Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om udbud af bygge- og anlægsarbejder inden for vand-, og energiforsyning samt transport og telekommunikation i De Europæiske Fællesskaber (* 1) I medfør af §§ 1 og 3 i lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v. fastsættes: § 1. Ordregivere skal ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter overholde bestemmelserne i: 1) Direktiv nr. 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation og 2) Direktiv 71/304/EØF af 26. juli 1971 om ophævelse af begrænsninger i den frie udveksling af tjenesteydelser inden for området bygge- og anlægskontrakter gennem agenturer og filialer. Stk.2. Direktiverne er medtaget som bilag til bekendtgørelsen. § 2. Uanset bestemmelsen i § 3, stk.2 i lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation m.v. (licitationsloven) kan en ordregivende myndighed, der tildeler en kontrakt efter artikel i 27 direktiv nr. 90/531/EØF, ikke vælge frit mellem samtlige indkomne bud, og uanset licitationslovens § 3, stk.3, kan et bud, der ikke er højere end et andet ved licitationen afgivet bud (laveste bud), ikke nedsættes. § 3. Såfremt EF-Kommissionen meddeler tilladelse til at ordregivere, der udnytter geografiske områder med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, kan anvende de i artikel 3 i direktiv 90/531/EØF fastsatte udbudsprocedurer, kan boligministeren efter forhandling med energiministeren fastsætte, at direktiv 90/531/EØF bortset fra artikel 3 ikke finder anvendelse for disse ordregivere. § 4. Med bøde eller hæfte straffes den, der 1) som ordregiver overtræder bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk.1 og 2, artikel 5, stk.3 og 4, artikel 6, stk.3, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk.2, artikel 12, stk.6, 8 og 9, artikel 13, artikel 15, artikel 16, stk 1-3, artikel 17, stk. 1 litra b), stk. 2 og stk. 3, artikel 18, stk. 1, artikel 19, stk. 5, artikel 20, artikel 22, artikel 24, stk. 2-9, artikel 25, artikel 27, artikel 29, stk. 3 og artikel 33 i det i § 1 stk. 1, nr. 1, nævnte direktiv eller 2) overtræder bestemmelserne i artikel 3 i det i § 1, stk 1, nr. 2, nævnte direktiv. Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 3 i lovbekendtgørelse nr. 600 af 30.juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb mv. pålægges selska-bet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. § 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993 for arbejder, der udbydes efter dette tidspunkt. Bygge- og Boligstyrelsen den 27. august 1992 H. E. Rasmussen / Bjarne Strand Bilag 1 II (Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (90/531/EØF) RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER har under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2, sidste punktum, artikel 66, artikel 100 A og artikel 113, under henvisning til forslag fra Kommissionen(* 1), i samarbejde med Europa-Parlamentet(* 2), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(* 3), og ud fra følgende betragtninger: Det er nødvendigt at vedtage foranstaltninger med henblik på gradvis oprettelse af det indre marked i løbet af perioden indtil den 31. december 1992; det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital; Det Europæiske Råd har vedtaget konklusioner om nødvendigheden af at virkeliggøre et indre enhedsmarked; restriktioner, der hindrer fri udveksling af varer og tjenesteydelser i forbindelse med indkøbskontrakter inden for vand-, energi-, transport og telekommunikationssektorerne, er forbudt efter Traktatens artikel 30 og 59; efter Euratom-Traktatens artikel 97 kan ingen i nationaliteten begrundet restriktion gøres gældende over for virksomheder, som hører under en medlemsstats jurisdiktion, og som ønsker at deltage i opførelsen af atomanlæg af videnskabelig eller industriel karakter inden for Fællesskabet; opnåelsen af disse mål kræver ligeledes samordning af de udbudsprocedurer, som ordregiverne anvender i disse sektorer; Hvidbogen om gennemførelsen af det indre marked indeholder et handlingsprogram og en tidsplan for åbning af adgangen til offentlige kontrakter i de sektorer, der er udelukket fra anvendelsesområdet for Rådets direktiv 71/305/EØF af 26. juli 1971 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter(* 4), senest ændret ved direktiv 89/440/EØF(* 5), og Rådets direktiv 77/62/EØF af 21. december 1976 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb(* 6), senest ændret ved direktiv 88/295/EØF(* 7); til de udelukkede sektorer hører bl.a. vand- og energiforsyning samt transport og, for så vidt angår direktiv 77/62/EØF, telekommunikation; hovedbegrundelsen for udelukkelsen af disse sektorer var, at virksomheder inden for disse sektorer i nogle tilfælde henhører under den offentlige ret, i andre tilfælde under privatretten; for at sikre en reel åbning af markedet, samt en passende ligevægt i anvendelsen af reglerne om tilbudsgivning i disse sektorer må de pågældende virksomheder defineres på anden måde end ved henvisning til deres retlige status; da problemerne ved indkøb har samme karakter i de fire sektorer, kan de behandles i een enkelt retsakt; en af hovedgrundene til, at der ikke hersker fri konkurrence på EF-niveau i forbindelse med indkøb foretaget af virksomheder inden for disse sektorer, er, at markederne er lukkede, fordi medlemsstaternes myndigheder indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder til levering, tilrådighedsstillelse eller drift af net til ydelse af den pågældende tjeneste, udnyttelse af et bestemt geografisk område til et bestemt formål, tilrådighedsstillelse eller drift af offentlige telenet eller ydelse af offentlige teletjenester; en anden væsentlig grund til, at der ikke hersker fri konkurrence på EF-niveau inden for disse sektorer er, at medlemsstaternes myndigheder på forskellig måde kan øve indflydelse på disse virksomheders adfærd, navnlig ved at have kapitalinteresser i dem eller repræsentation i deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer; dette direktiv finder ikke anvendelse på de nævnte virksomheders aktiviteter, som falder uden for vand-, energi-, transport- og telekommunikationssektorerne, eller som falder inden for disse sektorer, men er undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri; det er hensigtsmæssigt, at ordregiverne anvender fælles bestemmelser for tilbudsgivning for deres aktiviteter inden for vandforsyning; visse ordregivere har hidtil været omfattet af direktiv 71/305/EØF og 77/62/EØF for så vidt angår deres aktiviteter vedrørende vandbygningsprojekter, kunstvanding, dræning samt bortledning og rensning af spildevand; reglerne for tilbudsgivning af den type, som foreslås for indkøbskontrakter, er imidlertid uegnede i forbindelse med køb af vand i betragtning af nødvendigheden af, at forsyning finder sted fra kilder nær anvendelsesstedet; når bestemte betingelser er opfyldt, kan udnyttelsen af et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel undergives en alternativ ordning, som gør det muligt at nå samme mål, nemlig åbning af markederne; Kommissionen skal føre kontrol med, at disse betingelser overholdes af de medlemsstater, som anvender denne alternative ordning; Kommissionen har meddelt, at den vil foreslå foranstaltninger til fjernelse af hindringer for den grænseoverskridende handel med elektricitet inden 1992; reglerne for tilbudsgivning af den type, som foreslås for indkøbskontrakter, gør det ikke muligt at overvinde de eksisterende hindringer for køb af energi og brændsel inden for energisektoren; derfor bør køb af energi ikke medtages i dette direktivs anvendelsesområde; Rådet vil dog behandle denne situation igen på grundlag af en rapport og forslag fra Kommissionen; Rådets forordning (EØF) nr. 3975/87(* 8) og (EØF) nr. 3976/87(* 9), Rådets direktiv 87/601/EØF(* 10) samt Rådets beslutning 87/602/EØF(* 11) tilsigter at indføre øget konkurrence mellem ordregivere, der driver lufttransport til betjening af offentligheden og disse ordregivere bør derfor ikke for øjeblikket medtages i dette direktiv; forholdene bør behandles igen på et senere tidspunkt i lyset af de fremskridt, der er gjort på det konkurrencemæssige plan; i betragtning af konkurrencesituationen for Fællesskabets søtransport ville det være uhensigtsmæssigt for de fleste kontrakter i denne sektor, om de skulle underkastes detaljerede fremgangsmåder; situationen for søtransportvirksomheder med søgående færger bør overvåges; en række færger i kyst- eller flodsejlads, der drives af offentlige myndigheder, bør ikke længere være udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 71/305/EØF og 77/62/EØF; det bør gøres lettere at overholde bestemmelserne vedrørende de aktiviteter, som ikke er omfattet af dette direktiv; dette direktiv gælder ikke for kontrakter, der erklæres hemmelige, eller som vil kunne berøre statens væsentlige sikkerhedsinteresser, eller som indgås i overensstemmelse med andre bestemmelser fastsat i bestående internationale aftaler eller af internationale organisationer; Fællesskabets eller medlemsstaternes bestående internationale forpligtelser må ikke berøres af dette direktiv; produkter, arbejder eller tjenesteydelser skal beskrives ved henvisning til europæiske specifikationer; for at sikre, at et produkt, et arbejde eller en tjenesteydelse svarer til ordregiverens hensigter med anvendelsen, kan denne henvisning suppleres med specifikationer, som ikke må ændre arten af den eller de tekniske løsninger i den europæiske specifikation; ved anvendelsen af dette direktiv gælder principperne om ækvivalens og gensidig anerkendelse af nationale standarder, tekniske specifikationer og fremstillingsmetoder; når ordregiverne fastsætter fristerne for modtagelse af bud efter aftale med de bydende, overholder de princippet om ikke-forskelsbehandling; i mangel af en sådan aftale er det nødvendigt med passende bestemmelser; det vil eventuelt være hensigtsmæssigt at forbedre gennemsigtigheden af gældende bestemmelser vedrørende arbejderbeskyttelse og arbejdsforhold i den medlemsstat, hvor arbejderne skal udføres; nationale bestemmelser om offentlige udbud til gavn for regionaludviklingen bør indgå i Fællesskabets målsætninger under overholdelse af principperne i Traktaten; ordregivere må kun afvise unormalt lave bud efter skriftligt at have anmodet om oplysninger om tilbuddets sammensætning; inden for visse grænser bør et bud med oprindelse i Fællesskabet foretrækkes frem for et tilsvarende bud med oprindelse i et tredjeland; dette direktiv må ikke berøre Fællesskabets stilling i igangværende eller kommende internationale forhandlinger; anvendelsesområdet for dette direktiv skal på grundlag af resultaterne af sådanne internationale forhandlinger kunne udvides til at omfatte bud med oprindelse i tredjelande i henhold til en rådsbeslutning; de regler, som de pågældende virksomheder skal anvende, bør danne grundlag for loyal handelspraksis og være så smidige som muligt; som modstykke til denne smidighed og for at fremme den gensidige tillid bør der sikres et minimum af gennemsigtighed og indføres passende metoder for kontrol med anvendelsen af direktivet; det er nødvendigt at tilpasse bestemmelserne i direktiv 71/305/EØF og 77/62/EØF for at fastlægge klart afgrænsede anvendelsesområder; anvendelsesområdet for direktiv 71/305/EØF må ikke indskrænkes undtagen for kontrakter inden for vandforsyning og telekommunikation; anvendelsesområdet for direktiv 77/62/EØF må ikke indskrænkes undtagen for visse kontrakter inden for vandforsyning; anvendelsesområdet for direktiv 71/305/EØF og 77/62/EØF må ikke af den grund udvides til at omfatte kontrakter, som indgås af land-, luft-, sø-, kyst- og flodtransportvirksomheder, der henhører under statens administration, selv om de udfører en økonomisk virksomhed af kommerciel eller industriel art; alligevel skal visse kontrakter, som indgås af land-, luft-, sø, kyst- og flodtransportvirksomheder, der henhører under statens administration, og som udfører transport, udelukkende for at tilgodese offentlighedens behov, omfattes af disse direktiver; direktivet bør tages op til fornyet behandling på baggrund af erfaringerne; åbningen pr. 1. januar 1993 af markederne i de sektorer, der er omfattet af dette direktiv, vil kunne få negative følger for økonomien i Kongeriget Spanien, i betragtning af, at Den Hellenske Republik og Den Portugisiske Republik skal bære endnu større økonomiske byrder; det er rimeligt at give disse medlemsstater længere frister til at gennemføre dette direktiv Udstedt følgende direktiv: Afsnit I Generelle bestemmelser Artikel 1 I dette direktiv forstås ved 1) »offentlige myndigheder«: staten, kommunale myndigheder, offentligretlige organer eller sammenslutninger bestående af en eller flere af disse myndigheder eller offentligretlige organer. Et organ anses for offentligretligt, hvis dets opgave er at varetage opgaver af almen interesse, der ikke har industriel eller kommerciel karakter, og det er en juridisk person, og dets aktivitet for størstedelens vedkommende finansieres af staten eller de kommunale myndigheder eller af andre offentligretlige organer, eller dets forvaltning er underlagt disses kontrol, eller hvis staten, de kommunale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer; 2) »offentlige virksomheder«: enhver virksomhed, som de offentlige myndigheder direkte eller indirekte kan have bestemmende indflydelse på som følge af ejerforhold, kapitalindskud eller de for virksomheden gældende regler. Bestemmende indflydelse antages at foreligge, når de offentlige myndigheder direkte eller indirekte i relation til en virksomhed: besidder majoriteten af virksomhedens ansvarlige kapital, eller råder over flertallet af de stemmer, som er knyttet til de kapitalandele, som virksomheden har udstedt, eller kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan; 3) »indkøbs- og bygge- og anlægskontrakter«: gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en af de ordregivere, der er omhandlet i artikel 2, og en leverandør eller entreprenør med følgende formål: a) for indkøbskontrakter: køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer eller tjenesteydelser vedrørende programmel. Disse kontrakter kan som tillæg omfatte monterings- og installationsarbejde. Tjenesteydelser vedrørende programmel omfattes af denne definition, når modtageren er en ordregiver, der udøver en af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), og der er tale om programmel til drift af et offentligt telenet eller til brug i forbindelse med en offentlig teletjeneste som sådan b) for bygge- og anlægskontrakter: enten udførelse eller både udførelse og projektering eller gennemførelse, uanset midlet, af bygge- eller anlægsvirksomhed som omhandlet i bilag XI. Disse kontrakter kan desuden omfatte sådanne leverancer og tjenesteydelser, som er nødvendige for deres udførelse. Kontrakter, som omfatter andre tjenesteydelser end dem, der er nævnt i litra a) og b), betragtes som indkøbskontrakter, når leverancernes samlede værdi, herunder værdien af de monterings- og installationsarbejder, der er nødvendige for kontraktens gennemførelse, og tjenesteydelser vedrørende programmel efter litra a), overstiger værdien af de øvrige tjenesteydelser, der er omfattet af kontrakten; 4) »rammeaftale«: en aftale, som indgås mellem en af de ordregivere, der er omhandlet i artikel 2, og en eller flere leverandører eller entreprenører, og som har til formål at fastlægge betingelserne navnlig med hensyn til priser og eventuelt planlagte mængder, for kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode; 5) »bydende«: leverandør eller entreprenør, som har afgivet bud, og »ansøger«: den, der har anmodet om opfordring til at deltage i et begrænset udbud eller et udbud efter forhandling; 6) »offentligt og begrænset udbud samt udbud med forhandling«: udbudsprocedurer, der anvendes af ordregivere, hvorunder a) alle interesserede leverandører eller entreprenører kan afgive bud ved offentlige udbud b) kun de ansøgere, der af ordregiverne modtager opfordring dertil, kan afgive bud ved begrænsede udbud c) ordregiverne ved udbud med forhandling henvender sig til bestemte leverandører eller entreprenører og forhandler kontraktens vilkår med en eller flere af dem; 7) »tekniske specifikationer«: tekniske krav, navnlig i udbudsmaterialet, som fastlæger de krævede karakteristika for et arbejde, materiale, produkt eller en leverance, og hvorved disse kan beskrives objektivt, således at de opfylder kravene for den anvendelse, som ordregiveren