oplysninger tilvejebragt, ligesom det kan kræve mundtlig afhøring af skadelidte og andre, der kan bidrage til sagens oplysning. Stk. 4. Den advokat eller det advokatselskab, der påstås at have forvoldt tabet, er pligtig på sekretariatets begæring at stille bøger og bilag til udvalgets rådighed og til i enhver henseende at bistå ved sagens oplysning. Stk. 5. Erstatningsudvalget afgør endeligt, om der skal ydes erstatning af fonden, og spørgsmål herom kan ikke indbringes for domstolene. § 49 Ved udbetaling af erstatning indtræder erstatningsfonden i enhver henseende i skadelidtes rettigheder i anledning af tabet. Disse rettigheder kan dog kun udøves, indtil fonden har fået fuld dækning for det til skadelidte udbetalte erstatningsbeløb med tillæg af renter. Erstatningsudvalget er berettiget til at kræve, at skadelidte fraskriver sig enhver ret til at modtage noget beløb fra skadevolderen eller dennes bo, før erstatningsfondens krav på fuld dækning af den udbetalte erstatning er opfyldt. § 50 Stk. 1. Omkostningerne ved fondens virksomhed afholdes af fondens midler. Stk. 2. Fondens regnskab revideres af en af rådet antaget statsautoriseret revisor. Beretning om fondens virksomhed og regnskab aflægges på de ordinære, almindelige advokatmøder. § 51 A-afdelingen Stk. 1. A-afdelingens formål er at sætte Advokatsamfundet i stand til efter frit skøn at yde erstatning til hel eller delvis dækning af tab, som en advokats klient har lidt ved, at advokaten eller dennes personale uretmæssigt har forbrugt midler, der var advokaten betroet i dennes egenskab af advokat. Stk. 2. Erstatning ydes ikke, hvis tabet omfattes af specielle sikringsordninger. Stk. 3. Som vejledende for afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt tabet bør erstattes og i bekræftende fald i hvilket omfang, fremhæves følgende momenter: Arten af de betroede midler og omstændighederne ved midlernes overgivelse til advokaten, det af klienten derefter udviste forhold, beskaffenheden af klientens mellemværende i øvrigt med advokaten, herunder eventuelt slægtskabs-, svogerskabs- eller venskabsforhold, samt skadelidtes alder, stilling og økonomiske forhold. Stk. 4. Ydelse af erstatning kan gøres betinget af, at skadelidte ved civilt søgsmål mod skadevolderen, dennes dødsbo eller konkursbo, eller på anden måde søger at opnå erstatning hos den pågældende selv. Såfremt skadelidte ikke opnår erstatning ved en på denne måde rejst sag, vil omkostningerne ved sagen kunne erstattes af fonden. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 - 4 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til dækning af tab forvoldt af et advokatselskab eller dettes personale. § 52 B-afdelingen Stk. 1. B-afdelingens formål er at sætte Advokatsamfundet i stand til efter frit skøn at yde erstatning til hel eller delvis dækning for tab, som er lidt ved en advokats eller dennes personales fejl, forsømmelse eller andet ansvarspådragende forhold i forbindelse med advokatvirksomhed bortset fra tab, som henhører under A-afdelingen. Stk. 2. Erstatning ydes ikke, hvis tabet dækkes af advokatens ansvarsforsikring eller af specielle sikringsordninger. Stk. 3. Den i § 44, stk. 1, jf. stk. 3, omhandlede forsikringssum er den højeste erstatning, som B-afdelingen kan yde for en enkelt skade, hvad-enten en eller flere advokater kan gøres ansvarlig derfor og er samtidig den højeste erstatning, som B-afdelingen i almindelighed kan yde for samme advokat. Stk. 4. Som vejledende for afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt tabet bør erstattes, og i bekræftende fald i hvilket omfang, fremhæves følgende momenter: Arten af og omstændighederne ved det foreliggende ansvarspådragende forhold, det af skadelidte udviste forhold, beskaffenheden af klientforholdet, eventuelt slægtskab, svogerskab eller venskab mellem advokat og skadelidte, samt skadelidtes alder, stilling og økonomiske forhold. Stk. 5. Erstatning kan kun ydes, såfremt det godtgøres, at advokaten er ansvarlig, og at hverken advokaten eller nogen for tabet medansvarlig kan dække erstatningskravet. Såfremt ydelse af erstatning er gjort betinget af, at skadelidte ved civilt søgsmål eller på anden måde har søgt at opnå erstatning, vil omkostningerne ved sagen kunne erstattes af fonden. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 - 5 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til dækning af tab forvoldt af et advokatselskab eller dettes personale. G. Understøttelsesfonden § 53 Stk. 1. Advokatsamfundets understøttelsesvirksomhed udøves gennem en fond ved navn Det danske Advokatsamfunds Understøttelsesfond. Fonden er tilvejebragt ved overtagelse i 1919 af den fondsbeholdning, som tilhørte Den danske Sagførerforening, nominelt ca. 275.000 kr., samt ved senere tilkommende legater, gaver, frivillige bidrag og gennem opsparing. Stk. 2. Fondens ordinære indtægter består af afkastet af formuen og tilskud fra Advokatsamfundet. Advokatrådet kan hvert år bevilge et beløb som tilskud til understøttelsesfonden. Stk. 3. