§ 1.§-link ↗
Den, der har en minkbesætning i sin varetægt, skal ved viden eller mistanke om, at virus enteritis forekommer i besætningen, tilkalde en dyrlæge.
Stk. 2. Tilkaldelse skal ske, når der hos flere, overvejende unge, mink ses kraftig diarre og tabt ædelyst kombineret med påvirket almenbefindende, samt blod, slim eller afstødt tarmslimhinde (såkaldte »rejer«) i gødningen.
§ 2.§-link ↗
Tilkaldes en dyrlæge på grund af forekomst eller mistanke om virus enteritis, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde, mistanke om forekomst af virus enteritis, skal dyrlægen snarest foretage en undersøgelse med henblik på at konstatere, om noget dyr viser tegn på at være smittet med sygdommen. Såfremt mistanken ikke kan afvises, skal dyrlægen indsende fornødent materiale til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium, Hangøvej 2, 8200 Århus N.
§ 3.§-link ↗
Udgifter, der afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Veterinærdirektoratet uvedkommende, jf. § 5, stk. 3, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 239 af 12. april 1991 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.
§ 4.§-link ↗
Overtrædelse af § 1 eller § 2 straffes med bøde.
§ 5.§-link ↗
For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der i medfør af § 36 i lov nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1992.
Stk. 2. Samtidig ophæves Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 76 af 16. februar 1987 om virus enteritis hos mink.
§ 7.§-link ↗
Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.