har tiltænkt dem. De tekniske forskrifter kan omfatte kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed eller dimensioner samt krav til materialer, produkter eller leverancer vedrørende kvalitetsgaranti, terminologi, symboler, afprøvning og afprøvningsmetoder, emballage, mærkning eller etikettering. Ved bygge- og anlægskontrakter kan de også omfatte regler for udformning og omkostningsberegning, betingelser for afprøvning af, tilsyn med og godkendelse af arbejder, byggeteknik og byggemetoder samt alle andre betingelser af teknisk karakter, som den ordregivende myndighed på grundlag af almindelige eller særlige bestemmelser kan fastsætte vedrørende de færdige arbejder og de materialer, der indgår deri; 8) »standard«: teknisk specifikation, som er godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse i princippet ikke er obligatorisk; 9) »europæisk standard«: standard, der er godkendt af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) eller af Den Europæiske Komite for Elektronisk Standardisering (Cenelec), som »europæisk standard« (EN) eller »harmoniseringsdokument« (HD) efter de fælles regler for disse organer, eller af Det Europæiske Institut for Telestandarder (ETSI) efter dets egne regler som »europæisk telestandard« (ETS); 10) »fælles teknisk specifikation«: teknisk specifikation, som er udarbejdet efter en af medlemsstaterne godkendt procedure for at sikre ensartet anvendelse i alle medlemsstaterne, og som er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende; 11) »europæisk teknisk godkendelse«: godkendelse af et produkts egnethed til en bestemt anvendelse på grundlag af en teknisk bedømmelse, som bygger på, at produktet ifølge iboende egenskaber og de forskrifter, der gælder for dets ibrugtagning og anvendelse ifølge Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer(* 12), opfylder de væsentlige krav, der gælder for bygge- og anlægsarbejder. Europæisk teknisk godkendelse udstedes af et organ, der er godkendt hertil af medlemsstaten; 12) »europæisk specifikation«: en fælles teknisk specifikation, en europæisk teknisk godkendelse eller en national standard til gennemførelse af en europæisk standard; 13) »offentligt telenet«: den offentlige telekommunikationsinfrastruktur, der giver mulighed for at overføre signaler mellem bestemte nettermineringpunkter ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler; »nettermineringspunkter«: hele det kompleks af fysiske forbindelser og tekniske adgangsspecifikationer, der hører det det offentlige telenet, og som er nødvendige for tilslutning til det offentlige net og effektiv kommunikation gennem dette; 14) »offentlige teletjenester«: teletjenester, som medlemsstaterne udtrykkeligt har overdraget et eller flere teleselskaber at udbyde; »teletjenester«: tjenester, der helt eller delvis består i transmission og rutning af signaler gennem et offentligt telenet ved hjælp af telekommunikationsteknik, med undtagelse af radio- og tv-spredning. Artikel 2 1. Dette direktiv gælder for ordregivere, a) der er offentlige myndigheder eller offentlige virksomheder, og som udøver en af de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 2 b) der ikke er offentlige myndigheder eller offentlige virksomheder, og som bl.a. udøver en eller flere af de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 2, og som driver virksomhed på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder, der er indrømmet af en kompetent myndighed i en medlemsstat. 2. Dette direktiv gælder for følgende former for virksomhed: a) tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af i) drikkevand, eller ii) elektricitet, eller iii) gas eller varme eller forsyning af disse net med drikkevand, elektricitet, gas eller varme b) udnyttelse af et geografisk område med henblik på i) efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, eller ii) tilrådighedsstillelse af lufthavns- og havnefaciliteter, herunder i forbindelse med indre vandveje, eller af andre terminalfaciliteter for transportvirksomheder, der opererer til vands eller i luften. c) drift af net til betjening af offentligheden inden for transport med jernbane, automatiske systemer, sporvogn, trolleybus, bus eller kabel. For transportydelser anses et net for at bestå, hvis driften foregår på betingelser f.eks. vedrørende ruter, kapacitet og betjeningens hyppighed, der er fastsat af en kompetent myndighed i en medlemsstat d) tilrådighedsstillelse eller drift af offentlige telenet eller ydelse af en eller flere offentlige teletjenester. 3. I stk. 1, litra b) forstås ved særlige eller eksklusive rettigheder: rettigheder, som følger af en tilladelse, der er givet af en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat i henhold til en lov eller administrativ bestemmelse, og som tager sigte på at forbeholde et eller flere foretagender at udøve en virksomhed som omhandlet i stk. 2. En ordregiver anses navnlig for at have særlige eller eksklusive rettigheder, a) når den til opbygningen af de net eller faciliteter, der er omhandlet i stk. 2, kan benytte ekspropriation eller brugsret eller placere netudstyr på, under eller over offentlig vej b) når den i forbindelse med stk. 2, litra a), leverer drikkevand, elektricitet, gas eller varme til et net, der drives af et foretagende, der har særlige eller eksklusive rettigheder, der er indrømmet af en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat. 4. Betjening af offentligheden med bustransport betragtes ikke som virksomhed som omhandlet i stk. 2, litra c), når andre foretagender frit kan yde samme tjeneste, enten generelt eller i et bestemt geografisk område på samme vilkår som ordregiveren. 5. Når en ordregiver, som ikke er en offentlig myndighed, forsyner net, som skal betjene offentligheden, med drikkevand, elektricitet, gas eller varme, betragtes dette ikke som en virksomhed som omhandlet i stk. 2, litra a), når: a) for så vidt angår drikkevand eller elektricitet: den pågældende ordregivers produktion af drikkevand eller elektricitet finder sted, fordi forbruget heraf er nødvendigt for udøvelsen af en anden virksomhed end den, der er omhandlet i stk. 2, og forsyningen af det offentlige net kun afhænger af ordregiverens eget forbrug og ikke har oversteget 30% af dennes samlede drikkevands- eller energiproduktion beregnet som et gennemsnit over de sidste tre år, heri medregnet det løbende år b) for så vidt angår gas eller varme: den pågældende ordregivers produktion af gas eller varme er et uundgåeligt resultat af udøvelsen af en anden virksomhed end den, der er omhandlet i stk. 2, og forsyningen af det offentlige net kun tager sigte på en rationel udnyttelse af denne produktion og svarer til højst 20% af ordregiverens omsætning beregnet som et gennemsnit over de sidste tre år, heri medregnet det løbende år. 6. De i bilag I til X nævnte ordregivere opfylder ovennævnte kriterier. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om ændringer i deres lister for at sikre, at disse er så fuldstændige som muligt. Kommissionen reviderer bilag I til X efter fremgangsmåden i artikel 32. Artikel 3 1. En medlemsstat kan anmode Kommissionen om at bestemme, at udnyttelse af geografiske områder med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel ikke betragtes som virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b) nr. i), eller at ordregivere ikke anses for at have særlige eller eksklusive rettigheder i medfør af artikel 2, stk. 3, litra b), til en eller flere af disse former for virksomhed, når alle nedenstående betingelser er opfyldt, for så vidt angår de pågældende nationale bestemmelser om sådan virksomhed: a) når andre foretagender i de tilfælde, hvor der kræves tilladelse til at udnytte et sådant geografisk område, ligeledes frit kan ansøge om en sådan tilladelse på samme vilkår som ordregiverne, og b) når den tekniske og finansielle kapacitet, som foretagenderne skal have for at udøve særlig virksomhed, fastsættes inden enhver vurdering af de respektive kvalifikationer, som de ansøgere, der konkurrerer om at opnå tilladelse, er i besiddelse af, og c) når tilladelsen til at udøve disse former for virksomhed indrømmes på grundlag af objektive kriterier for de midler, der tænkes anvendt til efterforskningen eller udvindingen, og disse kriterier fastsættes og offentliggøres inden indgivelsen af ansøgningerne om tilladelse; kriterierne skal anvendes uden forskelsbehandling, og d) når alle betingelser og krav vedrørende udøvelse eller ophør af virksomhed, herunder bestemmelser om, hvilke forpligtelser udøvelsen skal være underkastet, bestemmelser om afgifter og kapitalandele eller ordregivernes indtægter, fastsættes og stilles til rådighed inden indgivelsen af ansøgningerne om tilladelse og skal anvendes uden forskelsbehandling; når enhver ændring i disse betingelser og krav skal gælde for alle berørte ordregivere, og ændringerne skal foretages uden forskelsbehandling; det er dog ikke nødvendigt at fastsætte forpligtelserne vedrørende udøvelsen før lige inden udstedelsen af tilladelsen, og e) når ordregiverne ikke i kraft af nogen form for lov, regler eller administrative krav, heller ikke af nogen aftale eller forståelse, er forpligtet til at afgive oplysninger om, hvor de foretager eller påtænker at foretage deres køb, medmindre de nationale myndigheder anmoder herom og udelukkende med henblik på de formål, der er nævnt i Traktatens artikel 36. 2. De medlemsstater, der anvender bestemmelserne i stk. 1, påser i kraft af tilladelsesbetingelserne, at ordregiverne a) overholder principperne om ikke-forskelsbehandling og udbud ved tildeling af indkøbs-, bygge- og anlægskontrakter, navnlig for så vidt angår de oplysninger om deres hensigter om indgåelse af kontrakter, som de stiller til virksomhedernes rådighed b) meddeler Kommissionen de oplysninger, der vedrører tildelingen af kontrakter, på de betingelser, som denne fastlægger i overensstemmelse med artikel 32. 3. For så vidt angår de individuelle indrømmelser eller tilladelser, der allerede er indrømmet inden medlemsstaternes iværksættelse af dette direktiv i henhold til artikel 37, gælder stk. 1, litra a), b) og c), ikke, hvis andre ordregivere på dette tidspunkt frit kan ansøge om tilladelse til udnyttelse af geografiske områder med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, hvis det kan ske uden forskelsbehandling og på grundlag af objektive kriterier. Stk. 1, litra d) finder ikke anvendelse, når betingelser og krav er fastlagt, anvendt eller ændret inden ovennævnte iværksættelse. 4. En medlemsstat, der ønsker at anvende bestemmelserne i stk. 1, underretter Kommissionen herom. I denne forbindelse meddeler den Kommissionen alle love og administrative bestemmelser, alle aftaler eller forståelser vedrørende overholdelse af betingelserne i stk. 1 og 2. Kommissionen træffer afgørelse i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 32, stk. 4 til 7. Den offentliggør afgørelsen og begrundelserne herfor i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den sender hvert år Rådet en rapport om iværksættelse af denne artikel og undersøger anvendelsen heraf i forbindelse med den rapport, der er omhandlet i artikel 36. Artikel 4 1. Ved indgåelse af indkøbs-, bygge- og anlægskontrakter anvender ordregiverne procedurer, der er tilpasset bestemmelserne i dette direktiv. 2. Ordregiverne drager omsorg for, at der ikke finder forskelsbehandling sted af leverandører eller entreprenører. 3. Ved fremsendelsen af de tekniske specifikationer til leverandører og entreprenører, ved kvalifikationsbedømmelsen og udvælgelsen af leverandører og entreprenører og ved tildelingen af kontrakter kan ordregiverne stille krav for at beskytte den fortrolige karakter af de oplysninger, de fremsender. 4. Bestemmelserne i dette direktiv begrænser ikke leverandørernes eller entreprenørernes ret til at kræve, at ordregiverne i overensstemmelse med national lovgivning skal behandle de oplysninger, de fremsender, som fortrolige. Artikel 5 1. Ordregiverne kan betragte en rammeaftale som en kontrakt efter artikel 1, stk. 3, og indgå den i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv. 2. Har ordregiverne indgået en rammeaftale i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, kan de henholde sig til artikel 15, stk. 2, litra i), når de indgår kontrakter, der bygger på rammeaftalen. 3. Er rammeaftalen ikke indgået i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, kan ordregiverne ikke henholde sig til artikel 15, stk. 2, litra i). 4. Ordregiverne må ikke misbruge rammeaftaler, så konkurrence derved forhindres, begrænses eller forvrides. Artikel 6 1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, som ordregivere indgår i andet øjemed end udøvelse af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede former for virksomhed, eller med henblik på udøvelse af sådan virksomhed i et tredjeland under omstændigheder, som ikke indebærer fysisk udnyttelse af et net eller geografisk område inden for Fællesskabet. 2. Dette direktiv gælder dog for kontrakter, der indgås af de ordregivere, som udøver en af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), nr. i), og som a) vedrører vandbygningsprojekter, kunstvanding eller dræning, forudsat at drikkevandsforsyningen udgør over 20% af den samlede mængde vand, der stilles til rådighed ved hjælp af de nævnte projekter eller kunstvandings- og dræningsanlæg, eller b) vedrører bortledning eller rensning af spildevand. 3. Ordregiverne giver efter anmodning Kommissionen meddelelse om enhver form for virksomhed, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers Tidende til orientering offentliggøre oversigter over de virksomhedskategorier, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige aspekter, som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af oplysningerne. Artikel 7 1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, der er indgået med henblik på videresalg eller udlejning til tredjemand, såfremt ordregiveren ikke har særlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til salg eller udlejning af de produkter, som kontrakten vedrører, og andre virksomheder frit kan sælge eller udleje dem på samme betingelser som ordregiveren. 2. Ordregiverne giver efter anmodning Kommissionen meddelelse om alle de produktkategorier, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers Tidende til orientering offentliggøre oversigter over de produktkategorier, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige aspekter, som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af oplysningerne. Artikel 8 1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, som ordregivere, som udøver en virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), indgår om indkøb, der udelukkende har til formål at gøre det muligt for dem at udføre en eller flere teletjenester, når andre virksomheder frit kan yde den samme tjeneste i samme geografiske område og på vilkår, som i det væsentlige er identiske. 2. Ordregiverne meddeler efter anmodning Kommissionen alle de tjenestekategorier, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers Tidende til orientering offentliggøre oversigter over de tjenestekategorier, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige aspekter, som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af oplysningerne. Artikel 9 1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, a) som ordregivere, der er anført i bilag I, indgår om køb af vand b) som ordregivere, der er anført i bilag II, III, IV og V, indgår om levering af energi eller af brændsel til energiproduktion. 