Bekendtgørelse nr. 878 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om indførsel og udførsel af sæd, befrugtede æg og ubefrugtede æg fra husdyr

Bekendtgørelse om indførsel og udførsel af sæd, befrugtede æg og ubefrugtede æg fra husdyr

Dokumentdato: 27. okt. 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter indførsel og udførsel af sæd fra alle husdyr undtagen kvæg og svin samt indførsel og udførsel af befrugtede og ubefrugtede æg fra alle husdyr undtagen kvæg og fjerkræ.

§ 2.§-link ↗

Indførsel af sæd, befrugtede og ubefrugtede æg må kun finde sted efter tilladelse fra Veterinærdirektoratet og på de betingelser til sikring mod indslæbning af sygdomme, som måtte være stillet i tilladelsen.

Stk. 2. Undtaget fra reglen i stk. 1 er hundesæd, som er opsamlet i og indført fra Færøerne, Island, Norge, Sverige, Storbritannien og Nordirland, Irland, Japan, New Zealand eller Australien. Sådan sæd kan indføres under ledsagelse af en dansk- eller engelsksproget veterinærattest, der indeholder oplysninger om 1) oprindelsesland, 2) sæddonors identitet, 3) identitet af sæddonors ejer og 4) en erklæring om, at sæddonor på sædudtagningstidspunktet er undersøgt af en dyrlæge og fundet uden tegn på smitsomme sygdomme.

Stk. 3. Undtaget fra reglen i stk. 1 er endvidere hingstesæd, som er opsamlet i og indført fra Norge, Sverige, Finland eller et land, som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EF). Sådan sæd kan indføres under ledsagelse af en dansk- eller engelsksproget veterinærattest, der indeholder oplysninger om 1) oprindelsesland, 2) donorhingstens identitet, 3) identitet af donorhingstens ejer, og 4) en erklæring om, at donorhingsten, sæden fra denne og ejendommen, hvor hingsten er opstaldet, ikke er undergivet veterinære restriktioner som følge af overførbare hestesygdomme.

§ 3.§-link ↗

Udførsel af sæd, befrugtede og ubefrugtede æg må kun finde sted, såfremt sæden og æggene er ledsaget af en veterinærattest udfærdiget på en formular godkendt af Veterinærdirektoratet.

§ 4.§-link ↗

Udgifter, som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Veterinærdirektoratet uvedkommende.

§ 5.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2 eller 3 straffes med bøde.

§ 6.§-link ↗

Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 36 i lov nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 37 af 21. januar 1991 om indførsel og udførsel af sæd og befrugtede æg og ubefrugtede æg fra husdyr og bekendtgørelse nr. 25 af 2. januar 1981 om indførsel og udførsel af sæd og befrugtede æg samt om avlsdyr og stambogsregistrering af avlsdyr.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.