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer, der vælges af Advokatrådet blandt de medlemmer af Advokatsamfundet, der udøver advokatvirksomhed. Indtil 2 kan være medlemmer af rådet. Valgene gælder for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Når et medlem har fungeret i 6 år, kan det ikke vælges på ny, før der er forløbet 1 år efter dets fratræden. Bestyrelsen vælger inden for sin midte en formand, der i forening med to bestyrelsesmedlemmer er bemyndiget til at underskrive med forpligtende virkning for fonden. Dette gælder også ved salg og pantsætning af fast ejendom. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 medlemmer er til stede. Stk. 4. Af fondens årlige indtægter ydes understøttelse efter bestyrelsens skøn til nuværende eller forhenværende advokater, disses efterlevende ægtefæller og børn og undtagelsesvis til andre, som advokaten faktisk forsørgede. Stk. 5. Understøttelse udbetales - medmindre legatfundatserne eller bestyrelsen i det enkelte tilfælde bestemmer anderledes - halvårligt i juni og december måned, således at hver udbetaling er betinget af, at vedkommende endnu lever. Ydelserne betragtes som personlige, og de kan ikke være genstand for overdragelse, pantsætning eller retsforfølgning, ligesom fuldmagt til hævning kun er gyldig for en enkelt termin. Stk. 6. Fondens formue anbringes i overensstemmelse med reglerne om anbringelse af midler, der tilhører legater m.v. under offentlig bestyrelse eller offentligt tilsyn. Fondens aktiver skal forsynes med påtegning om, at de tilhører fonden. Stk. 7. Fonden kan erhverve fast ejendom, og fonden kan yde Det danske Advokatsamfund lån til erhvervelse af fast ejendom. Til disse formål kan dog tilsammen ikke anvendes større beløb, end hvad der svarer til en trediedel af fondens formue. Stk. 8. Bestyrelsen aflægger hvert år regnskab for fondens drift og formue. Revisionen foretages af den af Advokatsamfundet antagne statsautoriserede revisor. Fondens udgifter udredes af Advokatsamfundet. Sekretariatet yder vederlagsfrit bestyrelsen fornøden assistance ved administrationen m.v. Stk. 9. Beretning om fondens virksomhed og regnskab aflægges på de ordinære, almindelige advokatmøder. H. Sekretariatet § 54 Stk. 1. Samfundets daglige administration varetages af et sekretariat, der skal have kontor i København. Sekretariatet ledes af en fast ansat generalsekretær, der skal anvende hele sin arbejdskraft i samfundets tjeneste. Stk. 2. Generalsekretæren ansættes og afskediges af rådet, der opretter kontrakt med ham og bestemmer hans gagevilkår. Stk. 3. Rådet antager og afskediger det øvrige fornødne personale efter generalsekretærens indstilling. Stk. 4. Alle henvendelser til rådet og nævnet rettes til sekretariatet, der i det hele fungerer som ekspeditionskontor for disse organer. Stk. 5. Alle klager indsendes til og registreres af sekretariatet, der videresender klagen til vedkommende organ. Stk. 6. Sekretariatet bistår kredsbestyrelserne og nævnet i overensstemmelse med de af rådet givne instrukser. I. Tegningsret § 55 Samfundet tegnes af formanden eller næstformanden for Advokatrådet i forbindelse med generalsekretæren eller med 2 medlemmer af rådet. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af 2/3 af rådets medlemmer. K. Årsregnskab og revision § 56 Stk. 1. Samfundets regnskabsår er kalenderåret. Stk. 2. For hvert regnskabsår udarbejdes årsregnskab, bestående af resultatopgørelse og balance. Stk. 3. Årsregnskabet skal opgøres således, som god regnskabsskik tilsiger. § 57 Stk. 1. Samfundets regnskab revideres af en af rådet antaget statsautoriseret revisor samt af 2 revisorer, der vælges på det ordinære almindelige advokatmøde for 2 år ad gangen, jf. § 10, nr. 6. Stk. 2. Revisorerne skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af samfundets regnskabsmateriale. Stk. 3. Efter revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte at have foretaget revision af dette samt anføre de bemærkninger, som revisionen måtte have givet anledning til. 1. Ændringer i vedtægten § 58 Stk. 1. Ændring af samfundets vedtægt kan kun vedtages af et almindeligt advokatmøde. Stk. 2. Forslagets ordlyd skal mindst 14 dage før mødet tilsendes hvert af samfundets medlemmer ved almindeligt brev eller være optaget i et medlemsblad, der er afleveret til postbesørgelse 14 dage inden mødet. Generalsekretærens erklæring om afsendelsen eller overgivelse til postbesørgelse skal være tilstrækkeligt bevis herfor. M. Ikrafttrædelse (Udelades). N. Overgangsregler (Udelades).