2. Rådet behandler igen bestemmelserne i stk. 1, når det modtager en rapport fra Kommissionen med passende forslag. Artikel 10 Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, som af medlemsstaterne erklæres for hemmelige, eller hvis gennemførelse skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love eller administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat, eller når beskyttelsen af denne stats væsentlige sikkerhedsinteresser kræver det. Artikel 11 Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, for hvilke der gælder andre udbudsregler, og som tildeles 1) i henhold til en i overensstemmelse med Traktaten indgået international aftale mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande vedrørende indkøb eller bygge- og anlægsarbejder, der er bestemt til signatarstaternes fælles gennemførelse eller fælles udnyttelse af et projekt; alle sådanne aftaler skal meddeles Kommissionen, der kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, som er nedsat ved Rådets afgørelse 71/306/EØF(* 13) om nedsættelse af et rådgivende udvalg for offentlige aftaler, ændret ved Rådets afgørelse 77/63/EØF(* 14) eller Det Rådgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter, som er omhandlet i artikel 31, når det drejer sig om aftaler om kontrakter, som tildeles af ordregivere, som udøver en virksomhed, der er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d) 2) i henhold til en international aftale, der er indgået i forbindelse med stationering af tropper, og som vedrører virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland 3) i overensstemmelse med de særregler, der gælder for en international organisation. Artikel 12 1. Dette direktiv gælder for kontrakter, hvis anslåede værdi ekskl. moms andrager mindst a) 400.000 ECU for indkøbskontrakter, som tildeles af ordregivere, hvis virksomhed er defineret i artikel 2, stk. 2, litra a) til c) b) 600.000 ECU for indkøbskontrakter, som tildeles af ordregivere, som udøver en virksomhed, der er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d) c) 5.000.000 ECU for bygge- og anlægskontrakter. 2. For indkøbskontrakter vedrørende leasing eller leje med eller uden forkøbsret er beregningsgrundlaget for kontraktens værdi følgende: a) for tidsbestemte kontrakter, der løber over højst tolv måneder: den anslåede samlede kontraktværdi i løbetiden eller, såfremt løbetiden overstiger tolv måneder, den samlede kontraktværdi, inkl. den anslåede restværdi b) for kontrakter på ubestemt tid, eller når kontraktens løbetid ikke kan fastsættes nærmere: den forventede sum af de delbeløb, der skal betales i løbet af de første fire år. 3. Når en påtænkt indkøbskontrakt udtrykkeligt indeholder optionsklausuler, er grundlaget for beregningen af kontraktværdien den højest tilladte samlede værdi ved køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret, inkl. optionerne. 4. Når der er tale om en erhvervelse af produkter for en given periode gennem en række kontrakter, der skal tildeles en eller flere leverandører, eller om kontrakter, der skal fornyes, er grundlaget for beregningen af kontraktværdien a) den samlede værdi af de kontrakter, der er indgået i løbet af det foregående regnskabsår eller de forudgående tolv måneder, og som havde sammenlignelige karakteristika, så vidt muligt korrigeret for forventede ændringer i mængder eller værdi i løbet af de efterfølgende tolv måneder, eller b) den sammenlagte værdi af de kontrakter, der skal indgås i løbet af de tolv måneder, der følger efter tildelingen af den første kontrakt, eller i hele kontraktens løbetid, hvis denne overstiger tolv måneder. 5. Værdien af en rammeaftale skal beregnes ud fra den højeste anslåede værdi af samtlige kontrakter, der er planlagt for den givne periode. 6. Værdien af en bygge- og anlægskontrakt skal med henblik på anvendelse af stk. 1 beregnes ud fra arbejdets samlede værdi. Ved et arbejde i denne betydning forstås resultatet af et hele af bygge- og anlægsarbejder, der i sig selv skal opfylde en økonomisk funktion. Især hvor en indkøbskontrakt eller en bygge- og anlægskontrakt opdeles i flere dele, skal der tages hensyn til værdien af hver del ved vurderingen af den i stk. 1 nævnte værdi. Når delenes sammenlagte værdi er lig med eller overstiger den i stk. 1 nævnte værdi, finder bestemmelserne i dette stykke anvendelse på samtlige dele. Ordregiverne kan dog for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter fravige stk. 1 for delarbejder, hvis anslåede værdi ekskl. moms er på under 1.000.000 ECU, idet dog den samlede værdi af sådanne delarbejder ikke må overstige 20% af delarbejdernes samlede værdi. 7. Med henblik på anvendelse af stk. 1 medtager ordregiverne i bygge- og anlægskontrakternes anslåede værdi værdien af alle indkøb eller ydelser, som ordregiveren stiller til rådighed for entreprenøren, og som er nødvendige for kontraktens udførelse. 8. Værdien af indkøb, som ikke er nødvendige for udførelsen af en bestemt bygge- og anlægskontrakt, må ikke lægges til værdien af denne kontrakt, så direktivet derved ikke finder anvendelse på disse indkøb. 9. Ordregiverne må ikke omgå dette direktiv ved at opdele kontrakterne eller ved at anvende særlige metoder til at beregne kontrakternes værdi. Afsnit II Tekniske specifikationer og standarder Artikel 13 1. Ordregiverne skal anføre de tekniske specifikationer i de generelle dokumenter eller i udbudsmaterialet i forbindelse med de enkelte kontrakter. 2. Tekniske specifikationer fastlægges ved henvisning til europæiske specifikationer, når sådanne findes. 3. Findes der ikke europæiske specifikationer, skal de tekniske specifikationer så vidt muligt fastlægges ved henvisning til andre standarder, der anvendes i Fællesskabet. 4. Ordregiverne fastlægger de supplerende specifikationer, der er nødvendige for at udbygge de europæiske specifikationer eller de andre standarder. De skal derved give fortrinsstilling til de specifikationer, der vedrører funktionsdygtighed frem for design eller egenskabsbeskrivelse, medmindre ordregiverne har objektive grunde til at mene, at sådanne specifikationer vil være uhensigtsmæssige henset til kontraktens formål. 5. Tekniske specifikationer, hvori der nævnes varer af bestemt fabrikat eller herkomst eller en særlig proces, og som medfører, at visse virksomheder får fortrinsbehandling eller udelukkes, må ikke anvendes, medmindre sådanne specifikationer er absolut nødvendige i betragtning af kontraktens genstand. Især er angivelse af varemærker, patenter, typer og bestemt oprindelse eller herkomst forbudt; sådanne angivelser ledsaget af ordene »eller lignende« er dog tilladt, dersom kontraktgenstanden ikke på anden måde kan beskrives ved specifikationer, der er tilstrækkeligt præcise og fuldt forståelige for alle heraf berørte. 6. Ordregiverne kan fravige stk. 2, a) hvis det ikke er teknisk muligt på tilfredsstillende måde at fastslå overensstemmelse med europæiske specifikationer b) hvis anvendelse af stk. 2 begrænser anvendelsen af Rådets direktiv 86/361/EØF af 24. juli 1986 om første fase af den gensidige anerkendelse af typegodkendelser af teleterminaludstyr(* 15) eller Rådets beslutning 87/95/EØF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation(* 16) c) hvis europæiske specifikationer ved tilpasningen af bestående fremgangsmåder hertil ville tvinge ordregiveren til at indkøbe materiel, der er uforeneligt med allerede anvendt udstyr, eller ville medføre uforholdsmæssigt store udgifter eller tekniske vanskeligheder. Ordregiveren må kun anvende denne undtagelse som en del af en klart fastlagt og nedskrevet strategi med henblik på inden for en bestemt periode at gå over til europæiske specifikationer d) hvis den pågældende europæiske specifikation ikke egner sig til den påtænkte særlige anvendelse, eller der ikke er taget hensyn til den tekniske udvikling, der er sket siden dens vedtagelse. Ordregivere, der anvender denne undtagelse, giver vedkommende standardiseringsorgan eller ethvert andet organ, der har bemyndigelse til at revidere europæiske specifikationer, meddelelse om, hvorfor de finder de europæiske specifikationer uhensigtsmæssige og anmoder om revision e) det pågældende projekt er af ægte innovativ karakter, hvorved anvendelsen af bestående europæiske specifikationer ikke ville være hensigtsmæssig. 7. I de bekendtgørelser, der offentliggøres efter artikel 16, stk. 1, eller artikel 16, stk. 2, litra a), skal det angives, om stk. 6 finder anvendelse. 8. Denne artikel berører ikke obligatoriske tekniske forskrifter, hvis disse er forenelige med fællesskabsretten. Artikel 14 1. Ordregiverne stiller efter anmodning fra leverandører eller entreprenører, der er interesseret i at opnå en kontrakt, de tekniske specifikationer til rådighed, som regelmæssigt nævnes i deres indkøbs-, bygge- eller anlægskontrakter, eller de tekniske specifikationer, som de har til hensigt at anvende ved kontrakter, der er genstand for en periodisk bekendtgørelse, jf. artikel 17. 2. Findes disse tekniske specifikationer i dokumenter, der er tilgængelige for interesserede leverandører eller entreprenører, er en henvisning til disse dokumenter tilstrækkelig. Afsnit III Procedurer for tildeling af kontrakter Artikel 15 1. Ordregiverne kan vælge en af de procedurer, der er omhandlet i artikel 1, nr. 6, såfremt der med forbehold af stk. 2 har været udbud i overensstemmelse med artikel 16. 2. Ordregiverne kan anvende en procedure uden forudgående udbud, a) hvis der i forbindelse med en procedure med udbud ikke er afgivet noget bud, eller ikke er afgivet noget antageligt bud, for så vidt de oprindelige kontraktbetingelser ikke ændres væsentligt b) hvis en kontrakt indgås udelukkende med henblik på forskning, forsøg, undersøgelser eller udvikling og ikke tilsigter afkast eller genindtjening af forsknings- og udviklingsomkostninger c) hvis kontrakten af tekniske eller kunstneriske grunde eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af en eneret, kun kan overdrages til en bestemt leverandør eller entreprenør d) i strengt fornødent omfang, hvis sagens yderst hastende karakter som følge af begivenheder, som ordregiverne ikke har kunnet forudse, gør det umuligt at overholde fristerne for offentlige eller begrænsede udbud e) ved indkøbskontrakter med henblik på supplerende leverancer fra den oprindelige leverandør enten til delvis fornyelse af sædvanlige leverancer eller installationer eller til udvidelse af allerede foretagne leverancer eller af bestående installationer, hvis leverandørskifte ville gøre det nødvendigt for ordregiverne at anskaffe udstyr, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder med drift og vedligeholdelse. f) ved supplerende arbejder, der ikke er nævnt i det projekt, som oprindelig blev antaget, eller i den først indgåede kontrakt, men som på grund af uforudsete forhold er blevet nødvendige for udførelsen af kontrakten, hvis disse supplerende arbejder overdrages til den entreprenør, som udfører den oprindelige kontrakt, for så vidt som disse supplerende arbejder teknisk eller økonomisk ikke kan adskilles fra hovedkontrakten uden væsentlige ulemper for ordregiverne eller disse supplerende arbejder er strengt nødvendige for den videre udførelse, om end de kan adskilles fra udførelsen af den oprindelige kontrakt g) når bygge- og anlægskontrakter vedrører nye arbejder, som består i gentagelsesarbejder, som er overdraget til den virksomhed, der fik overdraget det oprindelige arbejde af samme ordregiver, på betingelse af at gentagelsesarbejdet er i overensstemmelse med det oprindelige projekt, og at kontrakten om dette arbejde er indgået efter udbud. Den mulige anvendelse af denne fremgangsmåde skal forbeholdes allerede ved det oprindelige udbud, og den samlede anslåede værdi af gentagelsesarbejderne skal tages i betragtning af ordregiverne ved anvendelsen af artikel 12 h) for varer, der noteres og købes på et råvaremarked i) ved kontrakter, som skal indgås på grundlag af en rammeaftale, for så vidt betingelsen i artikel 5, stk. 2, er opfyldt j) ved lejlighedskøb, når det er muligt for ordregiverne at opnå leverancer ved at benytte sig af et særligt fordelagtigt tilbud, der kun gælder i ganske kort tid, og når den pris, der skal betales er væsentlig lavere end den, der normalt betales på markedet k) ved køb på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør, som indstiller sin erhvervsvirksomhed, eller hos kuratorer eller likvidatorer i en konkursbehandling, en tvangsakkord eller en tilsvarende behandlingsmåde efter national lovgivning. Artikel 16 1. Udbud kan ske a) ved bekendtgørelse affattet i overensstemmelse med bilag XII, del A, B eller C, eller b) ved periodisk vejledende bekendtgørelse affattet i overensstemmelse med bilag XIV, eller c) ved bekendtgørelse om anvendelse af et kvalifikationssystem affattet i overensstemmelse med bilag XIII. 2. Hvis udbud sker ved periodisk vejledende bekendtgørelse, a) skal det af bekendtgørelsen fremgå, hvilke leverancer, bygge- og anlægsarbejder kontrakten vedrører b) skal det i bekendtgørelsen angives, at kontrakten tildeles ved begrænset udbud eller udbud med forhandling uden efterfølgende offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, og at interesserede virksomheder opfordres til skriftligt at tilkendegive deres interesse c) skal ordregiverne efterfølgende, men inden de påbegynder udvælgelsen af bydende eller deltagere i en forhandling, anmode samtlige ansøgere om på grundlag af mere detaljerede oplysninger om kontrakten at bekræfte deres interesse. 3. Hvis udbud sker ved bekendtgørelse om anvendelse af et kvalifikationssystem, udvælges de bydende ved begrænset udbud eller deltagerne ved udbud med forhandling blandt de ansøgere, der er kvalificerede i henhold til et sådant system. 4. De i denne artikel omhandlede bekendtgørelser offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 17 1. Ordregiverne bekendtgør mindst een gang om året følgende ved hjælp af en periodisk vejledende bekendtgørelse: a) for indkøbskontrakter: for hvert produktområde de samlede indkøb, der påtænkes i de kommende tolv måneder, for hvilke den anslåede værdi i overensstemmelse med artikel 12 andrager mindst 750.000 ECU b) for bygge- og anlægskontrakter: de væsentlige karakteristika for de påtænkte kontrakter, hvis anslåede værdi ikke ligger under den tærskel, som er fastsat i artikel 12, stk. 1. 2. Bekendtgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med bilag XIV og offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 3. Når bekendtgørelsen anvendes til at foretage udbud i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, litra b), må den tidligst have været offentliggjort tolv måneder inden datoen for fremsendelsen af den i artikel 16, stk. 2, litra c), omhandlede anmodning. Ordregiverne skal endvidere overholde de i artikel 20, stk. 2, fastsatte tidsfrister. 4. Ordregiverne kan bl.a. offentliggøre periodiske vejledende bekendtgørelser vedrørende store projekter uden at gentage de oplysninger, som allerede er blevet givet i en tidligere periodisk vejledende bekendtgørelse, når det klart anføres, at disse bekendtgørelser er supplerende. Artikel 18 1. Ordregivere, der har indgået en kontrakt, skal inden to måneder efter kontraktens indgåelse på betingelser, der fastlægges af Kommissionen i henhold til den i artikel 32 fastlagte fremgangsmåde, meddele Kommissionen resultatet af den fulgte procedure ved en bekendtgørelse i overensstemmelse med bilag XV. 2. Oplysningerne i afsnit I i bilag XV offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige aspekter, som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelse af oplysningerne, for så vidt angår bilag XV, punkt 6 og 9. 3. Oplysningerne i afsnit II i bilag XV offentliggøres ikke undtagen af statistiske grunde og da i forenklet form. Artikel 19 1. Ordregiverne skal kunne fremlægge bevis for, hvornår de i foregående artikel 15 til 18 omhandlede bekendtgørelser er afsendt. 2. Bekendtgørelsernes fuldstændige ordlyd skal offentliggøres på originalsproget i De Europæiske Fællesskabers Tidende og i databasen TED. Et resumee af det vigtigste indhold deraf offentliggøres på de øvrige fællesskabssprog, men kun teksten på originalsproget er autentisk. 3. Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer offentliggør bekendtgørelserne senest tolv dage efter afsendelsen. Undtagelsesvis og efter anmodning fra ordregiveren bestræber Publikationskontoret sig på at offentliggøre den bekendtgørelse, der er nævnt i artikel 16, stk. 1, litra a), inden for fem dage, forudsat at bekendtgørelsen er blevet fremsendt til Publikationskontoret med elektronisk post, telex eller telefax. Hver udgave af De Europæiske Fællesskabers Tidende, der indeholder een eller flere bekendtgørelser, skal indeholde en gengivelse af modellen eller modellerne dertil. 4. Fællesskabet afholder udgifterne til offentliggørelsen af bekendtgørelserne i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 5. Kontrakter, der offentliggøres ved bekendtgørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, må ikke offentliggøres på anden måde, før denne bekendtgørelse er blevet sendt til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer. En sådan anden offentliggørelse må ikke indeholde andre oplysninger end dem, der findes i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 20 1. Ved offentligt udbud fastsætter ordregiverne tidsfristen for modtagelsen af bud til mindst 52 dage fra datoen for bekendtgørelsens afsendelse. Denne tidsfrist for modtagelse af bud kan nedsættes til 36 dage, hvis ordregiverne har offentliggjort en bekendtgørelse i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1. 