Bekendtgørelse nr. 848 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om redningsveste i mindre fartøjer

Bekendtgørelse om redningsveste i mindre fartøjer

Dokumentdato: 14. okt. 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse omfatter alle fartøjer, der ikke i henhold til andre regler er pålagt at medføre redningsveste.

Stk. 2. Ved fartøj forstås enhver indretning, såsom erhvervsfartøjer, både, joller, pramme, vandscootere, windsurfere m.m., der anvendes af personer på vandet, bortset fra skibes redningsbåde samt badeudstyr, der udelukkende anvendes i strandkanten.

§ 2.§-link ↗

Alle fartøjer, der ikke er fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller svømmeveste til alle personer om bord.

Stk. 2. Kapronings- og motionsroningsfartøjer kan i stedet for at følge bestemmelserne i stk. 1 følge Dansk Forening for Rosports eller Dansk Kano og Kajak Forbunds sikkerhedsbestemmelser.

Stk. 3. Dykkere, som transporteres i fartøjer omfattet af denne bekendtgørelse, kan anvende de opstigningsveste, der bruges sammen med dykkerudstyret, i stedet for redningsveste.

Stk. 4. Fartøjer, der under opsyn anvendes i lavvandede områder i forlystelsesparker og lignende, kan af Søfartsstyrelsen fritages for at opfylde denne bekendtgørelse.

§ 3.§-link ↗

Rednings- og svømmeveste skal være typegodkendt efter anerkendte normer, herunder SOLAS- og EF-typegodkendt eller DVN-varedeklareret.

§ 4.§-link ↗

Anvisninger for brugen og vægtgrænser m.v. af den enkelte rednings- eller svømmevest skal følges.

§ 5.§-link ↗

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde eller hæfte.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1992.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne.