Bekendtgørelse nr. 784 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om politimestrenes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale

Bekendtgørelse om politimestrenes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale

Dokumentdato: 21. sep. 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Politimestrene (politidirektøren) kan frafalde tiltale i medfør af retsplejelovens § 722: 1) For overtrædelser, når forholdet er af ringe strafværdighed, af a) straffelovens § 232, sidste led, § 291, stk. 1, og § 293, b) lov om euforiserende stoffer, c) udlændingelovens § 59, stk. 1 og 2, og d) våbenloven. 2) Når særlige omstændigheder ikke gør sig gældende, for a) overtrædelse af straffelovens § 244 og § 245, stk. 1, når ingen betydelig skade er sket, eventuel mod vedtagelse af dagbøder eller betaling af erstatning, og b) lovovertrædelser, der er begået her i landet, når forfølgningen af disse overtages af en udenlandsk myndighed, og den forskyldte straf ikke kan antages at ville overstige fængsel i 1 år. 3) I sager mod asylansøgere eller nære slægtninge hertil i forbindelse med første indrejse i Danmark for toldlovsovertrædelser med hensyn til værdigenstande og for dokumentfalsk med hensyn til pas, identitetspapirer eller lignende.

§ 2.§-link ↗

Statsadvokaterne kan, når særlige omstændigheder ikke gør sig gældende, frafalde tiltale i følgende sager: 1) Overtrædelse af straffelovens § 158, stk. 3, eventuelt mod vedtagelse af dagbøder eller betaling af erstatning. 2) Lovovertrædelser, begået af personer, der er udskrevet på prøve fra forvaringsanstalt, når der er truffet bestemmelse om genindsættelse. 3) Lovovertrædelser, begået af personer under undvigelse eller andet fravær, herunder udgang, orlov eller lignende fra forvaringsanstalt, når tilbageførelse er sket. 4) Lovovertrædelser, begået af personer, der er undergivet foranstaltninger i medfør af straffelovens § 68 eller § 69. 5) Lovovertrædelser, der er begået her i landet, når forfølgningen af disse overtages af en udenlandsk myndighed, og den forskyldte straf ikke kan antages at ville overstige fængsel i 1 år.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1992.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 561 af 13. november 1984 om statsadvokaternes og politimestrenes beføjelse til at frafalde påtale ophæves.