2. Følgende bestemmelser gælder ved begrænset udbud og udbud med forhandling med forudgående indkaldelse af bud: a) fristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse som følge af en bekendtgørelse, der er offentliggjort efter artikel 16, stk. 1, litra a), eller som følge af en anmodning fra ordregiverne efter artikel 16, stk. 2, litra c), fastsættes som regel til mindst fem uger fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen og må i intet tilfælde være kortere end den offentliggørelsesfrist, der nævnes i artikel 19, stk. 3, plus ti dage b) fristen for modtagelsen af bud kan aftales indbyrdes mellem ordregiveren og de udvalgte ansøgere, når der gives alle bydende samme tid til at udarbejde og indsende bud c) er det ikke muligt at opnå enighed om fristen for modtagelsen af bud, fastsætter ordregiveren en frist, der normalt er på mindst tre uger, men under ingen omstændigheder kortere end ti dage fra datoen for opfordringen til at indsende bud; fristen fastsættes bl.a. under hensyn til de faktorer, der er nævnt i artikel 22, stk. 3 Artikl 21 I udbudsmaterialet kan ordregiveren anmode den bydende om i buddet at meddele, hvilke dele af kontrakten han eventuelt til hensigt at overdrage til underentreprenører eller underleverandører. Denne meddelelse berører ikke spørgsmålet om hovedkontrahentens ansvar. Artikel 22 1. Ordregiverne sender normalt udbudsmaterialet og bilagsmaterialet til leverandørerne eller entreprenørerne inden seks dage efter modtagelsen af deres anmodning derom, hvis anmodningen er modtaget i tide. 2. Såfremt der er anmodet derom i tide, sender ordregiverne yderligere oplysninger vedrørende udbudsmaterialet senest seks dage før udløbet af fristen for modtagelse af bud. 3. Kan bud kun afgives efter gennemgang af en omfangsrig dokumentation som f.eks. lange tekniske specifikationer, efter besigtigelse af stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilag til udbudsmaterialet, forlænges tidsfristerne tilsvarende. 4. Ordregiverne opfordrer samtidig skriftligt de udvalgte ansøgere til at afgive bud. Opfordringsskrivelsen ledsages af udbuds- og bilagsmaterialet. Det skal mindst omfatte følgende oplysninger: a) adressen, hvor yderligere dokumenter kan fås, og sidste frist for anmodning derom, samt eventuelt pris på og betalingsmåde for disse dokumenter b) sidste frist for modtagelse af bud, den adresse, hvortil de skal sendes, samt det eller de sprog, de skal være affattet på c) en henvisning til alle offentliggjorte udbudsbekendtgørelser d) angivelse af det materiale, som eventuelt skal vedlægges e) kriterierne for tildeling af kontrakten, hvis de ikke fremgår af bekendtgørelsen f) enhver anden særlig betingelse for deltagelse i kontrakten. 5. Ansøgninger om deltagelse i kontrakten og opfordringer til afgivelse af bud skal fremsættes på den hurtigst mulige måde. Når ansøgningerne om deltagelse fremsættes pr. telegram, telex, telefax, telefon eller via et andet elektronisk medium, skal de bekræftes pr. brev, som sendes inden udløbet af den i artikel 20, stk. 1, fastsatte tidsfrist eller de tidsfrister, som ordregiverne har fastsat i henhold til artikel 20, stk. 2. Artikel 23 1. Ordregiveren kan oplyse eller kan af en medlemsstat forpligtes til at oplyse i udbudsmaterialet, hos hvilken myndighed eller hvilke myndigheder de bydende kan få oplysninger om, hvilke forpligtelser der gælder for de pågældende arbejder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforholdene i øvrigt i den medlemsstat, region eller på det sted, hvor arbejderne skal udføres. 2. Ordregiveren, der giver de i stk. 1 nævnte oplysninger, anmoder de bydende eller deltagerne i en procedure om indgåelse af en kontrakt om at bekræfte, at de ved udarbejdelsen af deres bud har taget hensyn til de forpligtelser, der gælder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforholdene i øvrigt på det sted, hvor arbejderne skal udføres. Dette griber ikke ind i bestemmelserne i artikel 27, stk. 5, om undersøgelse af unormalt lave bud. Afsnit IV Kvalifikation, udvælgelse og tildeling Artikel 24 1. Ordregiverne kan, hvis de ønsker det, indføre og anvende en ordning for kvalifikation af leverandører eller entreprenører 2. Denne ordning, der kan omfatte flere kvalifikationstrin, skal forvaltes på grundlag af objektive kriterier og regler, som er fastlagt af ordregiveren. Denne henviser da til europæiske standarder, hvor de er relevante. Disse kriterier og regler kan om fornødent ajourføres. 3. Disse kvalifikationskriterier og -regler stilles efter anmodning til rådighed for interesserede leverandører eller entreprenører. Ajorføringen af disse kriterier og disse regler meddeles de pågældende leverandører eller entreprenører. Hvis en ordregiver finder, at visse andre ordregiveres eller organers kvalifikationsordning opfylder dens krav, meddeler den de pågældende leverandører eller entreprenører navnene på disse andre ordregivere eller organer. 4. Ordregiverne skal inden for en rimelig frist underrette ansøgerne om, hvorvidt de er fundet kvalificeret. Hvis det tager mere end seks måneder fra indgivelsen af ansøgningen at træffe denne afgørelse, skal ordregiveren inden to måneder fra indgivelsen underrette ansøgeren om grundene til fristens forlængelse og om, hvornår ansøgningen vil blive godkendt eller afvist. 5. Når ordregiverne træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger er kvalificeret, eller når kvalifikationskriterierne eller -reglerne ajourføres, må de ikke - stille administrative, tekniske eller finansielle betingelser over for nogle leverandører eller entreprenører, som ikke har været stillet over for andre - kræve afprøvninger eller begrundelser, som overlapper allerede foreliggende objektive beviser. 6. Ansøgere, hvis kvalifikationer ikke godkendes, skal have meddelelse om denne beslutning samt om begrundelsen derfor. Begrundelsen skal baseres på de kvalifikationskriterier, der er omhandlet i stk. 2. 7. Der skal opbevares en liste over kvalificerede leverandører eller entreprenører; den kan opdeles efter kategorier i overensstemmelse med den kontrakttype, for hvilken kvalifikationen gælder. 8. Ordregiverne kan kun med begrundelse i kriterierne i stk. 2 bringe en leverandørs eller entreprenørs status som kvalificeret til ophør. Hensigten om at gøre dette skal på forhånd meddeles leverandøren eller entreprenøren skriftligt med en begrunddelse for dette skridt. 9. Kvalifikationsordningen skal offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende ved en bekendtgørelse i overensstemmelse med bilag XIII, hvoraf det fremgår, hvilket formål kvalifikationssystemet tjener, og hvor reglerne for dets anvendelse kan fås. Når systemet gælder i mere end tre år, skal bekendtgørelsen offentliggøres hvert år. Når systemet gælder i mindre end tre år, er en bekendtgørelse ved periodens begyndelse tilstrækkelig. Artikel 25 1. Ordregivere, der udvælger ansøgere til kontrakter, som tildeles ved begrænset udbud eller udbud med forhandling, skal følge de objektive kriterier og regler, de har fastlagt, og som står til rådighed for de interesserede leverandører og entreprenører. 2. Kriterierne kan omfatte udelukkelseskriterierne i artikel 23 i direktiv 71/305/EØF og artikel 20 i direktiv 77/62/EØF. 3. Kriterierne kan være, at ordregiverne af objektive grunde er nødt til at begrænse antallet af ansøgere til et niveau, der er rimeligt ud fra en afvejning af de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med indgåelse af kontrakten, og de midler, der kræves til dens gennemførelse. Antallet af udvalgte ansøgere skal dog altid stå i forhold til kravet om tilstrækkelig konkurrence. Artikel 26 Sammenslutninger af leverandører eller entreprenører har lov til at afgive bud eller til at forhandle. Det kan ikke kræves, at sådanne sammenslutninger antager en bestemt retlig form for at afgive bud eller forhandle, men den udvalgte sammenslutning kan blive tvunget til at foretage denne omdannelse, når den har fået tildelt kontrakten, i det omfang denne omdannelse er nødvendig, for at kontrakten kan opfyldes på rette måde. Artikel 27 1. Ordregiverne skal lægge følgende kriterier til grund ved tildelingen af kontrakter: a) enten, når tildelingen går til det økonomisk mest fordelagtige bud, forskellige kriterier, der varierer alt efter kontraktens art, f.eks.: leveringstid, færdiggørelsesperiode, driftsomkostninger, rentabilitet, kvalitet, æstetisk og funktionsmæssig værdi, teknisk værdi, eftersalgsservice og teknisk bistand, forpligtelse vedrørende reservedele, leveringsgaranti og pris b) eller udelukkende den laveste pris. 2. I det i stk. 1, litra a), nævnte tilfælde skal ordregiverne i udbudsmaterialet eller i udbudsbekendtgørelsen anføre alle de kriterier, som de har til hensigt at lægge til grund ved tildelingen, så vidt muligt i prioriteret rækkefølge. 3. Hvor kriterierne for tildeling af kontrakten er det økonomisk mest fordelagtige bud, kan ordregiverne tage alternative bud i betragtning, som forelægges af en bydende, når disse alternative bud opfylder de mindstekrav, som ordregiverne stiller. Ordregiverne skal i udbudsmaterialet meddele, hvilke mindstekrav der skal overholdes i de alternative bud, og hvilke særlige krav der stilles i forbindelse med deres afgivelse. Hvis ordregiverne ikke vil modtage alternative bud, angives dette i udbudsmaterialet. 4. Ordregiverne kan ikke afvise alternative bud, alene fordi de er udarbejdet med tekniske specifikationer, som er fastlagt under henvisning til europæiske specifikationer eller under henvisning til nationale tekniske specifikationer, der er anerkendt som værende i overensstemmelse med de væsentlige krav i direktiv 89/106/EØF. 5. Er buddene i forbindelse med en bestemt kontrakt unormalt lave i forhold til ydelsen, skal ordregiveren, før disse bud kan afvises, skriftligt anmode om sådanne nærmere enkeltheder vedrørende det pågældende bud, som den anser for relevant, og kontrollere disse på grundlag af de indsendte dokumenter. Den kan fastsætte en rimelig svarfrist. Ordregiveren kan tage hensyn til oplysninger, der objektivt er begrundet bl.a. med besparelser i forbindelse med konstruktions- eller produktionsmetoden, de valgte tekniske løsninger, de usædvanligt gunstige forhold for den bydende i forbindelse med kontraktens gennemførelse eller det produkts eller det arbejdes originalitet, som den bydende foreslår. Ordregiverne kan kun afvise bud, er unormalt lave på grund af modtagelse af statstøtte, hvis de har konsulteret de bydende, og disse ikke har kunnet godtgøre, at den pågældende støtte er blevet meddelt Kommissionen i henhold til Traktatens artikel 93, stk. 3, eller er blevet godkendt af Kommissionen. Ordregivere, der afviser et bud med denne begrundelse, skal underrette Kommissionen herom. Artikel 28 1. Artikel 27, stk. 1, finder ikke anvendelse, når en medlemsstat ved tildeling af kontrakter anvender andre kriterier, der er i overensstemmelse med gældende bestemmelser på tidspunktet for dette direktivs vedtagelse, og hvis formål er at give visse bydende en fortrinsstilling, på den betingelse at disse bestemmelser er forenelige med Traktaten. 2. Uden at det i øvrigt berører stk. 1, er dette direktiv ikke til hinder for, at der indtil den 31. december 1992 kan anvendes bestående nationale regler vedrørende indgåelse af offentlige indkøbskontrakter samt bygge- og anlægskontrakter, der har til formål at begrænse regionale forskelle og fremme skabelsen af arbejdspladser i udviklingsmæssigt tilbagestående områder og områder i erhvervsmæssig tilbagegang, såfremt de pågældende bestemmelser er forenelige med Traktaten og med Fællesskabets internationale forpligtelser. Artikel 29 1. Denne artikel gælder for tilbud, der omfatter varer med oprindelse i tredjelande, med hvilke Fællesskabet ikke har indgået en multilateral eller bilateral aftale, der reelt sikrer fællesskabsvirksomheder en tilsvarende adgang til de pågældende tredjelandes markeder. Den finder anvendelse medmindre Fællesskabet eller dets medlemsstater har indgået anden forpligtelse over for tredjelandene. 2. Bud med henblik på tildeling af en indkøbskontrakt kan afvises, hvis de varer, der har oprindelse i tredjelande, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 802/68 af 27. juni 1968 om den fælles definition af begrebet varers oprindelse(* 17), senest ændret ved forordning(EØF) nr. 3860/87(* 18), udgør mere end 50% af den samlede værdi af de varer, som buddet omfatter. I denne artikel betragtes de programeller, der anvendes i telekommunikationsnettenes udstyr, som varer. 3. Svarer to eller flere bud til hinanden efter de tildelingskriterier, der er fastlagt i artikel 27, foretrækkes bud, der ikke kan afvises efter stk. 2, jf. dog stk. 4. Ved anvendelsen af denne artikel betragtes sådanne bud som svarende til hinanden, hvis deres indbyrdes prisforskel ikke andrager mere end 3%. 4. Et bud skal dog ikke foretrækkes frem for et andet efter stk. 3, hvis dets godkendelse ville medføre, at ordregiveren skulle erhverve materiel med tekniske karakteristika, der afviger fra det bestående materiels karakteristika, og dette fører til uforenelighed eller uforholdsmæssigt store omkostninger eller tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse. 5. Ved beregningen af værdien af varer med oprindelse i tredjelande, jf. stk. 2, medregnes ved anvendelsen af denne artikel ikke sådanne tredjelande, som omfattes af dette direktivs bestemmelser i kraft af en afgørelse, truffet i Rådet i overensstemmelse med stk. 1 6. Kommissionen forelægger hvert år, første gang i andet halvår 1991, Rådet en rapport om, hvilke fremskridt der er gjort i de multilaterale og bilaterale forhandlinger om fællesskabsvirksomhedens adgang til tredjelandes markeder på de områder, der er omfattet af dette direktiv, hvilke resultater der er opnået under disse forhandlinger, samt om, hvorledes de indgåede aftaler gennemføres i praksis. Rådet, der træffes afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan på baggrund heraf ændre bestemmelserne i denne artikel. Afsnit V Afsluttende bestemmelser Artikel 30 1. Modværdien i medlemsstaternes valutaer af tærskelværdierne i artikel 12 revideres i princippet hvert andet år med virkning fra den dato, der er fastsat i direktiv 77/62/EØF, for så vidt angår tærsklerne for indkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter vedrørende programmel, og fra den dato, der er fastsat i direktiv 71/305/EØF, for så vidt angår tærsklerne for bygge- og anlægskontrakter. Beregningen af denne modværdi baseres på disse valutaers gennemsnitlige daglige værdi i ecu i de 24 måneder, der går forud for den sidste dag i den oktober måned, der går umiddelbart forud for revisionen med virkning fra den 1. januar. Værdierne offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende i begyndelsen af november. 2. Den i stk. 1 fastsatte beregningsmåde tages op til revision i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 77/62/EØF. Artikel 31 1. Kommissionen bistås for så vidt angår kontrakter, der indgås af ordregivere, hvis virksomhed er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d), af et udvalg af rådgivende karakter, benævnt Det Rådgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter. Udvalget består af repræsentanter for medlemsstaterne, og har Kommissionens repræsentant som formand. 2. Kommissionen rådfører sig med udvalget om a) ændringer af bilag X b) revision af modværdierne af tærskelværdierne c) regler for de kontrakter, der indgås i henhold til internationale aftaler d) undersøgelse af dette direktivs anvendelse e) de fremgangsmåder, som er beskrevet i artikel 32, stk. 2, med hensyn til bekendtgørelser og statistiske rapporter. Artikel 32 1. Bilag I til X revideres efter fremgangsmåden i stk. 3 til 7, således at de opfylder kriterierne i artikel 2. 2. De nærmere bestemmelser vedrørende forelæggelse, udsendelse, modtagelse, oversættelse, opbevaring og fordeling af de i artikel 16, 17 og 18 omhandlede bekendtgørelser og de i artikel 34 omhandlede statistiske rapporter fastlægges ud fra et ønske om forenkling efter fremgangsmåden i stk. 3 til 7. 3. De ændrede bilag og de nærmere bestemmelser, som er omhandlet i stk. 1 og 2, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 4. Kommissionen bistås af Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, og for så vidt angår bilag X af det i artikel 31 i dette direktiv omhandlede Rådgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter. 5. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget udkast til de afgørelser, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget spørgsmålet haster; i givet fald holdes der afstemning. 6. Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen. 7. Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvordan den har taget hensyn hertil. Artikel 33 1. Ordregiverne skal opbevare formålstjenlige oplysninger angående hver kontrakt, således at de senere kan begrunde beslutningerne om a) virksomhedernes eller leverandørernes kvalifikation og udvælgelse samt tildelingen af kontrakterne b) anvendelsen af undtagelserne fra brugen af de europæiske specifikationer i overensstemmelse med artikel 13, stk. 6 c) anvendelsen af procedurer uden forudgående indbydelse til konkurrence i henhold til artikel 15, stk. 2 d) undladelse af anvendelse af bestemmelserne i afsnit II, III og IV i henhold til undtagelserne i afsnit I. 2. Oplysningerne skal opbevares i mindst fire år efter tildelingen af kontrakten, således at ordregiveren i denne periode kan give Kommissionen de nødvendige oplysninger, hvis den anmoder om det. Artikel 34 1. Medlemsstaterne sørger for, at Kommissionen efter bestemmelser, som skal fastsættes i overensstemmelse med proceduren i artikel 32, stk. 3 til 7, hvert år modtager en statistisk rapport vedrørende den samlede værdi af de indgåede kontrakter, som ligger under tærsklerne i artikel 12, men som ellers ville være omfattet af dette direktivs bestemmelser, idet denne værdi skal fordeles på hver medlemsstat og på hver af de virksomhedskategorier, som nævnes i bilag I til X. 2. Reglerne fastsættes efter proceduren i artikel 32, sådan at det sikres, a) at mindre kontrakter ud fra et ønske om administrativ forenkling kan udelukkes, for så vidt det ikke bringer statistikkernes anvendelighed i fare b) at fremsendte oplysninger behandles fortroligt. Artikel 35 1. Artikel 2, stk. 2, i direktiv 77/62/EØF, affattes således: 2. Dette direktiv gælder ikke for: a) kontrakter, som indgås inden for de områder, der er nævnt i artikel 2, 7, 8 og 9 i Rådets direktiv 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation(*), eller for kontrakter, der opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, i nævnte direktiv b) leverancer, der erklæres hemmelige, eller hvis gennemførelse må ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love eller administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat, eller når beskyttelsen af væsentlige sikkerhedsinteresser i denne stat kræver det. -------- (*) EFT nr. L 297 af 29. 10. 1990, s. 1.' 2. Artikel 3, stk. 4 og 5, i direktiv 71/305/EØF, erstattes af følgende tekst: 4. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, som indgås inden for de områder, der er nævnt i artikel 2, 7, 8 og 9 i Rådets direktiv 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation(*), eller for kontrakter, der opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, i nævnte direktiv. -------- (*) EFT nr. L 297 af 29. 10. 1990, s. 1.' Artikel 36 Inden fire år efter dette direktivs ikrafttrædelse undersøger Kommissionen på ny i snævert samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, hvorledes direktivet er anvendt, samt dets anvendelsesområde, og fremsætter i givet fald forslag til ændringer med henblik på tilpasning deraf, især på baggrund af de fremskridt, der er gjort med hensyn til åbningen af adgangen til markederne og med hensyn til konkurrencen. For så vidt angår ordregivere, som udøver en form for virksomhed, der er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d), handler Kommissionen i nært samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter. Artikel 37 1. Medlemsstaterne vedtager senest den 1. juli 1992 de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter Kommissionen herom. 2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger først finder anvendelse fra 1. januar 1993. For Kongeriget Spanien ændres datoen 1. januar 1993 til 1. januar 1996. For Den Hellenske Republik og Den Portugisiske Republik ændres datoen 1. januar 1993 til 1. januar 1998. 3. Rådets henstilling 84/550/EØF af 12. november 1984 med henblik på første fase af åbningen af et offentligt telekommunikationsmarked(19) trækkes tilbage med virkning fra datoen for medlemsstaternes iværksættelse af dette direktiv. Artikel 38 Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 39 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 17. september 1990. På Rådets vegne P. ROMITA Formand Bilag Side BILAG I: Ordregivere, der varetager produktion, transport eller forsyning af drikkevand ...................... 19 BILAG II: Ordregivere, der varetager produktion og transport af samt forsyning med elektricitet ................. 22 BILAG III: Ordregivere, der varetager transport og oplagring af samt forsyning med gas eller varme .............. 24 BILAG IV: Ordregivere, der udfører efterforskning efter og udvinding af olie eller gas ........................ 26 BILAG V: Ordregivere, der udfører efterforskning efter og udvinding af kul eller fast brændsel ............... 28 BILAG VI: Ordregivere inden for jernbanetransport ............ 30 BILAG VII: Ordregivere, der udfører bytransport med jernbane, sporvogn, trolleybus eller bus ..................... 32 BILAG VIII: Ordregivere inden for området lufthavnsfaciliteter . 35 BILAG IX: Ordregivere inden for området søhavne eller havne ved indre vandveje eller andre terminalfaciliteter . 37 BILAG X: Ordregivere inden for telekommunikation ............ 39 BILAG XI: Erhvervsvirksomhed inden for bygge- og anlægs- sektoren ........................................... 41 BILAG XII: A. Udbudsbekendtgørelse vedrørende offentlige udbud. 42 B. Bekendtgørelse vedrørende begrænset udbud ....... 44 C. Bekendtgørelse vedrørende udbud efter forhandling 45 BILAG XIII: Bekendtgørelse vedrørende kvalifikationssystemet ... 46 BILAG XIV: Periodisk bekendtgørelse A. Vedrørende indkøbs- og programmelkontrakter ..... 46 B. Vedrørende bygge- og anlægskontrakter ........... 46 BILAG XV: Bekendtgørelse vedrørende tildelte kontrakter ...... 47 Bilag I Ordregivere, der varetager produktion, transport eller forsyning af drikkevand Belgien Virksomhed oprettet ifølge decret du 2 juillet 1987 de la region wallone erigeant en entreprise regionale de production et d'adduction d'eau le service du ministere de la region charge de la production et du grand transport d'eau. Virksomhed oprettet ifølge arrete du 23 avril 1986 portant constitution d'une societe wallone de distribution d'eau. Virksomhed oprettet ifølge arrete du 17 juillet 1985 de l'executif flamand portant fixation des status de la societe flamande de distribution d'eau. Vandproduktions- og -forsyningsvirksomhed oprettet ifølge loi relative aux intercommunales du 22 decembre 1986. Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifølge code communal, article147 bis, ter et quater sur les regles communales. Danmark Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder, der omhandles i § 3, stk. 3, i lovbekendtgørelse om vandforsyning m.v. af 4. juli 1985. Tyskland Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder underlagt Eigenbetriebsverordnungen eller Eigenbetriebsgesetze i delstaterne (kommunale Eigenbetriebe ). Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder oprettet ifølge Gesetze uber Kommunale Gemeinschaftsarbeit oder Zusammenarbeit i delstaterne. Vandproduktionsvirksomheder oprettet ifølge Gesetz uber Wasser- und Bodenverbande vom 10. Februar 1937 og erste Verordnung uber Wasser- und Bodenverbande vom 3. September 1937. (Regiebetriebe), til produktion af og forsyning med vand ifølge Kommunalgesetze, og specielt Gemeindeordnungen der Lander. Virksomheder oprettet ifølge Aktiengesetz vom 6. September 1965, zuletzt geandert am 19. Dezember 1985 eller GmbH-Gesetz vom 20. Mai 1898, geandert am 15. Mai 1986, eller med retsstatus som Kommanditgesellschaft, til produktion af eller forsyning med vand på grundlag af en kontrakt med de regionale eller lokale myndigheder. Grækenland Athens vandselskab, oprettet ifølge lov 1068/80 af 23. august 1980. Salonicis vandselskab der drives efter præsidentdekret 61/1988. Volos vandselskab der drives efter lov 890/1979. Kommunale selskaber til produktion af eller forsyning med vand og oprettet ifølge lov 1069/80 af 23. august 1980. Sammenslutninger af lokale myndigheder der drives ifølge lov for lokale myndigheder indført ved præsidentdekret 76/1985. Spanien Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder oprettet ifølge Ley no 7/1985 de 2 de abril de 1985. Reguladora de las Bases del Regimen local og Decreto Real no 781/1986 Texto Refundido Regimen local. - Canal de Isabel II, Ley de la Comunidad Autonoma de Madrid de 20 de diciembre de 1984. - Mancomunidad de los Canales de Taibilla, Ley de 27 de abril de 1946. Frankrig Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder oprettet ifølge: dispositions generales sur les regies, code des communes L 323-1 a L 328-8, R 323-1 a R 323-6 (dispositions generales sur les regies), eller decret-loi du 28 decembre 1926, reglement d'administration publique du 17 fevrier 1930, code des communes L 323-10 a L 323-13, R 323-75 a 323-132 (regies a simple autonomie financiere), eller code des communes L 323-9, R 323-7 a R 323-74, decret du 19 octobre 1959 (regies a personnalite morale et a autonomie financiere), eller code des communes L 324-1 a L 324-6, R 324-1 a R 324-13 (gestion deleguee, concession et affermage), eller jurisprudence administrative, circulaire interieure du 13 decembre 1975 (gerance), eller code des communes R 324-6, circulaire interieure du 13 decembre 1975 (regies interessee), eller circulaire interieure du 13 decembre 1975 (exploitation aux risques et perils), eller decret du 20 maj 1955, loi du 7 juillet 1983 sur les societes d'economie mixte (participation a une societe d'economie mixte), eller code des communes L 322-1 a L 322-6, R 322-1 a R 322-4 (dispositions communes aux regies, concessions et affermages). Irland Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder oprettet ifølge Local Government (Sanitary Services) Act 1878 to 1964. Italien Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder oprettet ifølge Testo unico delle leggi sull'assunzione diretta dei pubblici servizi da parte dei comuni e delle province approvato con Regio Decreto 15 ottobre 1925, n. 2578 og Decreto del P.R. n. 902 del 4 ottobre 1986. Ente Autonomo Acquedotto Pugliese oprettet ifølge RDL 19 ottobre 1919, n. 2060. Ente Acquedotti Siciliani oprettet ifølge leggi regionali 4 settembre 1979, n. 2/2 e 9 agosto 1980, n. 81. Ente sardo Acquedotti e Fognature oprettet ifølge legge 5 luglio 1963 n. 9. Luxembourg Lokale vandforsyningsmyndigheder. Sammenslutninger af lokale vandproduktions- og -forsyningsmyndigheder oprettet ifølge loi du 14 fevrier 1900 concernant la creation des syndicats de communes telle qu'elle a ete modifiee et completee par la loi du 23 decembre 1958 et par la loi du 29 juillet 1981 og loi du 31 juillet 1962 ayant pour objet le renforcement de l'alimentation en eau potable du grand-duche du Luxembourg a partir du reservoir d'Esch-sur-Sure. Nederlandene Sammenslutninger af lokale vandproduktions- og forsyningsmyndigheder oprettet ifølge Waterleidingwet van 6 april 1957, ændret ved wetten van 30 juni 1967, 10 september 1975, 23 juni 1976, 30 september 1981, 25 januari 1984, 29 januari 1986. Portugal Empresa Publica das Aguas Livres til produktion af og forsyning med vand ifølge Decreto-Lei no 190/81 de 4 de Julho de 1981. Lokale vandproduktions- og forsyningsmyndigheder. Det Forenede Kongerige Vandmyndigheder til produktion af eller forsyning med vand ifølge Water Acts 1945 og 1989. Central Scotland Water Development Board til produktion af vand og Water Authorities til produktion af og forsyning med vand ifølge Water (Scotland) Act 1980. Department of the Environment for Northern Ireland med ansvar for produktion af og forsyning med vand ifølge Water and Sewerage (Northern Ireland) Order 1973. Bilag II Ordregivere, der varetager produktion og transport af samt forsyning med elektricitet Belgien Virksomheder til produktion og transport af samt forsyning med elektricitet oprettet ifølge artikel 5: Des regies communales et intercommunales i loi du 10 mars 1925 sur les distributions d'energie electrique. Virksomheder til transport af eller forsyning med elektricitet oprettet ifølge loi relative aux intercommunales du 22 decembre 1986. Ebes, Intercom, Unerg og andre virksomheder til produktion og transport af samt forsyning med elektricitet ifølge forsyningskoncession efter artikel 8: les concessions communales et intercommunales i loi du 10 mars 1925 sur les distributions d'energie electrique. Societe publique de production d'electricite (SPE). Danmark Virksomheder til produktion og transport af elektricitet på grundlag af tilladelse ifølge § 3, stk. 1, i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 607 af 17. december 1976 om elforsyningslovens anvendelsesområde. Elforsyningsvirksomheder som defineret i § 3, stk. 2, i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 607 af 17. december om elforsyningslovens anvendelsesområde og ifølge ekspropriationstilladelser ifølge artikel 10 til 15 i lov om elektriske strækstrømsanlæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 28. december 1977. Forbundsrepublikken Tyskland Elektricitetsproduktions-, -transport eller -forsyningsvirksomheder som defineret i § 2 Absatz 2 Gesetz zur Forderung der Energiewirtschaft (Energiewirtschaftsgesetz) vom 13. Dezember 1935, sidst ændret ved Gesetz vom 19. 12. 1977, og egenproduktion af elektricitet i det omfang, som den ligger inden for anvendelsesområdet af direktivet ifølge artikel 2, afsnit 5. Grækenland (sammenslutningen af offentlige elværker) omrettet ifølge lov 1468 af 2. august 1950, der drives ifølge lov 57/85. Spanien Elektricitets-, -transport eller -forsyningsvirksomhed ifølge artikel 1 i Decreto de 12 de marzo de 1954, der godkender Reglamento de verificaciones electricas y regularidad en el suministro de energia og ifølge Decreto 2617/1966, de 20 de octubre, sobre autorizacion administrativa en materia le instalaciones electricas. Red Electrica de Espana (REDESA) oprettet ved Decreto Real n. 91 de 23 enero 1985. Frankrig Electricite de France, der er oprettet og drives ifølge loi 46/6288 du 8 avril 1946 sur la nationalisation de l'electricite du gaz. Virksomheder (societes d'economie mixte eller regies) til elektricitetsforsyning, der omhandles i artikel 23 i loi 48/1260 du 12 aout 1948 portant modificaiton des lois 46/6288 du 8 avril 1946 et 46/2298 du 21 octobre 1946 sur la nationalisation de l'ectricite et du gaz. Compagnie nationale du Rhone. Irland The Electricity Supply Board (ESB), der er oprettet og drives ifølge Electricity Supply Act 1927. Italien Ente nazionale per l'energia elettrica oprettet ifølge legge n. 1643, 6 dicembre 1962, approvato con Decreto n. 1720, 21 dicembre 1965. Virksomheder, der drives på grundlag af en koncession ifølge artikel 4, nr. 5 og 8, i Legge 6 dicembre 1962, n. 1643 - Istituzione dell'Ente nazionale per la energia elettrica e trasferimento ad esso delle imprese esercenti le industrie elettriche. Virksomheder, der drives på grundlag af koncession ifølge artikel 20 i Decreto del Presidente delle Repubblica 18 marzo 1965, n. 342 - Norme integrative della legge 6 dicembre 1962, n. 1643 e norme relative al coordinamento e all'esercizio delle attivita elettriche esercitate da enti ed imprese diverse dell'Ente nazionale per l'energia elettrica. Luxembourg Compagnie grand-ducale d'electricite de Luxembourg, der producerer eller varetager forsyningen med elektricitet ifølge convention du 11 novembre 1927 concernant l'etablissement et l'exploitation des reseaux de distribution d'energie electrique dans le grand-duche du Luxembourg approuvee par la loi du 4 janvier 1928. Socite electrique de E'our (SEO). Syndicat de communes SIDOR. Nederlandene Elektriciteitsproduktie Oost-Nederland. Elektriciteitsbedrijf Utrecht-Noord-Holland-Amsterdam (UNA). Elektriciteitsbedrijf Zuid-Holland (EZH). Elektriciteitsproduktiemaatschappij Zuid-Nederland (EPZ). Provinciale Zeeuwse Energie Maatschappij (PZEM). Samenwerkende Elektriciteitsbedrijven (SEP). Virksomheder til elforsyning på grundlag af tilladelse Vergunning fra amtsmyndighederne ifølge Provinciewet van 28 januari 1962. Portugal Electricidade de Portugal (EDP oprettet ifølge Decreto-Lei no 502/76 de 30 de Junho de 1976. Virksomheder til forsyning med elektricitet efter artigo 1. do Decreto-Lei no 344-B/82 de 1 de Setembro de 1982, ændret ved Decreto-Lei no 297/86 de 19 de Setembro de 1986. Virksomheder til elforsyning i henhold til Decreto Lei no 189/88 de 27 de Maio de 1988. Uafhængige elektricitetsproducenter ifølge Decreto-Lei no 189/88 de 27 de Maio de 1988. Empresa de Electricidade dos Acores - EDA, EP, oprettet ifølge Decreto Regional no 16/80 de 21 de Agosto de 1980. Empresa de Electricidade de Madeira, EP oprettet ifølge Decreto-Lei no 12/74 de 17 de Janeiro de 1974 og regionaliseret ifølge Decreto-Lei no 31/79 de 24 de Fevereiro de 1979 og Decreto-Lei no. 91/79 de 19 de Abril de 1979. Det Forenede Kongerige Central Electricity Generation Board (CEGB) and the Area Electricity Boards, der producerer, transporterer og distribuerer elektricitet ifølge Electricity Act 1947 og Electricity Act 1957. North of Scotland Hydro-Electricity Board (NSHB) ansvarlig for produktion, transport og distribution af elektricitet, i henhold til Electricity (Scotland) Act 1979. South of Scotland Electricity Board (SSEB) , ansvarlig for produktion, transport og distribution af elektricitet i henhold til Electricity (Scotland) Act 1979. Northern Ireland Electricity Service (NIES), oprettet ifølge Electricity Supply (Northern Ireland) Order 1972. Bilag III Ordregivere, der varetager transport og oplagring af samt forsyning med gas eller varme Belgien Distrigaz SA, der drives ifølge loi du 29 juillet 1983. Virksomheder, der transporterer gas på grundlag af tilladelse eller koncession, ifølge loi du 12 avril 1965, ændret ved loi du 28 juillet 1987. Virksomheder, der varetager forsyningen med gas og drives ifølge loi relative aux intercommunales du 22 december 1986. Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager forsyningen med varme til offentligheden. Danmark Dansk Olie og Naturgas A/S, der drives på eneretsgrundlag ifølge bekendtgørelse nr. 869 af 18. juni 1979 om eneretsbevilling til indførsel, forhandling, transport og oplagring af naturgas. Virksomheder, der drives ifølge lov nr. 294 af 7. juni 1972 om naturgasforsyning. Virksomheder, der varetager forsyningen med gas og varme på grundlag af godkendelse ifølge kapitel IV i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. juni 1983. Virksomheder, der transporterer gas på grundlag af en tilladelse ifølge bekendtgørelse nr. 141 af 13. marts 1974 om rørledningsanlæg på dansk kontinentalsokkelområde til transport af kulbrinter. Tyskland Virksomheder, der transporterer og varetager forsyningen med gas, jf. § 2 Absatz 2 i Gesetz zur Forderung der Energiewirtschaft vom 13. Dezember 1935 (Energiewirtschaftsgesetz), sidst ændret ved loven af 19. december 1977. Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager forsyningen med varme til offentligheden. Grækenland DEP, der transporterer eller varetager forsyningen med gas ifølge ministeriel afgørelse 2583/1987. Athens Municipal Gasworks SA, DEFA der transporterer og varetager forsyningen med gas. Spanien Virksomheder, der drives efter Ley no. 10 de 15 de junio de 1987. Frankrig Societe nationale des gaz du Sud-Ouest (gastransport). Gas de France, der er oprettet og drives efter loi 46/6288 du 8 avril 1946 sur la nationalisation de l'electricite et du gaz. Virksomheder (societe d'economie mixte eller regies), der varetager forsyningen med el, og som omhandles i artikel 23 i loi 48/1260 du 12 aout 1948 portant modification des lois 46/6288 du 8 avril 1946 et 46/2298 du 21 octobre 1946 sur la nationalisation de l'electricite et du gaz. Compagnie francaise du methane (gastransport). Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager forsyningen med varme til offentligheden. Irland Irish Gas Board, drevet i henhold til Gas Act 1976 til 1987, og andre virksomheder reguleret ved forordning. Dublin Corporation, der varetager varmeforsyningen til offentligheden. Italien SNAM og SGM e Montedison, der transporterer gas. Virksomheder, der varetager forsyningen med gas ifølge Testo unico delle leggi sull'assunzione diretta dei pubblici servizi da parte dei comuni e delle province approvato con Regio Decreto 15 ottobre 1925, n. 2578 og Decreto del P.R. n. 908 del 4 ottobre 1986. Virksomheder, der varetage varmeforsyningen til offentligheden, som omhandlet i artikel 10 i Legge 29 maggio 1982, n. 308 norme sul contenimento dei consumi energetici, lo sviluppo delle fonti rinnovabili di energia, l'esercizio di centrali elettriche alimentate con combustibili diversi dagli idrocarburi. Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden. Luxembourg Societe de transport de gaz SOTEG SA. Gaswierk Esch-Uelzecht SA. Service industriel de la commune de Dudelange. Service industriel de la commune de Luxembourg. Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden. Nederlandene NV Nederlandse Gasunie. Virksomheder, der transporterer eller varetager forsyningen med gas på grundlag af en licens (vergunning) fra de lokale myndigheder ifølge Gemeentewet. Lokale- eller provinsmyndigheder, der transporterer eller varetager forsyning med gas ifølge Gemeentewet og Provinciewet. Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden. Portugal Petroquimica e Gas de Portugal,EP ifølge Decreto-Lei no 346-A/88 de 29 de Setembro de 1988. Det Forenede Kongerige British Gas plc og andre virksomheder, der drives efter Gas Act 1986. Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager vameforsyningen til offentligheden i henhold til Local Government (Miscellaneous Provisions) Act 1976. Electricity Boards ansvarlig for varmeforsyningen i henhold til Electricity Act 1947. Bilag IV Ordregivere, der udfører efterforskning efter og udvinding af olie eller gas Virksomheder, der har fået autorisation, tilladelse, licens eller koncession til efterforskning efter eller udvinding af olie eller gas ifølge følgende lovbestemmelser: Belgien Loi du ler mai 1939 completee par l'arrete royal no 83 du 28 novembre 1939 sur l'exploration et l'exploitation du petrole et du gaz. Arrete royal du 15 novembre 1919. Arrete royal du 7 avril 1953. Arrete royal du 15 mars 1960. Loi au sujet de la plate-forme continentale du 15 juin 1969. Arrete de l'executif regional wallon du 29 september 1982. Arrete de l'executif flamand du 30 mai 1984. Danmark Lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund. Lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979. Tyskland Bundesberggesetz vom 13. August 1980, zuletzt geandert am 12. Februar 1990. Grækenland Lov 87/1975 om oprettelse af DEP-EKY. Spanien Ley sobre Investigacion y Explotacion de Hidrocarburos de 27 de junio de 1974 og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Frankrig Code minier (decret 56-838 du 16 aout 1956), ændret ved loi 56-1327 du 29 decembre 1956, ordonnance 58-1186 du 10 decembre 1958, decret 60-800 du 2 aout 1980, decret 61-359 du 7 avril 1961, loi 70-1 du 2 janvier 1970, loi 77-620 du 16 juin 1977, decret 80-204 du 11 mars 1980. Irland Continental Shelf Act 1960. Petroleum and Other Minerais Development Act 1960. Ireland Exclusive Licensing Terms 1975. Revised Licensing Terms 1987. Petroleum (Production) Act (NI) 1964. Italien Legge 10 febbraio 1953, n. 136. Legge 11 gennaio 1957, n. 6, modificata dalla legge 21 luglio 1967, n. 613. Luxembourg - Nederlandene Mijnwet nr. 285 van 21 april 1810. Wet opsporing delfstoffen nr. 258 van 3 mei 1967. Mijnwet continentaal plat 1965, nr. 428 van 23 september 1965. Portugal Area emmergee: Decreto-Lei no 543/74 de 16 de Outubro de 1974, no 168/77 de 23 de Abril de 1977, no 266/80 de 7 de Agosto de 1980, no 174/85 de 21 de Maio de 1985 og Despacho no 22 de 15 de Marco de 1979. Area immergee: Decreto-Lei no 47973 de 30 de Setembro de 1967, no 49369 de 11 de Novembro de 1969, no 97/71 de 24 de Marco de 1971, no 96/74 de 13 de Marco de 1974, no 266/80 de 7 de Agosto de 1980, no 2/81 de 7 de Janeiro de 1981 og no 245/82 de 22 de Junho de 1982. Det forenede Kongerige Petroleum Production Act 1934 as extended by the Continental Shelf Act 1964. Petroleum (Production) Act (Northern Ireland) 1964. Bilag V Ordregivere, der udfører efterforskning efter og udvinding af kul eller fast brændsel Belgien Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast brændsel ifølge arrete du regent du 22 aout 1948 og loi du 22 avril 1980. Danmark Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast brændsel ifølge lovbekendtgørelse nr. 531 af 10. oktober 1984. Tyskland Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast brændsel ifølge Bundesberggesetz vom 13. August 1980, zuletzt geandert am 12. Februar 1990. Grækenland Offentlige sammenslutninger af kraftværker, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast brændsel ifølge lov om råstoffer af 1973, ændret ved lov af 27. april 1976. Spanien Virksomheder, der efterforsker efter eller udvinder kul eller andet fast brændsel ifølge Ley 22/1973, de 21 de julio, de Minas, modificada por la Ley 54/1980 de 5 de noviembre y por el Real Decreto Legislativo 1303/1986 de 28 de junio. Frankrig Virksomheder der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast brændsel ifølge code minier (decret 56-863 du 16 aout 1956), ændret ved loi 77-620 du 16 juin 1977, decret 80-204 og arrete du 11 mars 1980. Irland Bord na Mona Virksomheder, der efterforsker efter eller udvinder kul i henhold til Minerals Development Acts, 1940 to 1970. Italien Carbo Sulcis SpA Luxembourg Nederlandene Portugal Empresa Carfonifera do Douro. Empresa Nacional de Urånio. Det forenede Kongerige British Coal Corporation (BCC) oprettet ifølge Coal Industry Nationalization Act 1946. Virksomheder, der har en licens udstedt af BBC i henhold til Coal Industry Nationalization Act 1946. Virksomheder, der efterforsker efter eller udvinder fast brændsel ifølge Mineral Development Act (Northern Ireland) 1969. Bilag VI Ordregivere inden for jernbanetransport Belgien Societe nationale des chemins de fer belges/Nationale Maatschappij der Belgische Spoorwegen. Danmark Danske Statsbaner (DSB). Virksomheder oprettet ifølge lov nr. 295 af 6. juni 1984 om privatbanerne, jf. lov nr. 245 af 6. august 1977. Tyskland Deutsche Bundesbahn Andre virksomheder, der varetager offentlig jernbanetransport som fastsat i § 2 Absatz 1 des Allgemeinen Eisenbahngesetzes vom 29. Marz 1951. Grækenland Organisme des chemins de fer de Grece (OSE). Spanien Red Nacional de Los Ferrocarriles Espanoles. Ferrocarriles de Via Estrecha (FEVE). Ferrocarriles de la Generalitat de Catalunya (FGC). Eusko Trenbideak (Bilbao). Ferrocarriles de la Generalitat Valenciana (FGV). Frankrig Societe nationale des chemins de fer francais og andre reseaux ferroviaires ouverts au public, omhandlet i loi d'orientation des transports interieurs du 30 decembre 1982, titre II, chapitre 1 du transport ferroviaire. Irland Iarnrod Eireann (Irish Rail). Italien Ferrovie dello Stato Virksomheder, der varetager jernbanetransport på grundlag af en koncession ifølge artikel 10 i Regio Decreto 9 maggio 1912, n. 1447, che approva il Testo unico delle disposizioni di legge per le ferrovie concesse all'industria privata, le tramvie a trazione meccanica e gli automobili. Virksomheder, der drives på grundlag af en koncession ifølge særlov, som omhandlet i Titolo XI, Capo II, Sezione 1 di Regio Decreto 9 maggio 1912, n. 1447, che approva il Testo unico delle disposizioni di legge per le ferrovie concesse all'industria privata, le tramvie a trazione meccanica e gli automobili. Virksomheder, der varetager jernbanetransport på grundlag af en koncession ifølge artikel 4 i legge 14 giugno 1949, n. 410 - Concorso dello Stato per la riattivazione del pubblici servizi di trasporto in concessione. Virksomheder eller lokale myndigheder, der varetager jernbanetransport på grundlag af en koncession ifølge artikel 14 di legge 2 agosto 1952, n. 1221 - Provvedimenti per l'esercizio ed il potenziamento di ferrovie e di altre linee di trasporto in regime di concessione. Luxembourg Chemins de fer luxembourgeois (CFL). Nederlandene Nederlandse Spoorwegen NV. Portugal Caminhos de Ferro Portugueses. Det forenede Kongerige British Railway Board. Northern Ireland Railways Bilag VII Ordregivere, der udfører bytransport med jernbane, sporvogn, trolleybus eller bus Belgien Societe nationale des chemins de fer vicinaux (SNCV)/Nationale Maatschappij van Buurtspoorwegen (NMB) Virksomheder, der varetager offentlig transport på grundlag af en kontrakt fra SNCV ifølge artikel 16 og 21 i arrete du 30 decembre 1946 relatif aux transports remuneres de voyageurs par route effectues par autobus et par autocars. Societe des transports intercommunaux de Bruxelles (STIB), Maatschappij van het Intercommunaal Vervoer te Antwerpen (MIVA). Maatschappij van het Intercommunaal Vervoer te Gent (MIVG), Societe des transports intercommunaux de Charleroi (STIC), Societe des transports intercommunaux de la region liegeoise (STIL), Societe des transports intercommunaux de l'agglomeration vervietoise (STIAV), og andre virksomheder oprettet ifølge loi relative a la creation de societes de transports en commun urbains/Wet betreffende de oprichting van maatschappijen voor stedelijk gemeenschappelijk vervoer af 22. februar 1962. Virksomheder, der varetager offentlig transport på grundlag af en kontrakt med STIB ifølge artikel 10 i arrete royal 140 du 30 decembre 1982 relatif aux mesures d'assainissement applicables a certains organismes d'interet public dependant du ministere des communications. Danmark Danske Statsbaner (DSB). Virksomheder, der varetager busbefordring (almindelig rutekørsel) på grundlag af tilladelse ifølge lov nr. 115 af 29. marts 1978 om buskørsel. Tyskland Virksomheder, der varetager bustransport, (offentlicher Personennahverkehr) i henhold til Personenbeførderungsgesetz vom 21. Marz 1961, sidst ændret den 25. juli 1989. Grækenland (Elektriske busser i Athen-Piræus-området), der drives ifølge dekret 768/1970 og lov 588/1977. (Athen-Piræus elektriske jernbaner), der drives ifølge lov 352/1976 og 588/1977. (Bytransportselskab), der drives ifølge lov 588/1977. (Fælles busfond), der drives ifølge dekret 102/1973. Rhodos kommunale busselskab Roda. (Thessalonikis transportselskab), der drives ifølge dekret 3721/1957 og lov 716/1980. Spanien Virksomheder, der varetager offentlig transport ifølge Ley de Regimen local. Corporacion metropolitana de Madrid. Corporacion metropolitana de Barcelona. Virksomheder, der varetager offentlig bybefordring og mellembysbefordring med bus ifølge artikel 113 til 118 i Ley de Ordenacion de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1987. Virksomheder, der varetager busbefordring ifølge artikel 71 i Ley de Ordenacion de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1987. FEVE, RENFE (eller Empresa Nacional de Transportes de Viajeros por Carretera), der varetager offentlig busbefordring ifølge Disposiciones adicionales. Primera, de la Ley de Ordenacion de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1957. Virksomheder, der varetager offentlig busbefordring ifølge Disposiciones Transitorias, Tercera, de la Ley de Ordenacion de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1957. Frankrig Virksomheder, der varetager offentlig busbefordring ifølge artikel 7 II i loi 82-1153 du 30 decembre 1982, transports interieurs, orientation. Regie autonome des transports parisiens, Societe nationale des chemins de fer francais, APTR, og andre virksomheder, der varetager offentlig transport på grundlag af tilladelse fra syndicat des transports parisiens ifølge ordonnance de 1959 et ses decrets d'application relatifs a l'organisation des transports de voyageurs dans la region parisienne. Irland Iarnrod Eireann (Irish Rail). Bus Eireann (Irish Bus). Bus Atha Alath (Dublin Bus). Virksomheder, der varetager offentlig befordring på grundlag af regler i Road Transport Act 1932. Italien Virksomheder, der udfører offentlig befordring på grundlag af koncession ifølge Legge 28 settembre 1939, n. 1822 Disciplina degli autoservizi di linea (autolinee per viaggiatori, bagagli e pacchi agricoli in regime di concessione all'industria privata) artikel 1, ændret artikel 45 i Decreto del Presidente della Repubblica 28 giugno 1955, n. 771., Virksomheder, der udfører offentlig transport på grundlag af artikel 1, nr. 4 eller nr. 15, i Regio Decreto 15 ottobre 1925, n. 2578 Approviazione del Testo unico della legge sull'assunzione diretta del pubblici servizi da parte del communi e delle province. Virksomheder, der drives på grundlag af koncession ifølge artikel 242 eller 256 i Regio Decreto 9 maggio 1912, n. 1447, che approva il Testo unico delle disposizioni di legge per le ferrovie concesse all'industria privata, le tramvie a trazione meccanica e gli automobili. Virksomheder eller lokale myndigheder, der drives på grundlag af koncession ifølge artikel 4 i Legge 14 giugno 1949, n. 410 concorso dello Stato per la riattivazione dei pubblici servizi di trasporto in concessione. Virksomheder, der drives på grundlag af koncession ifølge artikel 14 i Legge 2 agosto 1952, n. 1221 Provvedimenti per l'esercizio ed il potenziamento di ferrovie e di altre linee di trasporto in regime di concessione. Luxembourg Chemins de fer du Luxembourg (CFL). Service communal des autobus municipaux de la ville de Luxembourg. Transports intercommunaux du canton d'Esch-sur-Alzette (TICE). Virksomheder, der varetager busbefordring ifølge Reglement grand-ducal van 3 fevrier 1978 concenant les conditions d'octroi des autorisations d'etablissement et d'exploitation des services de transports routiers reguliers de personnes remunerees. Nederlandene Virksomheder, der udfører offentlig transport ifølge kapitel II (Openbaar vervoer) i Wet Personenvervoer van 12 maart 1987. Portugal Rodoviaria Nacional, EP. Companhia Carris de ferro de Lisboa. Metropolitano de Lisboa, EP. Servicos de Transportes Colectivos do Porto. Servicos Municipalizados de Transporte do Barreiro. Servicos Municipalizados de Transporte de Aveiro. Servicos Municipalizados de Transporte de Braga. Servicos Municipalizados de Transporte de Coimbra. Servicos Municipalizados de Transporte de Portalegre. Det forenede Kongerige Virksomheder, der udfører offentlig busbefordring ifølge London Regional Transport Act 1984. Glasgow Underground. Greater Manchester Rapid Transit Company. Docklands Light Railway. London Underground Ltd. British Railways Board. Tyne and Wear Kelro. Bilag VIII Ordregivere inden for området lufthavnsfaciliteter Belgien Regie des voies aeriennes oprettet ifølge arrete-loi du 20 novembre 1946 portant creation de la regie des voies aeriennes, ændret ved arrete royal du 5 octobre 1970 portant refonte du statut de la regie des voies aeriennes. Danmark Lufthavne, der drives på grundlag af tilladelse ifølge § 55, stk. 1, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985. Tyskland Lufthavne som defineret i paragraf 38 II Nr. 1 i Luftverkehrszulassungsordnung vom 19. Marz 1979, zuletzt geandert durch die Verordnung vom 21. Juli 1986. Grækenland Lufthavne, der drives i følge lov 517/1931, der opretter det civile luftfartsvæsen. Internationale lufthavne, der drives ifølge præsidentdekret 647/1981. Spanien Lufthavne, der administreres af Aeropuertos Nacionales, der drives ifølge Real Decreto 278/1982 de 15 de octubre de 1982. Frankrig Aeroports de Paris, der drives ifølge titre V, articles L 251-1 a 252-1 i code de l'aviation civile. Aeroport de Bale Mulhouse, oprette ifølge fransk-schweizisk konvention af 4. juli 1949. Lufthavne, som defineret i article L 270-1, code de l'aviation civile. Lufthavne, der drives ifølge cahier de charges type d'une concession d'aeroport, decret du 6 mai 1955. Lufthavne, der drives på grundlag af en convention d'exploitation ifølge article L/221, code de l'aviation civile. Irland Lufthavnene i Dublin, Cork og Shannon, der administreres af Aer Rianta Irish Airports. Lufthavne, der drives på grundlag af en Public Use License ifølge Air Navigation and Transport Act No 23 of 1936, Transport Fuel and Power Transfer of Departmental Administration and Ministerial Functions Order 1959 (SI No 125 of 1959) og Air Navigation (Aerodromes and Visual Ground Aids) Order 1970 (SI No 291 of 1970). Italien Civile statslufthavne (aerodromi civili istituiti dallo Stato), som omtalt i artikel 692 i Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 327. Virksomheder, der varetager lufthavnsfaciliteter på grundlag af koncession ifølge artikel 694 i Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 327. Luxembourg Aeroport de Findel Nederlandene Lufthavne, der drives ifølge artikel 18 og følgende i Luchtvaartwet af 15. januar 1958, ændret 7. juni 1978. Portugal Lufthavne, der administreres af Aeroportos e Navegacao Aerea (ANA), EP ifølge Decreto-Lei n 246/79. Aeroporto do Fuchal og Aeroporto de Porto Santo, der er regionaliseret ifølge Decreto-Lei n 284/81. Det forenede Kongerige Lufthavne, der administreres af British Airports Authority plc. Lufthavne, der ifølge 1986 Airports Act er public limited companies (plc's). Bilag IX Ordregivere inden for området søhavne eller havne ved indre vandveje eller andre terminalfaciliteter Belgien Societe anonyme du canal et des installations maritimes de Bruxelles. Port autonome de Liege. Port autonome de Namur. Port autonome de Charleroi. Port de la ville de Grand. La Compagnie des installations maritimes de Bruges Maatschappij der Brugse haveniinrichtingen. Societe intercommunale de la rive gauche de l'Escaut Intercommunale maatschappij van de linker Scheldeoever (Antwerpen havn). Port de Nieuwport. Port d'Ostende. Danmark Havne som defineret i artikel 1, I til III i bekendtgørelse nr. 604 af 16. december 1985 om hvilke havne der er omfattet af lov om trafikhavne, jf. lov nr. 239 af 12. maj 1976 om trafikhavne. Tyskland Søhavne, der helt eller delvis ejes af lokale myndigheder (Lander, Kreise, Gemeinden). Havne ved indre vandveje, der er undergivet Hafenordnung ifølge delstaternes Wassergesetze der Lander. Grækenland Piræus Oprettet ifølge nødhjælpslov 1559/1950 og lov 1630/1951. Thessaloniki Havn Oprettet ifølge dekret N.A. 2251/1953. Andre havne, der administreres efter præsidentdekret 649/1977. (Overvågning af drift og administrativ kontrol). Spanien Puerto de Huelva, oprettet ifølge Decreto de 2 de octubre de 1969, no 2380/69. Puertos y Faros. Otorga Regimen de Estatuto de Autonomia al Puerto de Huelva. Puerto de Barcelona, oprettet ved Decreto de 25 de agosto de 1978, no 2407/78, Puertos y Faros. Otorga al de Barcelona Regimen de Estatuto de Autonomia. Puerto de Bilbao oprettet ved Decreto de 25 de agosto de 1978, no 2408/78. Puertos y Faros. Otorga al de Bilbao Regimen de Estatuto de Autonomia. Puerto de Valencia oprettet ved Decreto de 25 de agosto de 1978, no 2409/78. Puertos y Faros. Otorga al de Valencia Regimen de Estatuto de Autonomia. Juntas de Puertos, der drives i følge Ley 27/68 de 20 de junio de 1968; Puertos y Faros. Juntas de Puertos y Estatutos de Autonomia og Decreto de 9 de abril de 1970, no 1350/70. Juntas de Puertos. Reglamento. Havne, der administreres af Comision de Administrativa de Grupos de Puertos, der drives ifølge Ley 27/68 de 20 de junio de 1968, Decreto 1958/78 de 23 junio de 1978 og Decreto 571/81 de 6 de mayo de 1981. Havne, der er opregnet i Real Decreto 989/82 de 14 de mayo de 1982. Puertos. Clasification de los de interes general. Frankrig Port autonome de Paris oprettet ifølge loi 68/917 du 24 octobre 1968 relative au port autonome de Paris. Port autonome de Strasbourg oprettet ifølge convention du 20 mai 1923 entre l'Etat et la ville de Strasbourg relative a la construction du port rhenan de Strasbourg et a l'execution de travaux d'extension de ce port, som bekræftet ved loi du 26 avril 1924. Andre havne ved indre vandveje oprettet eller administreret ifølge artikel 6 (navigation interieure) i decret 69-140 du 6 fevrier 1969 relatif aux concessions d'outillage public dans les ports maritimes. Ports autonomes, der drives ifølge article L 111-1 et suivants og code des ports maritimes. Ports non autonomes, der drives ifølge article R 121-1 et suivants i code des ports maritimes. Havne, der administreres af regionale myndigheder departements) eller ifølge koncession fra regionale myndigheder (departements) ifølge article 6 i loi 86-663 du 22 juillet 1983 completant la loi 83-8 du 7 janvier 1983 relative a la repartition de competences entre les communes, departements et l'Etat. Irland Havne, der drives ifølge Harbour Acts 1946 to 1976, Port of Dun Laoghaire, der drives ifølge State Harbours Act 1924, Port of Rosslare Harbour, der drives ifølge Finguarel og Rosslare Railways og Harbours Act 1899. Italien Statshavne og andre havne, der drives af Capitaneria di Porto ifølge Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 32. Autonome Havne, (Enti portuali), oprettet ved lov ifølge artikel 19 i Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 327. Luxembourg Port de Mettert, der er oprettet og drives ifølge loi du 22 juillet 1963 relative a l'amenagement et a l'exploitation d'un port fluvilal sur la Moselle. Nederlandene Havenbedrijven, der er oprettet og drives ifølge Gemeentewet van 29 juni 1851. Havenschap Vlissingen, oprettet ved wet van 10 september 1970 boudende een gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Havenschap Vlissingen. Havenschap Terneuzen, oprettet ved wet van 8 april 1970 houdende een gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Havenschap Terneuzen. Havenschap Delfzijl, oprettet ved wet van 31 juli 1957 houdende een gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Havenschap Delfzijl. Industrie- en havenschap Moerdijk, oprettet ved gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Industrieen havenschap Moerdijk van 23 oktober 1970, godkendt ved Koninklijk Besluit nr. 23 van 4 maart 1972. Portugal Porto de Lisboa, oprettet ifølge Decreto Real de 18 de Fevereiro 1907 og som drives ifølge Decreto-Lei no 36976 de 20 de Julho de 1948. Porto do Duoro e Leixoes oprettet ifølge Decreto-Lei no 36977 de 20 de Julho de 1948. Porto do Sines oprettet ifølge Decreto-Lei no 508/77 de 14 de Dezembro de 1977. Portos de Setubal, Aveiro, Figueira da Foz, Viana do Castelo, Portimas e Faro der drives ifølge Decreto-Lei no 37754 de 18 de Fevereiro de 1950. Det forenede Kongerige Harbour Authorities, som omhandlet i section 57 of the Harbours Act 1964 der varetager havnefaciliteter til søgående skibe eller fartøjer til sejlads på indre vandveje. Bilag X Ordregivere inden for telekommunikation Belgien Regie des telegraphes et des telephones/Regie van Telegrafie en Telefone. Danmark Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. Jydsk Telefon Aktieselskab. Fyns Telefon. Statens Teletjeneste. Tele Sønderjylland A/S. Forbundsrepublikken Tyskland. Deutsche Bundespost Telekom. Mannesmann Mobilfunk GmbH. Grækenland OTE/Hellenic Telecommunications Organization. Spanien Compania Telefonica Nacional de Espana. Frankrig Direction generale des telecommunications. Transpac. Telecom service mobile. Societe francaise de radiotelephone. Irland Telecom Eireann. Italien Amministrazione delle poste e delle telecommunicazioni. Azienda di Stato per i servizi telefonici. Societa italiana per l'esercizio telefonico SpA. Italcable. Telepazio SpA. Luxembourg Administration des postes et telecommunications(* 20) Nederlandene Koninlijke PTT Nederland NV og dens filialer. Portugal Telefones de Lisboa e Porto SA. Companhia Portugesa Radio Marconi. Correios e Telecommunicacoes de Portugal. Det forenede Kongerige British Telecommunications plc. Mercury Communications Ltd. City of Kingston upon Hull. Racal Vodafone. Telecoms Securicor Cellular Radio Ltd (Cellnet). Bilag XI Liste over former for erhvervsvirksomhed svarende til den systematiske fortegnelse over økonomiske aktiviteter i de europæiske Fællesskaber Klas- Grup- Undergrupper ser per og Beskrivelse positioner 50 Bygge- og Anlægsvirksomhed 500 Bygge- og anlægsvirksomhed (uden specialisering), nedrivning 500,1 Bygge- og anlægsvirksomhed (uden specialisering) 500.2 Nedrivning 501 Opførelse af bygninger (til bebo- else eller andet) 501.1 Byggeentreprenørvirksomhed (uden specialisering) 501.2 Tagdækning 501.3 Bygning af skorstene og industriovne 501.4 Isolering mod vand og fugt 501.5 Restaurering og istandsættelse af fa- cader 501.6 Stilladsbygning 501.7 Anden specialiseret virksomhed i forbindelse med opførelse af bygnin- ger, herunder tømrerarbejde 502 Anlægsvirksomhed (bygning af veje, broer, jernbaner osv.) 502.1 Anlægsentreprenørvirksomhed (uden specialisering) 502.2 Jordentreprenører 502.3 Bygning af broer, tunneller og mine- skakter; dybdeboring 502.4 Anlægsvirksomhed i forbindelse med floder, kanaler, havne, sluser og dæm- ninger 502.5 Vejbygning (herunder specialiseret bygning af flyvepladser og landings- baner) 502.6 Foretagender specialiseret i overris- lingsanlæg, dræning, udledning af spil- devand, rensningsanlæg 502.7 Foretagender specialiseret i anden an- lægsvirksomhed 503 Installationsvirksomhed 503.1 Installationsentreprenørvirksomhed (uden specialisering) 503.2 Installation af gas, vand og sanitet 503.3 Installation af opvarmnings- og ven- tilationsanlæg (centralvarme-, klima- anlæg) 503.4 Isolering mod kulde, varme, lyd og vibrationer 503.5 Elektroinstallation 503.6 Installation af antenner, lynafledere, telefoner m.v. 504 Færdiggørelse af bygninger 504.1 Almindelig færdiggørelse (uden specialisering 504.2 Stukkatørarbejde og gipsning 504.3 Bygningssnedkerier, hvis aktivitet hovedsagelig består i montering af bygningssnedkerartikler; lægning af parketgulve 504.4 Glarmesterarbejde, lakering, maling og tapetsering 504.5 Opsætning, lægning og klæbning af plader, fliser og anden mur- og gulv- belægning 504.6 Ovnsætning samt anden færdiggørelse Bilag XII A. Offentligt udbud 1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer. 2. Kontraktens art (indkøbs- eller bygge- og anlægskontrakt; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette). 3. a) Leverings- eller udførelsessted b) Arten og mængden af de varer der skal leveres, eller ydelsernes art og omfang, almindelig karateristik af entreprenørarbejdet, c) Angivelse af, om leverandøren kan afgive bud på dele af de ønskede leverancer og/eller på disse som helhed. Hvis entreprisen eller kontrakten er opdelt i flere afsnit for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter, størrelsesordenen af de forskellige afsnit og muligheder for at afgive bud på et, flere eller samtlige afsnit. d) Mulighed for at afgive alternative bud. e) For bygge- og anlægskontrakter: angivelse af entreprisen eller kontraktens formål, når denne også omfatter projektering. 4. Undtagelse fra anvendelsen af europæiske specifikationer, jf. artikel 13, stk. 6. 5. Leverings- eller udførelsesfrist. 6. a) Navn og adresse på den myndighed, til hvilken anmodning om udbudsbetingelserne og supplerende dokumenter kan rettes. b) (I givet fald) det beløb, der skal erlægges for at modtage disse dokumenter samt betalingsbetingelser. 7. a) Sidste frist for modtagelse af bud. b) Den adresse, hvortil de skal sendes. c) Det eller de sprog, de skal være affattet på. 8. a) (I givet fald) personer, der har adgang til at overvære åbningen af buddene. b) Dato, klokkeslet og sted for denne åbning. 9. (I givet fald) sikkerhedsstillelse og garantier. 10. De vigtigste finansierings- og betalingsbestemmelser og/eller henvisninger til de forskrifter, hvoraf de fremgår. 11. (I givet fald) den retlige form, som den sammenslutning af leverandører eller entreprenører, som kontrakten tildeles, skal have. 12. Økonomiske og tekniske mindstekrav, der skal opfyldes af den entreprenør eller leverandør, som kontrakten tildeles. 13. Periode, i hvilken den bydende er forpligtet til at vedstå sit bud. 14. Kriterier for tildeling af kontrakten. Andre kriterier end den laveste pris skal nævnes, når de ikke er angivet i udbudsmaterialet. 15. Andre oplysninger. 16. (I givet fald) henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende af den periodiske bekendtgørelse, der er relevant for kontrakten. 17. Datoen for ordregivernes afsendelse af bekendtgørelsen. 18. Datoen for modtagelsen af bekendtgørelsen i Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette). B. Begrænset udbud 1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer. 2. Kontraktens art (indkøbs- eller bygge- og anlægskontrakt; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette). 3. a) Leverings- eller udførelsessted. b) Arten og mængden af de varer, der skal leveres, eller ydelsernes art og omfang, almindelig karakteristik af entreprenørarbejdet. c) Angivelse af, om leverandøren kan afgive bud på dele af de ønskede leverancer og/eller på disse som helhed. Hvis entreprisen eller kontrakten er opdelt i flere afsnit for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter, størrelsesordenen af de forskellige afsnit og muligheden for at afgive bud på et, flere eller samtlige afsnit. d) Mulighed for at afgive alternative bud. e) For bygge- og anlægskontrakter: angivelse af entreprisen eller kontraktens formål, når denne også omfatter projektering. 4. Undtagelse fra anvendelsen af europæiske specifikationer, jf. artikel 13, stk. 6. 5. Leverings- eller udførelsesfrist. 6. (I givet fald) den retlige form, som den sammenslutning af leverandører eller entreprenører, som kontrakten tildeles, skal have. 7. a) Sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse. b) Den adresse, hvortil anmodningerne skal sendes. c) Det eller de sprog, de skal være affattet på. 8. Sidste frist for afsendelse af opfordringer til at afgive bud. 9. (I givet fald) sikkerhedsstillelse og garantier. 10. De vigtigste finansierings- og betalingsbestemmelser og/eller henvisninger til de forskrifter, hvoraf de fremgår. 11. Oplysninger om leverandørens eller entreprenørens egne forhold samt om de økonomiske og tekniske minimumskrav, der stilles til denne. 12. Kriterier for tildeling af kontrakten, når de ikke er anført i opfordringen til at afgive bud. 13. Andre oplysninger. 14. (I givet fald) henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende af den periodiske bekendtgørelse, der er relevant for kontrakten. 15. Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen. 16. Datoen for modtagelsen af bekendtgørelsen i Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette). C. Udbud efter forhandling 1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer. 2. Kontrakten art (indkøbs- eller bygge- og anlægskontrakt; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette). 3. a) Leverings- eller udførelsessted b) Arten og mængden af de varer, der skal leveres, eller ydelsernes art og omfang, almindelig karakteristik af entreprenørarbejdet. c) Angivelse af, om leverandøren kan afgive bud på dele af de ønskede leverancer og/eller på disse som helhed. Hvis entreprisen eller kontrakten er opdelt i flere afsnit for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter, størrelsesordenen af de forskellige afsnit og muligheden for at afgive bud på et, flere eller samtlige afsnit. d) For bygge- og anlægskontrakten: angivelse af entreprisen eller kontraktens formål, når denne også omfatter projektering. 4. Undtagelse fra anvendelsen af europæiske specifikationer, jf. artikel 13, stk. 6. 5. Leverings- eller udførelsesfrist. 6. (I givet fald) den retlige form, som den sammenslutning af leverandører eller entreprenører, som kontrakten tildeles, skal have. 7. a) Sidste frist for modtagelse af bud. b) Den adresse, hvortil de skal sendes. c) Det eller de sprog, de skal være affattet på. 8. (I givet fald) sikkerhedsstillelse og garantier. 9. De vigtigste finansierings- og betalingsbestemmelser og/eller henvisninger til de forskrifter, hvoraf de fremgår. 10. Oplysninger om leverandørens eller entreprenørens egne forhold samt om de økonomiske og tekniske minimumskrav, der stilles til denne. 11. (I givet fald) navn og adresse på de leverandører eller entreprenører, som ordregiveren allerede har valgt. 12. (I givet fald) dato(er) for tidligere offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 13. Andre oplysninger. 14. (I givet fald) henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende af den periodiske bekendtgørelse, der er relevant for kontrakten. 15. Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen. 16. Datoen for modtagelsen af bekendtgørelse i Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette). Bilag XIII Bekendtgørelse vedrørende kvalifikationsordningen 1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer. 2. Kvalifikationsordningens formål. 3. Adresse, hvor reglerne vedrørende kvalifikationsordningen kan fås (hvis forskellig fra adressen nævnt under 1). 4. I givet fald kvalifikationsordningens løbetid. Bilag XIV Periodisk bekendtgørelse A. For indkøbskontrakter 1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer eller den afdeling, hvor yderligere oplysninger kan fås. 2. Art samt mængde, eller værdi af de ydelser eller produkter, der skal leveres. 3. a) Foreløbig dato for udbudsprocedurernes begyndelse (hvis kendt). b) Den valgte udbudsform. 4. Andre oplysninger (f.eks. anføres det, om der senere offentliggøres en udbudsbekendtgørelse). 5. Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen. 6. Datoen for modtagelsen af bekendtgørelsen i Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette). B. For bygge- og anlægskontrakter 1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer. 2. a) Udførelsessted. b) Ydelsernes art og omfang, almindelig karakteristik af arbejdet eller delarbejderne herunder. c) Et overslag over udgifterne til det arbejde, der skal ydes. 3. a) Den valgte udbudsform. b) Den dato, der er fastsat for påbegyndelsen af procedurerne for indgåelse af kontrakten eller kontrakterne. c) Den dato, der er fastsat for arbejdets begyndelse. d) Den fastlagte tidsplan for arbejdets færdiggørelse. 4. Finansieringsvilkår for arbejdet og betingelser for prisrevision. 5. Andre oplysninger (f.eks. anføres det, om der senere offentliggøres en udbudsbekendtgørelse). 6. Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen. 7. Datoen for modtagelsen af bekendtgørelsen i Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette). Bilag XV Bekendtgørelse om indgåede kontrakter I. Oplysninger med henblik på offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 1. Ordregiverens navn og adresse. 2. Kontraktens art (indkøbs- eller bygge- og anlægskontrakt; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette). 3. Mindst en kort angivelse af produkternes, bygningernes, anlæggenes eller tjenesteydelsernes art. 4. a) Udbudsformen (bekendtgørelse om anvendt kvalifikationssystem, periodisk bkendtgørelse, indkaldelse af bud). b) Henvisning til offentliggørelsen af bekendtgørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. c) For kontrakter, der indgås uden udbud, angives den relevante bestemmelse i artikel 15, stk. 2. 5. Procedure for indgåelse af kontrakten (offentligt udbud, begrænset udbud eller udbud efter forhandling). 6. Antallet af modtagne bud. 7. Datoen for indgåelse af kontrakten. 8. Pris betalt for lejlighedskøb foretaget i henhold til artikel 15, stk. 2, litra j). 9. Navn og adresse på leverandøren(erne) eller entreprenøren(erne). 10. (I givet fald) angivelse om kontrakten er eller forventes udlagt til underentreprise. 11. Fakultative oplysninger: værdi og omfang af den del af kontrakten, der forventes udlagt til underentreprise til tredjemand kriterier for tildeling af kontrakten betalt pris (eller prismargen). II. Oplysninger, som ikke skal offentliggøres 12. Antallet af indgåede kontrakter (når en kontrakt er delt mellem flere leverandører). 13. Hver indgået kontrakts værdi. 14. Varens eller tjenesteydelsens oprindelsesland (oprindelse inden for eller uden for EF, i sidstnævnte tilfælde med angivelse af tredjeland). 15. Har der været gjort brug af undtagelserne i artikel 13, stk. 6, fra anvendelsen af de europæiske specifikationer. I bekræftende fald hvilke? 16. Hvilket kriterium er anvendt ved tildelingen? (Det økonomisk set mest fordelagtige tilbud, den laveste pris, kriterier, som er tilladte i henhold til artikel 28). 17. Er kontrakten blevet tildelt en bydende, som gav et alternativt bud i henhold til artikel 27, stk. 3? 18. Er nogle tilbud valgt fra, fordi de var unormalt lave, jf. artikel 27, stk. 5? 19. Dato for udsendelsen af bekendtgørelsen. Erklæring ad artikel 15 i direktiv 90/531/EØF Rådet og Kommissionen erklærer, at fremgangsmåderne med offentligt eller begrænset udbud udelukker enhver forhandling med ansøgere eller bydende om grundlæggende elementer i kontrakterne, som ikke vil kunne ændres uden fare for konkurrencefordrejning, og der må navnlig ikke forhandles om priser; der må kun finde drøftelser sted med ansøgere eller bydende, når det sker med henblik på at præcisere eller supplere indholdet af deres bud eller de ordregivende myndigheders krav, og i det omfang, dette ikke giver anledning til forskelsbehandling. (* 1) EFT nr. C 264 af 16.10.1989, s. 22. (* 2) EFT nr. C 158 af 26.6.1989, s. 258, og afgørelse af 13. juni 1990 (endnu ikke offentliggjort i EFT). (* 3) EFT nr. C 139 af 5.6.1989, s. 23 og 31. (* 4) EFT nr. L 185 af 16.8.1971, s. 5. (* 5) EFT nr. L 210 af 21.7.1989, s. 1. (* 6) EFT nr. L 13 af 15.1.1977, s. 1. (* 7) EFT nr. L 127 af 20.5.1988, s. 1. (* 8) EFT nr. L 374 af 31.12.1987, s. 1. (* 9) EFT nr. L 374 af 31.12.1987, s. 9. (* 10) EFT nr. L 374 af 31.12.1987, s. 12. (* 11) EFT nr. L 374 af 31.12.1987, s. 19. (* 12) EFT nr. L 40 af 11.2.1989, s. 12. (* 13) EFT nr. L 185 af 16.8.1971, s. 15. (* 14) EFT nr. L 13 af 15.1.1977, s. 15. (* 15) EFT nr. L 217 af 5.8.1986, s. 21. (* 16) EFT nr. L 36 af 7.2.1987, s. 31. (* 17) EFT nr. L 148 af 28.6.1968, s. 1. (* 18) EFT nr. L 363 af 23.12.1987, s. 30. (* 19) EFT nr. L 298 af 16.11.1984, s. 51. (* 20) Bortset fra PTT Post BV. Bilag 2 RÅDETS DIREKTIV af 26. juli 1971 om ophævelse af begrænsninger i den frie udveksling af tjenesteydelser indenfor området offentlige bygge- og anlægskontrakter og ved tildeling af offentlige bygge- og anlægskontrakter gennem agenturer og filialer (71/304/EØF) RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 54, stk. (2) og artikel 63, stk. (2), under henvisning til den almindelige plan om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden særlig afsnit IV B. under henvisning til den almindelige plan om ophævelse af begrænsninger i den frie udveksling af tjenesteydelser særlig afsnit V C e) 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Det europæiske Parlament, under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg, og ud fra følgende betragtninger: De nærmere bestemmelser om gennemførelse af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser samt om overgangsforanstaltninger er, for så vidt angår de former for selvstændig erhvervsvirksomhed, som er opregnet under CITI-hovedgruppe 40, allerede blevet fastsat ved Rådets direktiver nr. 64/427/EØF og 64/429/EØF af 7. juli 1964; i henhold til disse direktiver kan de ordregivende myndigheder ikke pålægge privatretlige fysiske eller juridiske personer, med hvem en kontrakt indgås, at udøve nogen forskelsbehandling på grundlag af nationalitet over for underentreprenører; de eneste begrænsninger, som foreløbig er tilladt, består ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter med hensyn til deltagelse i sådanne kontrakter i form af ydelse af tjenester gennem enten agenturer eller filialer; derfor er bestemmelserne i de nævnte direktiver af generel rækkevidde, og det er således unødvendigt, at de gentages i dette direktiv; bygge- og anlægskontrakter i CITI-hovedgruppe 40 kan indgås eller udføres af indehavere af koncessioner fra staten, lokale organer eller andre offentlige juridiske personer; direktivet skal derfor tage sigte på disse kontrakter, som repræsenterer en betydelig mængde bygge- og anlægsarbejder; i modsat fald ville det få en stærkt nedsat betydning; traktaten om oprettelse af Det europæiske Atomenergifællesskab indeholder i artikel 97 en speciel bestemmelse om opførelse af atomanlæg af videnskabelig eller industriel karakter; i henhold til artikel 232 i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab må disse tilfælde derfor holdes uden for direktivets anvendelsesområde; siden vedtagelsen af de almindelige planer er der blevet opstillet en EØF-fortegnelse over de producerende erhvervsaktiviteter under betegnelsen »Systematisk opstilling af erhvervsgrene inden for De europæiske Fællesskaber« (NICE); denne fortegnelse refererer til de nationale fortegnelser og er derfor bedre tilpasset Fællesskabets medlemsstaters behov end »International systematisk opstilling af erhvervsgrene« CITI (Classification internationale type, par industrie, de toutes les branches d'activite economique); den bør derfor benyttes, for så vidt som den tidsplan, der er fastlagt i de almindelige planer, og som følger af CITI-fortegnelsen, ikke ændres herved; vedtagelsen af NICE-fortegnelsen kan, for så vidt angår dette direktiv, ikke have en sådan virkning; det er praksis i offentlige bygge- og anlægskontrakter at anføre tekniske specifikationer; Rådet har i en erklæring i forbindelse med vedtagelsen af de almindelige planer udtrykkelig gjort opmærksom på, at de tekniske specifikationer ikke må indeholde noget vilkår, der kan medføre forskelsbehandling; det er således af betydning, at direktivet indeholder visse nærmere bestemmelser med hensyn hertil; de bestemmelser, der finder anvendelse på alle former for selvstændig erhvervsvirksomhed, og som vedrører rejse og ophold for de personer, som er opfattet af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, har allerede været eller vil blive genstand for særlige direktiver; den ordning, der finder anvendelse på arbejdstagere, som ledsager den, der præsterer ydelsen, eller udfører arbejde for hans regning, er fastlagt i de i henhold til traktatens artikler 48 og 49 udstedte bestemmelser: UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Til fordel for de i hvert afsnit I i de almindelige planer anførte fysiske personer og selskaber, som udfører tjenesteydelser enten selv eller gennem agenturer eller filialer - i det følgende benævnt »begunstigede« - afskaffer medlemsstaterne de i afsnit III i de almindelige planer nævnte begrænsninger vedrørende adgang til, tildeling af, udførelse af eller deltagelse i udførelse af bygge- og anlægskontrakter for statens, lokale organers og offentligretlige juridiske personers regning. Artikel 2 1. Bestemmelserne i dette direktiv anvendes på de former for selvstændig erhvervsvirksomhed, som er anført i bilag I til den almindelige plan om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden, klasse 40. Disse former for erhvervsvirksomhed svarer til dem, der er anført i klasse 40 i »Systematisk opstilling af erhvervsgrene inden for De europæiske Fællesskaber« (NICE); de er anført i bilaget til dette direktiv. 2. Direktivet finder ikke anvendelse på: a) industrielle anlæg af mekanisk, elektrisk eller energiproducerende art, men undtagelse af den del af disse anlæg, der er at betragte som bygge- eller anlægsvirksomhed; b) opførelse af atomanlæg af videnskabelige eller industriel karakter; c) udgravningsarbejder, skaktboringer, opmudring og fjernelse af fyld med henblik på udvinding af mineralske produkter (minedrift). Artikel 3 1. Medlemsstaterne afskaffer navnlig de begrænsninger, som: a) hindrer de begunstigede i at præstere ydelser på de samme betingelser og med de samme rettigheder som indlændinge; til de begrænsninger, som skal afskaffes, hører især de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, og den administrative praksis, som pålægger eller muliggør anvendelse af forskelsbehandling til skade for de begunstigede fra de fysiske eller juridiske personers side, med hvilke der er indgået en kontrakt, som overdrager dem udførelsen eller driften af bygge- og anlægsarbejder eller forvaltningen af offentlige tjenesteydelser, for så vidt angår de kontrakter, som de på deres side kan indgå ved udførelsen af disse arbejder; b) hidrører fra en administrativ praksis, der medfører, at de begunstigede udsættes for en forskelsbehandling i forhold til indlændige; c) følger af regler eller praksis, og som, selv om de anvendes uden hensyn til nationalitet, udelukkende eller hovedsagelig medfører hindringer for de andre medlemsstaters statsborgere i udøvelsen af deres erhvervsvirksomhed, de tekniske specifikationer, som medfører forskelsbehandling, hører især tilde begrænsninger, som skal afskaffes; dog anses de ikke for at have en sådan virkning, hvis kontraktens formål gør dem berettigede. 2. Medlemsstaterne skal især sikre: a) at de begunstigede ved udførelse af bygge- og anlægsarbejder på medlemsstaternes område kan drage fordel af de forskellige former for kredit, støtte og tilskud, som det offentlige har fastsat med henblik herpå, på samme betingelse som indlændinge; b) at de begunstigede uden begrænsninger, og i hvert fald på samme betingelser som indlændinge, kan udnygtte de forsyningsmuligheder, som staten er i stand til at kontrollere, og som er nødvendige for dem til kontraktens udførelse. Artikel 4 Medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden tolv måneder efter dets bekendtgørelse og underretter omgående Kommissionen herom. Artikel 5 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 1971. På Rådets vegne A. MORO Formand